Udgivet den

Vores sidste dag i Ho Chi Minh…

Kristian listede ud af værelset kl 5.20.

Han stod op, gik på badeværelset, hvor han tog sit tøj på – og listede ud af døren. Jeg hørte ham godt, for Otto rumsterede lidt. Men drengene opfattede det ikke. Væk var han.

Han har gjort det før. For fire år siden, da vi var i Krabi, stod han også tidligt op og listede ud af værelset, før nogen fik øjne på. Sådan er det, når man er i østen i starten af feb, og det årlige SuperBowl løber af stablen.

Han havde igår sonderet terrænet og fundet frem til en sportsbar, som viste kampen mellem N.E. Patriots og Philadelphia Eagles. En kamp som skulle vise sig, at være super spændende og hvor Eagles vandt Superbowl for første gang nogensinde. Selvom det ikke var dem Kristian holdt med, havde det været en underholdende kamp og et fedt halvlegshow med Justin Timberlake.

Otto rumsterede længe i sengen, men vågnede alligevel ikke rigtigt. Jeg syntes, han var meget varm. Ebbe sov til 7.30 og Otto til over 8! Desværre blev mine bange anelser en realitet; Otto var feberramt!

Da Kristian kom retur efter kampen, fik vi skiftet hotel [vi havde valgt en ekstra overnatning i Ho Chi Minh pga. Ebbe’s sting skulle fjernes] og tog mod den internationale lægeklinik. Her blev vi mødt af super professionelt engelsktalende personale.
Otto fik målt temperaturen til 38,7 mens vi ventede på lægen, der skulle se på Ebbe. Han fik fjernet stingene. En lidt hård omgang, fordi han var så bange. Desværre gik såret også op, så han måtte limes. Dermed udsigt til endnu 5 dage uden at bade. Stakkels dreng.

Vi “fejrede” dog at stingene kom ud, med en tur på McDonalds, inden vi gik hjemad. Kristian tog drengene med på værelset, og jeg gik på shopping.
Rundt om Ben Tranh markedet ligger også en masse butikker. Her fik jeg købt mig en masse super lækkert sportstøj og en mega fed rygsæk til næsten ingen penge. Prøver at sende det hjem, så vi ikke skal slæbe på det. Kryds fingre for at det kommer frem.

Jeg hentede Ebbe på værelset. Otto sov, så jeg lokkede den store med på tur. Vi gik en runde ved markedet og fandt et sted, hvor jeg kunne få lækker fodmassage, mens han så iPad og spiste Oreos. Halleluja!!

I morgen tidlig går turen mod Filippinerne. Vi mellemlander i Manilla, men ender på Palawan sidst på dagen.
Vi glæder os meget til at opleve Filippinerne og krydser nu bare fingre for, at Ottos feber er faldet i morgen. Der er gledet et par is ned til aften, så det er ikke fuldstændigt håbløst lige nu…

[husk at klikke på overskriften for at skrive/læse kommentarer.

– Følg gerne på Insta/Facebook , hvor jeg ofte lægger nogle flere billeder op]

Udgivet den

Mekong Delta

I dag måtte vi vække drengene, for selvom det havde været en lang dag i går, havde vi bestilt en tur i dag. Vi må jo ud udnytte tiden, mens vi er her!!
Kl. 8 var vi klar parat til en tur til Mekong Delta. Mekongfloden løber gennem 5 lande [Kina, Cambodia, Thailand, Laos, Burma] inden den løber igennem Vietnam og ud i havet.

Køreturen derned tog næsten 2 timer, og chaufføren kørte elendigt. Han skiftede hele tiden mellem at gasse op, og bremse. Så hvis man havde tendens til køresyge, så var man da helt sikker på dagens tur.
Begge børnene brækkede sig i en pose, og vi revurderede et øjeblik de gode intentioner med den lange køretur. Men efterfølgende fandt de begge ro, og Otto sov det sidste stykke af turen.

Vi kørte i en lille minibus, som var mega luksus. Den havde 4 “lænestole” som nærmest kunne ligge ned, samt et bagsæde. Foruden os, var to unge Koreanere med på turen. Foran sad chaufføren, vores engelsktalende guide og en hjælper.

Vi gjorde stop ved den ældste og største pagoda [tempel] og fik set de 4 store Buddha’er. Ungerne fik besøgt toilettet og Otto fik erhvervet sig en orange kasket til den nette sum af 10 kr.!

Ved floden hoppede vi på en båd, som sejlede os afsted ud på en lille ø. For dem, der ikke har været på Mekong Deltaen kan jeg fortælle, at floden er bred. Brunt vand omgivet af vildt og fascinerede frodigt buskads. Masser af træer og frugter. Ananas. Mango. Kokosnødder. Bananer.

På øen så vi, hvordan de bruger kakaoplanter til at lave chokolade. Der var også smagsprøver!!
I “baghaven” havde de en pytonslange, som hurtigt fangede drengenes opmærksomhed. En ung pige, var sød til at tage den frem, så vi rigtig kunne se og røre.

Vi fik serveret honningthe [the, honning, lime] og lov til at kigge ned i en af bistaderne.

Vi sejlede videre og lagde til land for enden af nogle små flodstier, hvor en ældre dame i en båd, sejlede os en tur ind igennem den vilde natur. En spændende lille tur, i skyggen af de høje træer.

Vi kom hen til frokostrestauranten, og fik serveret det lækreste mad. Stegte ris, braiseret fisk, suppe, kæmpe hvidløgsrejer, friske forårsruller der blevet lavet ved bordet, indeholdende rispapir, salat, nudler og lækker fisk. En virkelig spændende oplevelse.

Efterfølgende besøgte vi et sted, hvor de lavede karameller af kokosmælk. Kristian smagte på en slangesnaps… og inden vi så os om, var vi på vej hjem igen. Heldigvis sov begge drengene på hjemturen.

Retur i Ho Chi Minh spiste vi aftensmad nede på Street Food markedet – kan virkelig anbefales, – og gik en tur inden vi vendte hjemad mod hotellet.

 

Udgivet den

På tur i Ho Chi Minh…

Vi har været ude og se på Ho Chi Minh i dag. Fra morgen til aften…!
Lonely Planet [guidebog] havde en “hvis du har een dag i Saigon” anbefaling. Den inkluderede en gårute i det gamle Saigon, tæt på hvor vi bor, så det begav vi os ud på.

Vi havde ikke gået langt, før vi var nede ved en park [23/9 Park], hvor drengene hurtigt spottede en legeplads. En rigtig fin en af slagsen, med gynger og rutchebaner, klatrestativ og meget andet. Drengene for rundt. Skulle prøve det hele. Solen bagede og de fik røde kinder. Vi købte noget at drikke, prøvede at trække drengene lidt ind i skyggen, men der var ingen ro. Det var en god legeplads!

På Ben Trahn Market kan man købe alt; mad, snacks, tasker, smykker, tøj, souvenirs. Alt hvad hjertet begærer indenfor kopivarer.
Ebbe fik en kasket og en vietnamtrøje [rød med gul stjerne] som har været et ønske på hele turen. Og så fandt vi endelig, Barcelona fodboldtrøjer med nr. på ryggen, til begge drengene. Stort ønske der gik i opfyldelse!

Vi gik igennem et lille lokalt madmarked, og fandt en hyggelig græsk restaurant, hvor vi fik frokost. Rigtig lækkert, og vi nød at sidde i en kolde airconluft og få en pause, fra varmen udenfor.

Da vi nåede ned til floden, blev vi stoppet af en gut, som ville have os med ud og sejle. 1 time på vandet blev det til, og vi fik set lidt af byen fra søsiden.
Drengene var imponeret af de store både, vi sejlede forbi, og vi syntes det var fascinerende at se hvordan nogle af vietnameserne bor, helt ned til vandet, i nærmest ingenting.

Tilbage på land gik vi retur op mod centrum. Vi gik forbi operaen, den store kirke [Notre Dame katedralen] og den gamle postcentral. Sidstnævnte kunne vi gå ind i, fordi bagerste del af den store imponerende hal, stadig fungerer som posthus.

Jeg havde en drøm, om at sidde på en rooftop bar… og det lykkedes for os, på toppen af det femstjernede Hotel Des Arts. Vi tog elevatoren 25 etager op, og fandt plads ved et lille bord, på kanten af terrassen. Her havde vi frit udsyn over hele byen, mens solen gik ned. Stemningen var fed. Lounge musik. Blide rytmer. Infinitypool. Små borde, hvor flotte mænd i skjorte og bukser, og smukke kvinder i kjoler mødtes for at drikke lækker vin og dyre drinks. Vi var mildes talt underdressed. Kristian i sin Nike undertrøje, Ebbe i bar mave. Otto blev ved med at ville vise sine sorte tæer frem. Der var ingen andre børn på terrassen, og jeg garanterer, havde vi ikke haft vores med, havde Kristian og jeg siddet der hele natten!

Men hjem skulle vi, for solen var gået ned, og vi var alle trætte og sultne. Kristian og ungerne gik op på værelset, da vi fandt hjem til hotellet. Jeg gik ud for at finde noget take away. Det viste sig, at jeg ikke skulle gå langt. For lige rundt om hjørnet, på vej med til Ben Tranh markedet, ligger et kæmpe street food market. Det mindede mig om det, vi har på papirøen. Masser af små boder, med alt muligt forskelligt mad. Der var ikke den ting, man ikke kunne få!! Ude foran var der langborde, hvor man kunne sidde og nyde sin mad, hvis man ikke tog den med hjem. Jeg gik lidt rundt for at danne mig et overblik og konkluderede hurtigt, at derfra kommer vi nok til at hente mad flere gange!!


Jeg vendte hjem til hotellet med ris, sandwiches, pizza og nuggets – alle var tilfredse med udvalget. Glade, trætte børn blev puttet, og snart sover vi alle.

Udgivet den

“No electricity without food”…

Jeg forstod ikke hvad han mente. Den unge mand på restauranten, hvor vi havde bestilt drikkevarer og lidt mad. Han holdt sin mobiltelefon oppe med teksten: “No electricity without food”  Men så gik det op for os… “vi har ingen elektricitet, vi kan ikke lave mad til jer!!” Hahah – ja “google-translate” kan være en svær en…

Phu Quoc er det sted i Vietnam, hvor vi føler, de har været dårligst til engelsk. Taxachaufførerne har vi ikke kunne tale med, de har nærmest ikke kunne forstå hvor vi gerne ville hen. Og på flere restauranter, har selv de letteste bestillinger [f.eks. at bede om en flaske vand] været svære!

Tilsidst lykkedes det dog alligevel, at få gang i kødgryderne på restauranten og vi fik vores forårsruller, ris og bruschetta serveret, lige i tid til, vi kunne nå at spise det hele inden vi skulle med taxa til lufthavnen.

Flyet var lidt forsinket, men afsted kom vi og 40 min. senere landede vi i Ho Chi Minh. I myldretidstrafik sneglede vi os gennem byen mod hotellet. Og selvom det ikke er mange dage siden, vi befandt os midt i trafikkaoset, så bliver man alligevel gang på gang overrasket og fascineret over hvor massiv trafikken er. Biler, busser. Taxa efter taxa. Alle motorcyklerne der fletter sig ind i mellem bilerne, finder en lille plads at køre på, maser sig frem. Dytter og båtter. Det virker som om, der ingen regler er, men på en eller anden forunderlig måde, glider det hele alligevel.

Vi får checket ind på hotellet. Af en eller anden grund, har de skiftet vores ‘værelse-med-vindue’ ud med ‘værelse-med-badeværelse-med-badekar ‘ hvilket undertegnede ikke er helt tilfreds med. Sandheden er at jeg er klaustrofobisk anlagt, og ikke bryder mig om at vågne om natten med følelsen af ikke at kunne trække vejret, fordi der ikke er et vindue. I Na Trang løste vi det, ved at have lys på badeværelset og døren på klem. Det samme kommer til at ske her!

Værelset er ellers rigtig fint og hotellet ligger i distrikt 1 [centrum] så det skal nok gå det hele.

Vi gik en tur rundt om blokken, efter aftensmaden. Ungerne fik en tur i badekarret da vi kom retur og så var der udsolgt. Der blev sunget de obligatoriske godnatsange og så var de begge væk.

I morgen skal vi ud og se, hvad byen kan byde på. Det bliver spændende!!

 

[Husk at klikke på overskriften for at læse/skrive kommentarer. – og følg os gerne på facebook/Instagram så I får besked, når der er nyt på bloggen]

[ – del gerne ❤️]

Udgivet den

Fru Kock [Phu Quoc] – dit lækre skår!

Efter en alt for lang dag i lufthavnen [vores fly var 2,5t forsinket] fløj vi fra Ho Chi Minh til den lille vietnamesiske ø Phu Quoc. Flyveturen tog ikke meget mere end 35 min. og lufthavnen var så lille, at bagagen kørte på båndet inden vi nåede med bussen fra flyet ind til ankomsthallen.

10 min senere var vi på hotellet. Et lille ressort med små bungalows, pool og morgenmadsrestaurant.

Det er svært at få bungalows, når man skal have “familieværelser”, men her lykkedes det os. Og selvom vi ikke bor midt på stranden, er det et super fint værelse [med to vinduer] og rigtig lækkert badeværelse.

Efter at have pakket ud, hoppede vi alle i poolen. Så skønt, efter en varm tur i nattebus og en lang dag i lufthavnen.

Ad små stier, omgivet af hyggelige små spisesteder, finder vi stranden. 5 minutters gang fra hotellet. Vi kan mærke ø-stemningen. Den der afslappede wibe, som kun findes blandt backpakkere og strandbumser. Chill out.

Vi rammer stranden samtidig med, at solen er på vej ned. Sandet er fantastisk. Fine sandkorn. Lunt. Havet er stille. De orange stråler spejler sig i vandets overflade og vi får den der følelse i kroppen: nu er vi her! Det som vi altid drømmer om, når vi higer efter sol og strand. Her har vi ramt plet!

Der er masser af lækre resorts og restauranter ud til stranden. Vi finder et sted, hvor vi kan spise ude på stranden. Mens solens sidste stråler rammer os, nyder vi en cola og en øl. Bestiller suppe, ris, kylling. Alt smager bare bedre, når man har sand mellem tæerne og luft under armene.

Fru Kock [Phu Quoc] dit lækre skår, hvor skal vi nyde dig, og alle dine attributter, den næste uge.

Udgivet den

En anderledes massageoplevelse…

Jeg fik massage i Sapa. Syntes jeg havde fortjent det. Vi havde gået så meget rundt, og slæbt på ungerne, fordi klapvognen døde i Hongkong lufthavn.

Lidt nede af gaden ved hotellet, lå der et sted, hvor man kunne få massage, manicure mv. Jeg listede derned en aften, hvor Kristian og ungerne hyggede på værelset.

Da jeg kommer ind i “butikken” bliver jeg mødt af en mand, der henviser mig til en ung pige, der sidder i en rød jakke med sin mobiltelefon. Døren ud til hovedgaden er åben, så jeg forstår godt hun fryser.

Jeg beder om en times massage (prisen er 200.000 svarende til 60 kr) og hun beder mig om at sætte mig i en af deres massageliggestole. Jeg sætter mig.
Hun henter en balje med varmt vand, beordrer mine sko af og ned i vandet kommer tæerne. Vandet er dejligt varmt, men rummet er jo også virkelig koldt eftersom døren fortsat er åben. Jeg beholder jakken på.

Pigen går lidt forvirret rundt, som om hun ikke er sikker på, hvor tingene er. Måske er det lang tid siden hun har haft en kunde…

Hun tørrer mine fødder og tager mig med ovenpå.

I et koldt lokale, står to brikse, der kan adskilles af forhæng, hvis nødvendigt. Væggene er dækkede med hvide fliser, resten hvid maling, hvor det ikke er skallet af. Ved ikke hvorfor, men jeg kommer til at tænke på, en scene fra gyseren Saw, hvor hovedpersonerne vågner op i et badeværelse el. lign., lænket fast, med eneste udvej for at overleve; at skære en arm eller ben over.

Op ad væggen på endnu en briks, er en form for varmelampe og pigen står og forsøger at varme sine små hænder.

Jeg lægger mig op på briksen, og bliver dækket af et lille håndklæde, inden hun sætter sig op på min ryg og går i gang.

Hun er ikke god. Trykker slet ikke rigtig med fingrene. Snøfter hele tiden, fordi hun er forkølet og det er koldt.
Dækker mig heller ikke rigtig til, så jeg selv skal gøre det, for ikke at fryse.

60 min. tager det. Og selvom det ikke var en vildt god omgang massage, tog jeg det som en oplevelse.
Tænk, det er de muligheder de har, for at give en god kundeoplevelse. At det er sådan, de driver en virksomhed. De har jo fuldstændig misforstået konceptet.
Nu har jeg altid selv arbejdet med kunder, og altid forsøgt at “give kunderne mere end de kom for” og “gøre noget ekstra” – den oplevelse jeg havde som kunde i massagebiksen, var jo ikke gået et sekund hjemme i Danmark.

Den typiske rejsende er i Sapa 3-4 dage, og kommer måske aldrig igen. Så på den måde, skal de selvfølgelig ikke skabe et længerevarende kundeforhold, alligevel er det nu faktisk mit indtryk, at de gør det så godt, de nu kan og formår. I dette tilfælde dog ikke en samlet positiv oplevelse.

I Nha Trang er der masser af massage steder. De har også nedenunder på vores hotel… måske man skulle smutte ned senere og se om de kan gøre det bedre. Der skal sådan set ikke så meget til 😉

Udgivet den

Et værelse uden udsigt…

Vi tog nattoget retur fra Lao Cai til Hanoi i nat. Af en eller anden grund, var vi blevet opgraderet, så det var jo lækkert.
Ebbe fandt sin plads i øverste køje og Kristian og Otto sov endnu engang sammen.

Vi ankom til Hanoi ved 5.30-tiden og tog en taxa direkte i lufthavnen. Desværre havde vi først kunne bestille flybilletter med afgang 11.50 til Nha Trang, så det var en lang formiddag for alle. Heldigvis har ungerne legetøj i kufferterne og deres iPads er altid opladte.

Da vi kom til Nha Trang checkede vi ind på hotellet. Nu er det ingen hemmelighed, at når vi skal rejse så længe, så forsøger vi at booke hoteller til en forholdvis lav pris… men det er muligt, at vi liiiige har valgt lavpris nok denne gang!!? I hvert fald har vi fået et værelse, uden vindue!

Vi gik en tur ned på stranden. Sandet var dejligt mellem tæerne og børnene nød de bare tæer. Bølgerne var meget høje og ikke så børnevenlige i dag, forhåbentlig er de mindre i morgen.

Vi gik retur op igennem byen, for at spise tidlig aftensmad. Hold da op, der er sket noget, siden jeg var her for 8 år siden!!! Nha Trang har haft vokseværk!!! Mega mange hoteller og endnu flere på vej. Kæmpe hoteller med 20-30-40 etager. Trafik, neonlys, knald på.
Vi synes lidt at byen minder os om Krabi, midt i højsæsonen, og det er ikke lige vores typiske favorit…

Såh… nu overvejer vi lidt hvad vi skal. Blive de 6 nætter, vi har booket hotellet, eller rejse afsted tidligere.
Skal vi mon tage bussen ned til Mui Ne eller til Saigon. Flyve til Phu Quoc eller ud af landet…

Vi beslutter det i morgen, når vi forhåbentlig har fået en god nats søvn.
Over and out.

Udgivet den

På toppen af verden… – sådan ca.

På vores sidste dag i Sapa tog vi en taxa 5-6 km ud til Fansipan Cablecar. Her hoppede vi på liften, og tog turen op på Vietnams højeste bjerg. En super flot tur på 20 min. Vi fik vognen for os selv på opturen, og havde alle frit syn til de flotte bjerge, marker og landsbyer. Ind i mellem var vognen helt omringet af skyer, og vi kunne intet se omkring os. Stille gled vi bare afsted.

På toppen skinnede solen, og vi kunne kigge ned på skyerne og rundt på bjergene.

Ca. 600 trappetrin førte os helt op til toppen – 3143 meter over havets overflade. Ebbe gik hele vejen, men der blev holdt mange pauser, for luften var tynd, og man kunne let blive stakåndet.

Stor oplevelse ⛰☀️.

 

Udgivet den

Hao Thao – der hvor Em bor.

Dagen i dag tilbragte vi i en anden verden.

For i dag besøgte vi Em. Hun bor i den lille landsby Hao Thao, 30 minutters kørsel fra Sapa. Her bor hun sammen med sin mand og to små børn – en dreng på 5 og en pige på 3 år.
De bor i et primitivt hus, med betongulv, uden sofa, reoler og skabe, uden tv mv.

Når man låser hoveddøren op, kommer man ind i “stuen”, hvor et træspisebord med 6 stole står. I en lille alkove, hvor der kan trækkes et forhæng for, sover børnene. Ikke et værelse, bare en seng, ingen legetøj, nattelampe, tøjbamser. Em sover med hendes mand i et lille soveværelse ved siden af og ovenpå er der indrettet, så de kan have overnattende gæster.

Køkkenet ligger i en seperat bygning lige ved siden af. Et lille rum, med konstant rindende vand fra bjerget, samt bålsted til madlavningen.

De har en lille bitte hund, som går frit omkring. De har også et kæmpe sort svin, som de har i et stort bur, når den ikke får lov til at gå rundt ved huset.

Børnene er generte lige da vi kommer. De er tre, Em’s to samt en fætter på samme alder som Em’s dreng. De tør ret hurtigt op, synes Ebbe og Otto er spændende og vil gerne se vores ting.

Em’s mand er ikke hjemme, han arbejder normalt i rismarkerne, men er i dag afsted med noget andet. Børnene er overladt til sig selv, som de er, når Em er på arbejde.

Børnene løber afsted med os, da vi går fra huset med Em. Vi går forbi den lokale “købmand” hvor Em køber nogle sukkerstænger [sucarcanes] til dem. Hun køber også en til os, så vi kan smage. Man tygger i stangen og suger alt sukkeret ud, så spytter man selve stangen ud igen. Det smager godt. Sødt.

Børnene løber hjem, og vi vandrer afsted. Ud gennem landsbyen, hvor de samlet set er omkring 190 familier, gennem rismarkerne, der pt. står i vand frem til de bliver såede igen til maj.
Vi kan kigge ud over dalen og bjergene, det er virkelig smukt. Drengene er glade, løber rundt på de små stier og solen bager ned på os. Her er sorte vildsvine, store buffalokøer, høns og hunde.

Vi vandrer i halvanden time inden vi vender hjem til Em. Børnene er glade for at vi er retur, og synes det er sjovt, da Ebbe gerne vil lege med dem. De løber rundt efter hinanden og leger fangeleg. De klatrer i buskadset og slæber på pinde og hø.

Em laver mad til os. Ris med kylling, svampe og grøntsager. Hun er omhyggelig og bruger lang tid på det, mens børnene leger.

Da vi er færdige med at spise, følger hun os ned til hovedvejen, så vi kan tage en taxa retur til Sapa.

Det er svært at beskrive, sådan et besøg, vi var på i dag. For det er så langt fra den verden vi lever i og kender. Man kan ikke undgå at tænke over, hvor simpelt et liv de har. Stort set selvforsynende med ris, grønsager, æg, kylling, svin, okser. De syer deres eget tøj, og bruger ingen penge på hjemmet, på hinanden, på legetøj til børnene.

Vi bor i vores dyre huse, knokler for at have penge til daginstitutioner, mad, kabel-tv, designertøj, iphones, kunst og flotte biler.

Jeg siger ikke, at jeg hellere vil bo i en landsby i Nordvietnam, jeg ved heller ikke om de nødvendigvis er mere lykkelige her, men det er helt sikkert sundt ind imellem, at se hvordan andre mennesker lever, for at sætte ens eget liv i perspektiv.
Engang imellem kunne man da godt fristes til at ønske sig, et lidt mere simpelt liv…

 

[Husk at trykke på overskriften, for at se kommentarer 💚]

Udgivet den

Sapa – oppe over skyerne…

Det var hyggeligt at køre med nattoget fra Hanoi til Lao Cai og en kæmpe oplevelse for børnene. Prisen på de 25 USD/Pers var også overkommelig.
Kristian havde dog svært ved at sove pga. festen de unge mennesker i kupeen ved siden af holdt, og kl 5.20 ringede god-morgen-klokken, så meget søvn blev det ikke til.
Efterfølgende kørte vi i mini bus fra Lao Cai til Sapa. Heldigvis sov begge drengene, så de fik en lille time ekstra på øjet.

På hotellet spiste vi morgenmad, og slappede. Vi fik allerede værelset kl 9.30, kæmpe hit.

Sapa, der ligger i en højde af ca. 1500 m.,  ligner mest af alt, et lidt faldefærdig skisportssted, uden sne. De bygger og renoverer helt vildt, hvilket understreger den turistudvikling byen er i. De får flere og flere besøgende, som kommer for at trekke og sove oppe landsbyerne, også kaldet homestay. De fleste køber turene i Hanoi, og får således en samlet pris på tog, bus og trekking.
Sapa liver op af de mange lokale, der med deres spraglede tøj går rundt for at sælge, tøj, smykker, trekkingture mv. Her er masser af restauranter og utroligt meget liv omkring bymidten.

Mens farmand og Ebbe hvilede sig på værelset, tog jeg Otto på ryggen og gik små 3 km til Cat Cat. På toppen af en udsigtsrestaurant kunne vi se ud over bjergene og rismarkerne. Smukt syn. Vi fik et lift på motorcykel retur, og hentede de andre, som var klar til frokost.

Vejret var super lækkert med sol og temperatur på 12-13 grader.. indtil for nyligt har der ikke været varmere en 2-4 grader, regn/sne mv. Så virkeligt dejligt, at det nåede at blive varmere inden vi ankom.

Eftermiddagen tilbragte vi nede på det store torv, hvor de lokale drenge spillede fodbold. Ebbe fulgte dem med stor opmærksomhed, mens vi andre prøvede at afværge de lokale sælgere, som gerne vil sælge alle deres hjemmelavede tasker, tørklædet, smykker mv.

Vi tog en taxa ud til vandfaldet 12 km nord for byen. Vi kunne gå på en trappe langt op af bjerget, mens vi kiggede på vandet der løb. En bro førte os over det fine vandfald og retur ned igen. Begge børn gik hele vejen. Sejt.

Aftenen har vi tilbragt på værelset. Aftensmaden blev kyllingesupper, æbler, yoghurt og kiks fra købmanden. Som overraskelse til drengene, havde jeg forsøgt mig at købe mikrobølgepopkorn. Jeg fik til al held, lov at lave dem nede i hotellets køkken. Det havde de aldrig prøvet før, og de så lidt bekymrede ud da posen begyndte at vokse i mikroovnen, i takt med at popkornene begyndte at poppe.

Dejlig rolig dag og aften. I morgen bliver vi hentet af en af de lokale, som tager os med op i hendes landsby, hvor vi skal trekke lidt og spise frokost. Spændende.

Hører at det er koldt i Danmark… Har I mon sne?