Udgivet den

En anderledes massageoplevelse…

Jeg fik massage i Sapa. Syntes jeg havde fortjent det. Vi havde gået så meget rundt, og slæbt på ungerne, fordi klapvognen døde i Hongkong lufthavn.

Lidt nede af gaden ved hotellet, lå der et sted, hvor man kunne få massage, manicure mv. Jeg listede derned en aften, hvor Kristian og ungerne hyggede på værelset.

Da jeg kommer ind i “butikken” bliver jeg mødt af en mand, der henviser mig til en ung pige, der sidder i en rød jakke med sin mobiltelefon. Døren ud til hovedgaden er åben, så jeg forstår godt hun fryser.

Jeg beder om en times massage (prisen er 200.000 svarende til 60 kr) og hun beder mig om at sætte mig i en af deres massageliggestole. Jeg sætter mig.
Hun henter en balje med varmt vand, beordrer mine sko af og ned i vandet kommer tæerne. Vandet er dejligt varmt, men rummet er jo også virkelig koldt eftersom døren fortsat er åben. Jeg beholder jakken på.

Pigen går lidt forvirret rundt, som om hun ikke er sikker på, hvor tingene er. Måske er det lang tid siden hun har haft en kunde…

Hun tørrer mine fødder og tager mig med ovenpå.

I et koldt lokale, står to brikse, der kan adskilles af forhæng, hvis nødvendigt. Væggene er dækkede med hvide fliser, resten hvid maling, hvor det ikke er skallet af. Ved ikke hvorfor, men jeg kommer til at tænke på, en scene fra gyseren Saw, hvor hovedpersonerne vågner op i et badeværelse el. lign., lænket fast, med eneste udvej for at overleve; at skære en arm eller ben over.

Op ad væggen på endnu en briks, er en form for varmelampe og pigen står og forsøger at varme sine små hænder.

Jeg lægger mig op på briksen, og bliver dækket af et lille håndklæde, inden hun sætter sig op på min ryg og går i gang.

Hun er ikke god. Trykker slet ikke rigtig med fingrene. Snøfter hele tiden, fordi hun er forkølet og det er koldt.
Dækker mig heller ikke rigtig til, så jeg selv skal gøre det, for ikke at fryse.

60 min. tager det. Og selvom det ikke var en vildt god omgang massage, tog jeg det som en oplevelse.
Tænk, det er de muligheder de har, for at give en god kundeoplevelse. At det er sådan, de driver en virksomhed. De har jo fuldstændig misforstået konceptet.
Nu har jeg altid selv arbejdet med kunder, og altid forsøgt at “give kunderne mere end de kom for” og “gøre noget ekstra” – den oplevelse jeg havde som kunde i massagebiksen, var jo ikke gået et sekund hjemme i Danmark.

Den typiske rejsende er i Sapa 3-4 dage, og kommer måske aldrig igen. Så på den måde, skal de selvfølgelig ikke skabe et længerevarende kundeforhold, alligevel er det nu faktisk mit indtryk, at de gør det så godt, de nu kan og formår. I dette tilfælde dog ikke en samlet positiv oplevelse.

I Nha Trang er der masser af massage steder. De har også nedenunder på vores hotel… måske man skulle smutte ned senere og se om de kan gøre det bedre. Der skal sådan set ikke så meget til 😉

Udgivet den

På toppen af verden… – sådan ca.

På vores sidste dag i Sapa tog vi en taxa 5-6 km ud til Fansipan Cablecar. Her hoppede vi på liften, og tog turen op på Vietnams højeste bjerg. En super flot tur på 20 min. Vi fik vognen for os selv på opturen, og havde alle frit syn til de flotte bjerge, marker og landsbyer. Ind i mellem var vognen helt omringet af skyer, og vi kunne intet se omkring os. Stille gled vi bare afsted.

På toppen skinnede solen, og vi kunne kigge ned på skyerne og rundt på bjergene.

Ca. 600 trappetrin førte os helt op til toppen – 3143 meter over havets overflade. Ebbe gik hele vejen, men der blev holdt mange pauser, for luften var tynd, og man kunne let blive stakåndet.

Stor oplevelse ⛰☀️.

 

Udgivet den

Hao Thao – der hvor Em bor.

Dagen i dag tilbragte vi i en anden verden.

For i dag besøgte vi Em. Hun bor i den lille landsby Hao Thao, 30 minutters kørsel fra Sapa. Her bor hun sammen med sin mand og to små børn – en dreng på 5 og en pige på 3 år.
De bor i et primitivt hus, med betongulv, uden sofa, reoler og skabe, uden tv mv.

Når man låser hoveddøren op, kommer man ind i “stuen”, hvor et træspisebord med 6 stole står. I en lille alkove, hvor der kan trækkes et forhæng for, sover børnene. Ikke et værelse, bare en seng, ingen legetøj, nattelampe, tøjbamser. Em sover med hendes mand i et lille soveværelse ved siden af og ovenpå er der indrettet, så de kan have overnattende gæster.

Køkkenet ligger i en seperat bygning lige ved siden af. Et lille rum, med konstant rindende vand fra bjerget, samt bålsted til madlavningen.

De har en lille bitte hund, som går frit omkring. De har også et kæmpe sort svin, som de har i et stort bur, når den ikke får lov til at gå rundt ved huset.

Børnene er generte lige da vi kommer. De er tre, Em’s to samt en fætter på samme alder som Em’s dreng. De tør ret hurtigt op, synes Ebbe og Otto er spændende og vil gerne se vores ting.

Em’s mand er ikke hjemme, han arbejder normalt i rismarkerne, men er i dag afsted med noget andet. Børnene er overladt til sig selv, som de er, når Em er på arbejde.

Børnene løber afsted med os, da vi går fra huset med Em. Vi går forbi den lokale “købmand” hvor Em køber nogle sukkerstænger [sucarcanes] til dem. Hun køber også en til os, så vi kan smage. Man tygger i stangen og suger alt sukkeret ud, så spytter man selve stangen ud igen. Det smager godt. Sødt.

Børnene løber hjem, og vi vandrer afsted. Ud gennem landsbyen, hvor de samlet set er omkring 190 familier, gennem rismarkerne, der pt. står i vand frem til de bliver såede igen til maj.
Vi kan kigge ud over dalen og bjergene, det er virkelig smukt. Drengene er glade, løber rundt på de små stier og solen bager ned på os. Her er sorte vildsvine, store buffalokøer, høns og hunde.

Vi vandrer i halvanden time inden vi vender hjem til Em. Børnene er glade for at vi er retur, og synes det er sjovt, da Ebbe gerne vil lege med dem. De løber rundt efter hinanden og leger fangeleg. De klatrer i buskadset og slæber på pinde og hø.

Em laver mad til os. Ris med kylling, svampe og grøntsager. Hun er omhyggelig og bruger lang tid på det, mens børnene leger.

Da vi er færdige med at spise, følger hun os ned til hovedvejen, så vi kan tage en taxa retur til Sapa.

Det er svært at beskrive, sådan et besøg, vi var på i dag. For det er så langt fra den verden vi lever i og kender. Man kan ikke undgå at tænke over, hvor simpelt et liv de har. Stort set selvforsynende med ris, grønsager, æg, kylling, svin, okser. De syer deres eget tøj, og bruger ingen penge på hjemmet, på hinanden, på legetøj til børnene.

Vi bor i vores dyre huse, knokler for at have penge til daginstitutioner, mad, kabel-tv, designertøj, iphones, kunst og flotte biler.

Jeg siger ikke, at jeg hellere vil bo i en landsby i Nordvietnam, jeg ved heller ikke om de nødvendigvis er mere lykkelige her, men det er helt sikkert sundt ind imellem, at se hvordan andre mennesker lever, for at sætte ens eget liv i perspektiv.
Engang imellem kunne man da godt fristes til at ønske sig, et lidt mere simpelt liv…

 

[Husk at trykke på overskriften, for at se kommentarer 💚]

Udgivet den

Sapa – oppe over skyerne…

Det var hyggeligt at køre med nattoget fra Hanoi til Lao Cai og en kæmpe oplevelse for børnene. Prisen på de 25 USD/Pers var også overkommelig.
Kristian havde dog svært ved at sove pga. festen de unge mennesker i kupeen ved siden af holdt, og kl 5.20 ringede god-morgen-klokken, så meget søvn blev det ikke til.
Efterfølgende kørte vi i mini bus fra Lao Cai til Sapa. Heldigvis sov begge drengene, så de fik en lille time ekstra på øjet.

På hotellet spiste vi morgenmad, og slappede. Vi fik allerede værelset kl 9.30, kæmpe hit.

Sapa, der ligger i en højde af ca. 1500 m.,  ligner mest af alt, et lidt faldefærdig skisportssted, uden sne. De bygger og renoverer helt vildt, hvilket understreger den turistudvikling byen er i. De får flere og flere besøgende, som kommer for at trekke og sove oppe landsbyerne, også kaldet homestay. De fleste køber turene i Hanoi, og får således en samlet pris på tog, bus og trekking.
Sapa liver op af de mange lokale, der med deres spraglede tøj går rundt for at sælge, tøj, smykker, trekkingture mv. Her er masser af restauranter og utroligt meget liv omkring bymidten.

Mens farmand og Ebbe hvilede sig på værelset, tog jeg Otto på ryggen og gik små 3 km til Cat Cat. På toppen af en udsigtsrestaurant kunne vi se ud over bjergene og rismarkerne. Smukt syn. Vi fik et lift på motorcykel retur, og hentede de andre, som var klar til frokost.

Vejret var super lækkert med sol og temperatur på 12-13 grader.. indtil for nyligt har der ikke været varmere en 2-4 grader, regn/sne mv. Så virkeligt dejligt, at det nåede at blive varmere inden vi ankom.

Eftermiddagen tilbragte vi nede på det store torv, hvor de lokale drenge spillede fodbold. Ebbe fulgte dem med stor opmærksomhed, mens vi andre prøvede at afværge de lokale sælgere, som gerne vil sælge alle deres hjemmelavede tasker, tørklædet, smykker mv.

Vi tog en taxa ud til vandfaldet 12 km nord for byen. Vi kunne gå på en trappe langt op af bjerget, mens vi kiggede på vandet der løb. En bro førte os over det fine vandfald og retur ned igen. Begge børn gik hele vejen. Sejt.

Aftenen har vi tilbragt på værelset. Aftensmaden blev kyllingesupper, æbler, yoghurt og kiks fra købmanden. Som overraskelse til drengene, havde jeg forsøgt mig at købe mikrobølgepopkorn. Jeg fik til al held, lov at lave dem nede i hotellets køkken. Det havde de aldrig prøvet før, og de så lidt bekymrede ud da posen begyndte at vokse i mikroovnen, i takt med at popkornene begyndte at poppe.

Dejlig rolig dag og aften. I morgen bliver vi hentet af en af de lokale, som tager os med op i hendes landsby, hvor vi skal trekke lidt og spise frokost. Spændende.

Hører at det er koldt i Danmark… Har I mon sne?