Madrid!

Vi har været i Madrid.

Det har været fantastisk.

Sidder i flyveren med musik i ørerne. Kristian sover, lader op til at skulle hjem og være far igen.

Hold op, hvor har det været dejligt at være to-på-tur. Vi er så gode til at rejse sammen. Vi er rutinerede til at få checket in, være klar i god tid. Tage det med ro. Ikke stresse.

Vi tog metroen ind til Madrids midtby lørdag sidst på eftermiddagen. Stod af på stationen “Opera” og fandt hurtigt vores lille hotel i en sidegade til Madrids svar på “Strøget”. Et lille hotel med få værelser, uden morgenmadsrestaurant og alt muligt lir, men super centralt i det hyggelige latinerkvarter.

Ofte booker jeg restaurant til den første aften hjemmefra. Så skal man ikke tænke på det, når man kommer til en ny by, og man undgår som regel de største turistfælder!

Vi havde derfor god tid om eftermiddagen til at drikke et par drinks og lande i den skønne by. Vi lagde vejen forbi The Hat Rooftoop Bar, og nød et par fancy kolde drinks, serveret i plasticposer med sugerør og masser af is. Der var varmt på terrassen i solen og  god stemning hele vejen rundt!

Rosi La Loca – er som navnet indikerer et skørt sted. Da jeg bookede det, kunne jeg da også se, at det ikke var noget, jeg typisk ville booke, men det havde fået en masse gode anmeldelser og lå tæt på vores hotel, så det var et forsøg værd.

Skuffet blev vi ikke i den gule restaurant med de store plastik blomster overalt i loftet.

Vi bestilte Sangria Cava – som jeg synes alle skylder sig selv at prøve, når de kommer til Spanien. En kande bestilte vi. Da de kom med den, var indholdet i kanden dog lyserød og ikke som forventet hvidt. Vi smagte på det, og undrede os lidt… indtil de kom med en ny kande; den som egentlig var tiltænkt os: den lyse var vores sangria cava. Den røde var den traditionelle med rødvin! Skaden var ikke større end at vi fik smagt begge dele og nemt kunne sammenligne de to variationer. Cavaen vandt!!

På Rosi la Loca bliver maden serveret på de mærkeligste obskure kitsch fade og opsatser. Således kom vores tun tataki på en lille gul båd, med tøris nedenunder, så den fik en flot “dampende” effekt.

Gadesalaten blev serveret på et stort grønt plastik salatbladsfad. Blæksprutten blev serveret i en lille skål, omringet af røde plastisk blækspruttearme. Skørt. Overdrevet. Det havde ikke gået på en restaurant derhjemme. Man ville have forventet billig og kedelig mad, camoufleret af skøre remedier. Men det gik helt fint hos Rosi. For maden var delikat og super lækker. En sikker anbefaling herfra og en perfekt start på vores weekendtur!

Søndag formiddag begav vi os ned på det store marked. Flere km med boder og alt hvad hjerte begærer i fodboldtrøjer, flag, tørklæder, hatte, smykker osv osv.

Vi passerede kongeslottet og gik over i den store park Casa De Campo. Et kæmpe stort grønt område – fire gange så stort som Central Park i New York.

Der var Triathlonstævne i den lille sø, og vi sad længe i solen og fulgte med.

Frokosten indtog vi retur i byen: El MiniBar. En sjov lille kælder, med lilla belysning og uhøjtidelig servering. Igen: super god tapas!

Mandag morgen gik vi retur til parken og løb en tur i den kølige morgenluft. Ind på de små mountainbike stier i den kuperede golde og tørre natur. Jeg for lidt vild, og måtte tage telefonen til hjælp. Solen varmede allerede godt, og jeg kunne se ind over byen. Virkelig et smukt sted. Havde jeg haft en mountainbike kunne jeg godt have brugt en ekstra times tid i bakkerne.

Efter et hurtigt bad gik vi øst på mod en anden park: Retiro. I søen lejer turisterne både og sejler rundt, mens de foreviger det hele på de sociale medier. Smukt sted, med masser af cafeer og liv rundt om!

Vi fandt et par løbehjul og hoppede på dem. Benene var trætte efter de mange kilometer i Madrids gader.

Afsted kom vi hurtigt. 35 km/t ned af bakke. Uden hjelm og blandt bilerne ude på vejen – grænseoverskridende. Men vi havde et mål, og sjovt var det.

Atletico Madrid fik nyt stadion i 2017, og min sportsinteresserede mand havde booket en rundvisning 16.30. Hold op en stor oplevelse – også for mig! Det var virkelig imponerende. Vi var både nede ved banen, oppe i præsidentlogen og i omklædningsrummene. Desuden kunne man prøve 3-4 minutters 360 graders ‘virtuel reality’, hvor det føltes som om man stod midt ude på banen og kunne kigge rundt på de 68.000 tilskuere. Man “stod” også med træneren nede på sidelinien og så spillerene helt tæt på, på vej på banen. Virkelig syret oplevelse!

Vi nåede ikke hjem og klæde om, for da vi først var kommet retur til latinerkvarteret og havde nydt eftermiddags øl og vin, var det ved at være tid til at finde en god restaurant. Aftenen før var vi gået forbi et par gode bud, tæt på Plaza Ana, inde i de små bitte sidegader.

Vi var heldige at få bord på Inclan Brutal Bar – og kun fordi vi allerede var der 19.30,  en times tid inden mange i Spanien begynder at gå ud og spise. Og heldige var vi!!  For hold nu op vi blev forkælet. Små delikate avancerede tapas. Det kulinariske niveau var helt i top med retter som “Its not a tomato”, croketter og risotto, svinemørbrad mv.

Vi startede med drinks, men gik over til rødvin, som kunne købes til ganske fornuftige priser.

En helt igennem perfekt afslutning på nogle fantastiske dage i smukke Madrid.

Jeg har altid været vild med Spanien, og Barcelona har været min favoritby i mange år. Men Madrid gør det altså virkelig godt!! Der er smukt, hyggeligt, rent, pænt. Maden er vidunderlig, vinen skøn, drinksne fantastiske. Betjeningen er helt i top og stemningen ligeså.

Det er bestemt ikke sidste gang vi har været i Madrid!!

 

Alt har en ende… [en regnorm den har to ?!]

Ferien er slut!!!
Vi sidder i flyet på vej hjem. Det brummer. Folk taler lavmælt. Ind i mellem kan man høre et barn, der har svært ved at holde sig i ro. Nogen sover. Stewardesserne har været rundt med mad til dem, der har bestilt hjemmefra.
Kristian sidder i midten hos Ebbe og Otto. Lukker øjnene og forsøger at blunde lidt. Det er svært med to små størrelser.
Lige nu, sidder de dog stille. Begge med hver deres iPad og hørebøffer. Otto laver fagter. Han hører sanglege og imiterer damen der synger på skærmen. Farhaj, Morhaj, babyhaj… ja nogle af jer med børn, kender den sikkert.

Det har været en skøn ferie. En god kombination af familietid, sport, lækker mad, gode venner, børnepool og legeplads. Club La Santa kan det hele.

Mandag havde vi reserveret cykler til alle. Otto endte på en løbecykel, for dem med støttehjul var lidt for store, til hans lille krop. Sander kunne lige passe sådan en, mens de store på seks, lånte almindelige børnecykler. De havde dog kun cykler med håndbremser [?!?], så det gav lidt udfordringer i starten, fordi de store blev usikre på cyklerne, og bange for at de ikke kunne bremse.

Afsted kom vi dog alle. Med hjælme på og højt humør. Børnene havde glædet sig til, vi alle skulle afsted på tur.
Ud på vejen, og ned mod La Santa by cyklede vi. Otto og farmand forrest. De små tre-årlige ben, løb afsted på løbecyklen, som var han skudt afsted fra en kanon. Høj latter. Se mig. Se mig.
Emma og hendes mor kort efter. Så Sander med hans far. Til sidst Ebbe og jeg.
Det var varmt og lækkert, og selv om det var lidt svært for børnene på cyklerne, der var lidt store i det, så kom vi alle ned til La Santa by, som ligger omkring 3 km fra Club La Santa.

Vi mødte nogle guider midt i byen, som plejede os over på en af de lokale restauranter. Her skubbede vi et par borde sammen ude på terrassen, så vi alle kunne sidde sammen. Grøn dug på bordene, hvide plasticstole med hynde på. Det føltes meget rustikt og autentisk.
Menukortet bød på lidt af hvert, de små ville gerne have løgsuppe. Vi andre salat, pizza, lasagne, kylling, pomfritter.
Der gik lang tid inden maden kom, men det virkede som om, han havde haft travlt i køkkenet og lavet det hele med kærlighed. Det smagte dejligt.

Anette og jeg kørte i det lokale supermarked efterfølgende, for at købe ind til aftensmad på terrassen. Mændene tog børnene med på havnen. Her kunne de se fiskebådene og lege på de store sten. De lokale lå på havnen, badede i det kølige havnevand. Let brise, høj sol. Dejlig stemning.

Da vi skulle hjem, havde Ebbe lagt usikkerheden ved den nye cykel fra sig, lagde hårdt ud fra start og stak afsted med farmand. Otto til gengæld gad ikke cykle, så vi måtte gå en del af turen hjem, og selvom turen er smuk, måtte jeg lokke lidt, for at komme ud af varmen og hjem til poolen. Op på løbecyklen kom han, og hurtigt var vi retur og klar til at blive kølet af i børnepoolen.

Dagene er langsom gået. En efter en.
Mændenes har været på nogle lange cykelture, mens Anette og jeg mest har svømmet og været på forskellige hold. Fitball. TrampolinFitness. BodyPump. Sjovt at prøve noget nyt og anderledes, og bruge kroppen på en anden måde, end man er vant til.
Børnene har nydt poolen, legepladsen, PlayTime og stranden. De har leget med hinanden, som aldrig før. Som forældre kan vi virkelig mærke nu, hvordan det bliver nemmere og nemmere at rejse med børn.
Tirsdag underholdt guiderne med show på torvet. Onsdag var det børnene fra PlayTime som dansede på scenen. Seje Emma var med, og dansede med de andre børn til lækkert musik og klappende imponerede forældre.
Vi har både spist hjemme på terrassen og i poolbaren. Vi har set VM i fodbold. Mændenes ville godt have set mere, jeg så tilpas lidt. Hver sin lyst.

Og det er faktisk det, jeg synes er indbegrebet af Club La Santa. Man kan gøre hvad man vil, der er noget for alle. Man behøver ikke alle være sportsfreaks for at tage dertil. For hvis den ene gerne vil dyrke en masse sport, kan den anden benytte poolen, restauranterne, wellnessafdelingen. Lave morgengymnastik med resten af resortet rundt om poolen, eller gå en tur rundt om den smukke lagune.
Man kan leje bil og køre rundt på øen, der er masser at se på.
Børnene kan være i PlayTime alene, hvis de har lyst til det, eller med deres forældre, hvis det gør dem mere trygge. Om eftermiddagen er der skattejagt, bagedag og strandsjov. Har man lyst, har man lov.

Igår aftes havde vi bestilt bord på restauranten El Lago. Den ligger midt blandt alle de nye suiter, med frit udsyn til lagunen og havet. Vi sad udenfor i det skønneste solskinsvejr. Bestilte en masse forskellige tapas og lækre lokale vine.
Gedeostesalat, ibericoskinke, oste, tuntartar, kæmperejer med avokado, svinemørbrad, spansk tortilla og de gode salte kartofler med dip til.
Stemningen var god. Børnene løb rundt på det store græsareal og legede. Kiggede ned i bassinet med skildpadder. De voksne nød roen, snakkede, hyggede, grinte.

Solen gik ned over havet. Den smukkeste solnedgang. Vi bestilte espressoer og dessert; flydende chokoladekage, jordbærmousse, pandekager.
Godt mætte og småberusede fik vi samlet ungerne sammen og gik tilbage til vores værelser. Det var blevet mørkt og køligt. Det var sengetid for børn og voksne.

En dejlig aften, der afsluttede en fantastisk ferie på Lanzarote inden vores hjemrejsedag i dag.

Har I mon allerede brændt sommeferien af ligesom os? Eller har I nogle spændende destinationer i vente?