Om Denguefeber…

“Jeg vil gerne teste ham for Denguefeber” sagde hun til mig på udemærket engelsk. Og selvom jeg ikke ved synderligt meget om Denguefeber, så ved jeg nok til, at det bestemt ikke er noget jeg ønsker for min 5-årige søn.

Vi var taget på hospitalet her i Puerto Prinseca. Ikke fordi jeg var vanvittigt bekymret. Men Ebbe har haft en tør hoste de seneste 10-12 dage, og ind i mellem kortvarig feber, hen over de sidste 3-4 dage. I morges var han igen sløj og varm, og nu hvor vi endelig var tilbage i civilisationen, virkede det som et godt tidspunkt lige at få tjekket helbredet.

Efter en del venten, talte vi med en læge som lyttede på lungerne og fik forklaret situationen. Ganske rigtigt havde han feber. Hun sendte os på laboratoriet, hvor vi efter lidt mere venten afgav blod- og urinprøve. Sidstnævnte var lidt sjovere at afgive end det første, for den lille gut, som er mega ræd for nåle og alt der gør ondt. Sej som han er, blev det dog klaret.

Det store Robinson indkøbscenter lå 200 meter fra hospitalet, så mens vi ventede på svar gik vi derover. Drengene spiste pizza og feberen forsvandt.
Otto kom langt om længe til frisør. Blev betjent af to unge mænd, der lynhurtigt klarede den fineste klipning – pris: ca. 15 kr.!!
Bagefter var de i et lille legeland til stor fornøjelse for begge.
Rigtig hyggelig eftermiddag, hvis ikke det var fordi at den Denguefeber blev ved med at summe i mit baghoved. Hvad ville konsekvensen være, hvis det var det? Skulle vi hjem, eller skulle han indlægges her? Hvorfor ville hun egentlig teste? Havde han de syntomer? Jeg hoster også lidt, pludselig var jeg også lidt sløj? Måske har jeg også Denguefeber? Smitter det i øvrigt? Hvad så med de to andre? Ja, man kan nå at gennemgå mange scenarier over nogle timer…

Vi gik retur til hospitalet og fik efter endnu en rum ventetid svaret: ingen Denguefeber. Men for høje infektionstal, så endnu en antibiotikakur de næste 7 dage. Lettede besøgte vi “apoteket” og kørte hjemad til aircon og afslapning.

Lio Beach – og retur til Puerto.

Vores sidste dag i El Nido, sluttede vi af med dem fra Frederiksberg på Lio Beach. Det ligger 15-20 min på en Tricykle [tuk-tuk] fra El Nido by.
Endnu en super lækker strand med få gæster.
Der ligger et par luksusresorts og desuden 5-6 barer/spisesteder, så der er lidt at vælge i mellem.
En kæmpe anbefaling herfra. Dog er der efter sigende sandfluer [som bider noget så forfærdeligt] om eftermiddagen, så tag afsted om formiddagen. Der er fri shuttlebus fra El Nido, frem og tilbage, hver time. Det anede vi ikke, men vi klarede turen for små 30 kr.

Ved 14-tiden sagde vi farvel. Til Carsten, Diana, E og Fifi. Det er så mærkeligt, at man kan rejse på den anden side af jorden, og så møde nogen, som man, lige der, lige i det øjeblik, passer perfekt sammen med. Vi har virkeligt haft nogle skønne timer sammen, og jeg synes det var lidt trist at sige farvel, for at rejse videre alene ❤️.

Men vi skulle tilbage til El Nido, fordi vi skulle med bussen retur til Puerto Princesa. Vi havde valgt den billige fælles løsning, med en 10 personers van, hvor der også er andre med. Puh, jeg gruede for en 5-6-timers køretur med drengene. Vi kørte fra El Nido omkring 16.30 og under en halv time senere sov Otto. Ebbe lå hos mig, og var helt rolig, til han faldt i søvn lidt før 19, hvilket resulterede i at jeg også fik en god lur.
Ved 22-tiden landede vi på hotellet. Vi var lidt spændte, fordi det kun kostede 500 kr for to nætter – inkl. morgenmad. Men det er bare super fint!!
Vi har fået 4 enkeltsenge, som vi har skubbet sammen til een kæmpe bred seng. Her er rent og pænt. Aircondition virker og larmer ikke som et damplokomotiv, som det gjorde i vores seneste bungalow. Selv badeværelset er stort og nydeligt.
Og så: vigtigst at alt: wifi virker!

Halleluja, vi er tilbage i civilisationen!!

Rolig dag på Palawan…

Vi har taget en rolig dag, primært på hotellet.

Drengene har badet i poolen [Ebbe soppet] og rendt rundt i bar røv, spillet bordfodbold og leget med billardbordet.

Midt på dagen tog vi ind til midtbyen. Jeg ville sende nogle ting hjem, det viste sig dog at være mega dyrt, så det blev droppet.

Vi spiste frokost og tog en “Tuk-Tuk” retur igen. Puerto Princesa bød ikke på lyst til den lange seightseeing og børnene gad ikke gå rundt.

Hotellet [Acacia Tree Garden] er rigtig fint, de spiller afslappende musik ved poolen. Her er ikke så mange gæster, så vi nyder roen  inden vi i morgen tager turen op af vestkysten.