I morges hang det røde flag helt slapt ned fra sin stang. Vinden var svag og glæden var stor.
Vi håber sådan at vinden er ikke-eksisterende og bølgerne det samme, når vi i overmorgen igen skal med færgen mod fastlandet.
Vinden tog dog til og resten af dagen blafrede flaget ivrigt. Bølgerne slog smukt ind mod stranden og havet brusede højlydt. Redang kan noget helt specielt.
Vi lå ved poolen. Hele dagen. Det gjorde vi også igår. Vi har badet og slappet af og fået lidt for meget sol. Kristian har fået massage og jeg har haft næsen dybt begravet i en bog. En tyk bog, som jeg har rejst med på hele turen, og nu endelig taget mig sammen til at begynde på.
“Kvinden der forsvandt” af Gillian Flynn. En spændende psykologisk thriller, om en kvinde der forsvinder. Man kan som læser ikke hitte ud af, om det er ham, eller hende, der er den forfærdelige, den udspekulerede og beregnende. Om det er ham, der har gjort hende noget, eller en helt anden, eller er det hele, måske slet ikke som det synes?!
Det bliver en varm anbefaling herfra.
Igår spiste vi aftensmad på en hyggelig strandbar og delte en flaske hvidvin. Vi har ikke drukket meget vin på turen. Mest af alt, fordi ungerne ofte gerne vil tidligt i seng, og ofte har vi selv været trætte, når de først er blevet puttet. Vi har rejst meget, set meget, oplevet meget. Og med små børn, er man på, hele tiden. Når først de sover, har der ofte også været udsolgt hos os.
Men igår drak vi en kold flaske hvidvin fra Australien. En udemærket flaske til en billig penge. Vi kiggede ud over det smukkeste hav, mens børnene legede med terninger og spillekort, og utålmodigt spurgte gang på gang, hvornår vi var færdige, så de kunne komme hjem.
Der blev spillet god musik, og stemningen på stedet var fri, afslappende og skøn. Havde børnene ikke været med, var vi blevet hængende til solen gik ned, købt en flaske vin mere og drukket den i mørket, mens vi havde siddet helt tæt og nydt roen og hinanden.
Det er på mange måder hårdt at rejse med børn. Men hold op hvor er det også en gave. At vågne sammen hver morgen, ikke have travlt med noget, masser af tid til kram og snak.
Alle de oplevelser vi har fået sammen. Al den tid, vi har fået foræret. Til at lære hinanden endnu bedre at kende. Til at lære hinanden noget.
Børnene er vokset på hver deres måde.
Otto der har smidt bleen, og er begyndt at sammensætte ord til sætninger. Det kniber fortsat med udtalen, men der kommer mere og mere på og fordi vi er sammen hele tiden, kender vi alle lydene og ved hvilke ord han mener. Vi har delt oplevelserne og ved hvilke historier, han gerne vil fortælle.
Ebbe har haft flere gode end dårlige dage. Mange flere. Han danser. Jeg har aldrig rigtig set ham danse før. Men nu danser han, når han hører musik. Han hjælper Otto og leger med ham. Han er den søde storebror. Og de krammer, når de siger undskyld.
Jeg nævner med vilje ikke her, alle deres konflikter og udfordringer. For ja, dem er der også mange af. Men nu handlede det lige om det gode, for det har der været så meget af. Så mange gode timer. Og selvom der er dage, hvor Kristian og jeg sidder med mobilen eller næsen fordybet i en bog, så har vi fået flere timer sammen her, de sidste 3 måneder, end vi ville have haft i 8-10 måneder derhjemme.
At rejse afsted i 3 måneder, har været en gammel drøm. En drøm om at se verden. Vi har godt nok også fået set og oplevet en masse. Men hold op, hvor er det også bare en gave i sig selv, at få lov til, at tilbringe så meget tid med dem, man elsker allermest.
Der er meget vi savner hjemme. Familie og venner. Huset. Maden. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når først hamsterhjulet begynder at dreje rundt, så vil vi ønske os tilbage til den strand, den flaske hvidvin, den ø, den ferie, hvor tid betød så uendeligt lidt, fordi vi havde så meget af den og vi bare var SAMMEN.
Det røde flag blafrede ivrigt, da vi gik hjem her til aften. De siger, at vinden stilner af fra i morgen. Vi må se. I overmorgen skal vi med færgen og vi beder til, at turen bliver bedre end den herover. Ja, vi oplever bestemt lidt af hvert. Men vi behøver ikke stifte bekendtskab med flere store bølger. I må gerne krydse fingre for roligt vejr. Og for dem af jer, der ofte er i kontakt med ham foroven; så ønsker vi os egentlig bare en sikker overfart.
