Udgivet den

Natbus i Barcelonas farver.

Det var et kæmpe hit at køre med natbus. Mega hyggeligt.

Fordelene ved natbus (og nattog) er, at man sparer en overnatning, og sover det meste af rejsetiden.
Desuden er det billigt at køre med bus.
Vi kunne godt have fløjet fra Nha Trang til Ho Chi Minh, men busbilletterne kostede os i alt 44 USD (ca. 270kr) hvor fire flybilleter ville have været en udskrivning på 12-1500 kr.

Ulempen for os, med små børn er, at man tjekker ud af hotellet om morgenen og typisk først rejser kl 21-22 om aftenen. Det er en rigtig lang dag for børnene.
I går var ingen undtagelse. De var meget trætte efter en lang dag på stranden. Heldigvis kørte Kristian på den store overskudsklinge, og vi kom ventetiden igennem.

Vi havde fået at vide, at det var et nyt busselskab, og bussen virkede også helt ny. Den var blå, og rundt i vinduerne var der tændt blåt og rødt lys. Fodboldtosserne mente, at det var en Barcelonabus, og var godt tilfredse.

Vi tog skoene af inden vi gik ind, og fik udleveret små vandflasker. Rigtig hyggelig, med tæpper og god plads mellem sæderne. Bagerst, nede ved toilettet, var tre sammenhængende sæder, som vi havde fået lovning på.
Der kravlede ungerne ind og puttede. Vi havde også et ekstra sæde, så der var nok plads til alle.
Det var lidt varmt i bussen, men ellers fungerede turen upåklageligt og drengene sov nærmest med det samme.

Sovebus kan varmt anbefales.

Udgivet den

Farvel Nha Trang -fordele og ulemper…

Så lakker vores dage i NaTrang mod en ende. Da vi kom hertil, vidste vi ikke, om vi ville holde de 6 nætter, vi havde booket hotellet til. Men vi blev. For selvom her er alt for turistet til os, så har vi nydt stranden og de mange gode restauranter – kan anbefale pizza og pasta på italienske “Da Fernando” og penne med kødboller hos “Spot”.
Kan langt fra anbefale vores hotel: King Town. Man kan jo vælge at betale for et værelse med vinduer, så får man helt sikkert en bedre oplevelse end os. Men vi havde kakerlakker på badeværelset, de gjorde ikke rent, køleskabet kunne kun være tændt mens man var på værelset og morgenmaden var kun for russere og kinesere, så jeg tænker, at det kan findes bedre. Vi kommer i hvert fald ikke igen.

Vi kommer nok heller aldrig til Nha Trang igen.
Vi har haft skøn uge, men der findes så mange andre lækre steder i verden, og det her sted, har tabt til russerne. Desværre.
Nu drømmer vi om Phu Quoc – forhåbentlig er der lidt mere ro end her.

Nedenfor lidt for og imod, hvis nogen skulle overveje byen;

For:
Strand
Byliv, drinks, barer
Supermarked med europæiske varer fx knækbrød og rugbrød
Mulighed for guidede ture rundt om i området
Nemt at komme til/fra med bus, fly mv.

Imod:
Fyldt med russere og kinesere
Hotel på hotel på hotel
Trafik og trafiklarm (dyt-dyt-dyt)
De store bølger, gør det svært at bade med små børn.

Udgivet den

Tanker fra en strandstol… om hverdag og mål i livet!

Vi er alene på stranden. Ebbe og jeg. Alene med alle russerne, damerne der sælger mad, punge, solbriller. Alene med alle de øvrige turister. Men vi interagerer ikke. Vi er alene.
Bølgerne er endnu højere i dag. Havet bruser, sprutter. Overdøver byens trafik, folk der snakker.
Solen skinner, men vinden lufter godt i dag. Ind i mellem drypper det let fra himlen, det gør ikke noget. Her er varmt.

Ebbe ser iPad. Spiser knækbrød. Drikker cola. Helt ned i gear.
Jeg har fundet en lille sprække mellem parasollerne, så solen skinner på mig. Den er varm. Man skal passe på.

Uden wifi er telefonen nærmest nytteløs… der ikke andet for, end at lukke øjnene. Lytte til havets brusen. Lade tankerne flyde.

Tænker meget over den hverdag vi har derhjemme. Vi har et dejligt liv,
Men vi har også et travlt liv. To børn i institutioner. To jobs. Møder. Træning. Venner man ikke synes man ser nok. Heldigvis starter jeg på 30 timer i mit nye job. Det burde give plads til at kunne hente tidligt, men også plads til at kunne træne, spise venindefrokost. Plads til at være. Lade op.

Den store skal starte i skole til sommer. Hvordan kommer det mon til at gå, når han ikke længere kan holde en ugentlig fridag og stresse af…

Tænker over, hvad er det man vil med livet… Rejse. Opleve. Elske. Være sammen. Præcis som vi har det nu. Men vi har også knoklet, specielt de sidste måneder, for at det kunne lade sig gøre.

Der var engang, jeg skrev på listen over mål, at jeg ville skrive en bog inden jeg blev 30. Det nåede jeg ikke, og det er vist ikke på listen over mål mere. Blogger inden 40, kan jeg skrive på. Hak ved det. Det er også skide hyggeligt. Spændt på, om jeg kan holde det ved lige, når jeg kommer hjem… og om nogen gider læse med.

Jeg vil også gerne leve mere sundt. Synes man træffer mange nemme/usunde valg, når det skal gå stærkt med to børn.
Sundere livstil og mere træning. Det står højt på listen allerede når vi lander. Og et halvmarathon mere -under 2 timer. Det ved jeg er realistisk, når jeg har løbet et på 2.00.56. Skal bare i gang igen!

Jeg vil skrive mere, løbe mere og tage flere billeder. Og så vil jeg nyde det jeg når, i stedet for at stresse over det jeg ikke når.

Hahaha… det er nemt at lave nye mål, når man ligger på en strandstol i varmen.

Nogen af jer, der har nogle gode mål for 2018 – eller måske resten af livet?

Udgivet den

Om forsvundne sandaler…

Otto elsker sine sandaler. Han har et par brune Ecco sandaler, som han vist nok har arvet af Ebbe.
Hele efteråret, har han plaget om at have sandaler på. Det har betydet, at han har brugt dem som sutsko i vuggestuen frem til vi skulle afsted. Han har været så glad for de sandaler, at vi dagligt skulle have dem med frem og tilbage fra vuggestuen, fordi han hele tiden gerne ville have dem med sig.

Da drengene gik på juleferie, tog vi alle deres ting med hjem fra vuggestue og børnehave. Både fordi de skulle have tre måneders orlov, men også fordi Otto starter i børnehave når vi kommer hjem, og derfor ikke kommer retur til vuggestuen.

Men ak… dagen kom, hvor vi skulle afsted på rejsen, og vi kunne ikke finde sandalerne. Jeg ledte og ledte. Væk var de. Og afsted skulle vi. Så selvom det gjorde ondt i mit moderhjerte, måtte vi tage afsted uden Ottos brune sandaler.

Jeg fandt et par blå sandaler, et fejlkøb vi engang lavede til Ebbe i Barcelona. De passede ok i størrelsen. Dem har Otto så brugt efter vi er kommet her til Nha Trang. Desværre har de ikke siddet så godt på hans fødder, og faldt nogengange af.

Så i dag – efter en tur på stranden, tog Otto og jeg på jagt – efter nye sandaler.

Se lige hvad vi kom hjem med. Til den nette sum af 20 kr!! Lykken vil ingen ende tage.

Udgivet den

Strand… og afførring…

Ved i hvad jeg elsker…?
Elsker at ligge på en strand. Ungerne leger. Manden holder opsyn. Lukke øjnene. Slappe af. Lade tankerne få frit flow… ligge der og svæve mellem egen bevidsthed og drømme, fordi søvnen sniger sig ind.

Strand er strand, og det kan ingen tage fra turistede Nha Trang.

Kæmpe bølger igen i dag. Ebbe legede længe i vandkanten, og senere havde han Kristian med helt ude i de store bølger.
Himlen overskyet, men solen kunne fornemmes ned igennem. Varmt nok til bikini og bar røv.
Otto nød sandet, fandt nogle sten, der fungerede som biler, og lavede veje de kunne køre på.

Otto er for første gang interesseret i at gå uden ble. Noget vi slet ikke har kunne få ham til derhjemme. Han fylder 3 lige om lidt, så tiden er jo den rette.
Igår tog vi ham således med ned i byen – uden ble. Udfordringen er dog, at selvom han gerne vil gå uden ble, så vil han helst ikke på toilettet…
Det lykkedes dog Kristian at få ham med på toilettet nede på restauranten, hvor vi spiste tidlig aftensmad. Da han havde lavet sin første afføring på toilettet, vendte de tilbage til bordet, hvor jeg proklamerede is til alle. Det skulle fejres.

Det viste sig dog, at han ikke helt havde været helt færdig.
Lige der på stolen, midt i restauranten. Mellem ris, og drinks, spisende gæster – fortsatte han sit toiletbesøg.

I panik fik vi hans shorts trukket af, og med lort ud af numsen, løb Otto og jeg endnu en gang på toilettet.
Ja, det var sgu lidt noget svineri!!…

… men jeg havde jo lovet is, fordi Otto havde været på toilet, og det holdt jeg selvfølgelig. Otto valgte en stor jordbærvaffelis og endelig fandt vi en Colais til Ebbe. Tilfredshed over hele linien.

Udgivet den

Et værelse uden udsigt…

Vi tog nattoget retur fra Lao Cai til Hanoi i nat. Af en eller anden grund, var vi blevet opgraderet, så det var jo lækkert.
Ebbe fandt sin plads i øverste køje og Kristian og Otto sov endnu engang sammen.

Vi ankom til Hanoi ved 5.30-tiden og tog en taxa direkte i lufthavnen. Desværre havde vi først kunne bestille flybilletter med afgang 11.50 til Nha Trang, så det var en lang formiddag for alle. Heldigvis har ungerne legetøj i kufferterne og deres iPads er altid opladte.

Da vi kom til Nha Trang checkede vi ind på hotellet. Nu er det ingen hemmelighed, at når vi skal rejse så længe, så forsøger vi at booke hoteller til en forholdvis lav pris… men det er muligt, at vi liiiige har valgt lavpris nok denne gang!!? I hvert fald har vi fået et værelse, uden vindue!

Vi gik en tur ned på stranden. Sandet var dejligt mellem tæerne og børnene nød de bare tæer. Bølgerne var meget høje og ikke så børnevenlige i dag, forhåbentlig er de mindre i morgen.

Vi gik retur op igennem byen, for at spise tidlig aftensmad. Hold da op, der er sket noget, siden jeg var her for 8 år siden!!! Nha Trang har haft vokseværk!!! Mega mange hoteller og endnu flere på vej. Kæmpe hoteller med 20-30-40 etager. Trafik, neonlys, knald på.
Vi synes lidt at byen minder os om Krabi, midt i højsæsonen, og det er ikke lige vores typiske favorit…

Såh… nu overvejer vi lidt hvad vi skal. Blive de 6 nætter, vi har booket hotellet, eller rejse afsted tidligere.
Skal vi mon tage bussen ned til Mui Ne eller til Saigon. Flyve til Phu Quoc eller ud af landet…

Vi beslutter det i morgen, når vi forhåbentlig har fået en god nats søvn.
Over and out.