Om at spise gourmet…

I går aftes havde vi den udsøgte fornøjelse af at spise hos Bo Bech på hans restaurant Geist, der ligger på Kongens Nytorv i København. Vi havde gået en lang tur inden. I det skønneste forårsvejr. Solen skinnede og der var fyldt med unge som gamle hele vejen hen langs Islands Brygge. Der blev spillet musik, drukket rosé og Aperol. Kørt på løbehjul. Det summede af liv og glæde – og håb om, at vi får endnu en sommer, som vi havde i fjord. Vi nød et glas hvidvin og en øl i loungemøblerne ved Boathouse, der ligger lige ved Inderhavnsbroen, og det lige streetfoodmarked, mens vi kiggede ud over vandet.

Da vi kom til restauranten, blev vi hurtigt taget godt imod. Vi afleverede vores jakker og blev anvist til vores pladser. Inden vi nåede at tage plads, var vi blevet hilst velkommen med store smil af intet mindre end 4 forskellige. “Hej Velkommen til” – ja det skal jeg da love for – velkommen til det følte man sig.

Vi blev placeret ved siden af hinanden, i madbaren. På højestole, kunne vi sidde og se alt, hvad der foregik i køkkenet. Musikken var høj og pulserende, stemningen fantastisk. Bo Bech selv var i køkkenet og vi var spændte på den gode mad som ventede.

Det er altid godt at starte med en drink, så det gjorde vi. Kristian fik valgt noget med gin og lime, mens jeg hoppede på en Manhatten – noget med æble og valnød. Desværre var den lidt whiskey-agtig, og ikke lige i min smag.  Den opmærksomme tjener, der lige havde serviceret nogle kunder bag os, kom hen til os; “Undskyld, men jeg overhørte, at du ikke så godt kunne lide drinken. Skal jeg ikke lave en ny til dig? Det skal du ikke betale noget for!” – Jamen hallo – sådan en service har jeg ALDRIG fået før! I mit job taler vi meget om “service excellence” – at give kunden noget mere, end de kom efter. Det må man sige at de kan på Geist. Det koster jo ikke dem det store, at komme med en ny drink til mig, men oplevelsen, kan ikke prisfastsættes. Thumbs up!

Vi fik fire retter hver og smagte hinandens. Alt var super lækkert, spændende og anderledes. Alt med et tvist, eller på en måde man ikke forventede. Akkompagneret med italiensk rødvin, gik snakken, om stort og småt og alt det vi ikke når til dagligt, når vi har de to rødder rendende omkring os.

Jeg elsker at være ude og spise – og jeg elsker når man får mange retter. Alene af den grund, at man sidder hele aftenen med maden. Det er så hyggeligt, at lægge telefonerne væk for en stund og bare være tilstede. God vin og musik – liv og glæde hjælper på det hele.

Vi havde en fantastisk aften på Geist – og jeg kan kun sende mine varmeste anbefalinger – både til Geist, men også til det at gå ud – alene – med den man elsker.

Tenerife – all inclusive

Sidder i lufthavnen på Tenerife. 

Drengene spiser nuggets, Otto ser Youtube på sin fars telefon. Vi er kørt i god tid fra hotellet, så der ingen stress var med aflevering af den lejede Mini Cooper, check-in mv. Men nu viser det sig, at flyet er forsinket. Pt. fem kvarter – så pludselig har vi alverdens tid i lufthavnen, og kommer hjem efter børnenes sengetid. – ikke så optimalt, når de skal i skole/børnehave i morgen 🙈. Øv. 

Vi har haft en dejlig uge på Tenerife. En helt anden måde at holde ferie på end vi plejer. Normalt booker vi jo selv flybilletter, finder hotel, går ud og spiser osv. Denne gang købte vi det hele som en færdig pakke. Charterrejse. Fly – hotel – all inclusive. Specielt den sidste del, har jeg været ret spændt på!

All inclusive. Armbånd på. Buffet morgen, middag og aften. Is og sodavand unlimited til børnene. Tesen var, at nu, hvor vi kun skulle være afsted i een uge, ville vi have en ferie, hvor vi intet skulle tage stilling til og intet skulle bedrive – og det fik vi. 

Vi kørte hjemmefra tirsdag morgen kl. 5 og ca. 9 timer senere var vi på hotellet ved Playa de las Americas på Tenerife. 

Et fint hotel, ikke noget fancy, og lidt slidt, men fint til os. Stort soveværelse i lejligheden til Kristian og jeg, og sofa med udtræk til drengene i stuen, hvor der også var et lille køkken med diverse service mv. 

Fra balkonen var der udsigt over hele resortet, de to pools, legepladsen og i horisonten; havet. 

Drengene blev hurtigt familiære med pool og legeplads, og Otto faldt pladask for de to Spies maskotter: Lollo og Bernie. De kiggede forbi og sagde hej hver morgen til morgenmaden, og i løbet af dagen ved poolen. 

Der var børneklub de fleste formiddage, et stort lokale hvor børnene kunne tegne, lave perler, se film og lege. Ebbe benyttede sig at den store kasse med Lego, og fik i løbet af ugen, lavet et kæmpe tårn med ‘diamanter’ indeni. 

Om aftenen var der mini disco og show med Lollo og Bernie – alt var lige præcis som jeg havde forestillet mig det ville være, hvis man går all in på et børnehotel på en charterferie. 

Hver morgen spiste vi den overdådige morgenbuffet, hvor der var noget for enhver smag: musli, frugt, brød, ost, pålæg, æg, pølser, grøntsager, churos og pandekager. Sidstnævnte vagte speciel jubel hos vores den mindste, som godt kunne konsumere et par stykker, eller flere, hver morgen. 

Ikke så lang tid efter morgenmaden åbnede snackbaren. Her kunne man det meste af dagen forsyne sig med pomfritter, burger, pølser, sodavand, is og slushice. 

Til frokost og aften var der ligeledes buffet, med en masse forskellige retter. Hver aften var der nyt tema; italiensk, spansk, mexicansk, asiatisk osv, og der var alting noget vi hver især syntes om, omend børnene valgte de sammen gengangere; pomfritter, ris, pasta, ost, kødsauce. 

Fungerede det så? – det der all inclusive. 

Altså i bund og grund, vil jeg jo helst svare, at det gjorde det ikke. Alt vi aldrig vælger all inclusive igen. For hallo!! Vi er jo de der seje rejsende, der tager børn på 2 og 5 år med på rundtur i østen, vi besøger små fjerne ø’er og spiser lokal mad. 

Vi er da for cool til all inclusive!!! Hahaha – men det er vi altså ikke. For det fungerer jo. Bevares, jeg savnede at gå ud på restaurant og få noget lækker spansk mad, men vi manglede som sagt ikke noget. Og det var pisse let med ungerne. 

Man har nogle ideer og tanker om, hvordan man gerne vil leve sit liv, og f.eks. om hvordan man gerne vil rejse. Der er da ingen tvivl om, at jeg gerne altid vil rejse til fjerne varme destinationer, sidde på en bowntystrand, sippe drinks mens solen går ned. Besøge storbyer, slentre rundt, suge det hele til mig. Finde små lokale beværtninger som ingen andre finder, spise noget af det, der ikke står på kortet, lade mig overraske. Gå sent i seng, og sove hele formiddagen. 

Men..!! Som ved alt andet her i livet, må man nogen gange gå på kompromis, eller bare acceptere, at drømmene ikke kan udleves fuldstændigt – i hvert fald ikke, når man som os har små børn. 

De er mega dårlige til at være længe oppe, de er selektive med maden, bliver køresyge hvis vi skal ud og køre i bil. 

Så for os, fungerede det faktisk super godt med bare at være på hotellet, slappe ved poolen, og ingen bekymringer/frustrationer ved måltiderne, for børnene vidste hvad de ville have, kunne i det store omfang selv hente, og var glade. Som de fleste ved: glade børn – glade forældre. 

All inclusive virkede!!

Vi var ude og køre to ture i løbet af ugen, og havde vi ikke haft køresyge børn (og all inclusive på hotellet), havde vi nok været endnu mere på tur. Jeg ville godt have været oppe i de små byer, og spise lidt lokal tapas, men det må blive en anden gang. 

Vi fik besøgt vulkanen El Teide, Spaniens højeste punkt, hvor vi gik en fin tur i det golde landskab. Gang på gang bliver jeg imponeret af naturen på disse vulkanøer, det er simpelthen så utrolig en natur. Den stenede “jord” gammel lava, kaktusser, sten og det mørke sand. 

Vi var også en tur i byen Los Gigantes, hvor man kan se de kæmpe store klipper, der ligger ud til havet. En hyggelig by, ikke helt så turistet, som der hvor vi boede. 

Jo, Tenerife gør det godt. Vi nød virkelig at komme med i varmen, og ryste den sidste sygdom fra nytåret af os. 

Nu har vi fået lidt farve i kinderne, og håber på, at immunforsvaret er styrket og klar til at stå resten af vinteren imod. 

Ellers må vi afsted igen!!!

Bologna – Vecchia Bella Signora 💛

Det’ jul det’ cool – eller noget. 

Personligt synes jeg der er alt for meget at se til. Vi løber fra det ene arrangement til det andet i børnenes institutioner,  julehygger med familien, holder 40-års fødselsdag, går til julefrokoster – og passer i øvrigt vores jobs. 

Dertil kommer alt det praktiske med julegaveindkøb, drillenisser osv. 

Jo, jeg elsker tiden med lysene og hyggen, og børnenes begejstring. Men jeg glæder mig også til juleferien, hvor vi I år, skal så lidt som muligt. Bare nyde hinanden og roen. 

Der har ikke været så meget tid til bloggen… men jeg skylder lidt et indlæg om Kristian og min tur til Bologna – så den kommer her:

Bologna ligger i Norditalien og det mest karakteristiske ved byen er helt sikkert de 35 km overdækkede gange hen over fortovene. 

Byens universitet er Europas ældste og blev opført i 1088. Pga. mangel på billige boliger byggede man husene, således at 1. salen lå ud over fortovet. Det gør, at man bevæger sig rundt i byen på de fineste mosaik fortove, under de gamle overdækkede søjlegange. 

Midterbyen er omkranset af en bymur, og alt arkitektur minder mest af alt, om noget fra middelalderen. Noget er slidt og en del påført grafitti, men hyggeligt er der. 

Den store plads foran San Pietro Kirken skaber lys og luft, med plads til mennesker, musik og optrædende. Tæt derved ligger de små hyggelige gader, hvor restaurationer ligger side om side. Under varmelamperne sidder både tourister og lokale, drikker vin, spiser egnens pølser og oste, pasta og røde bøffer. 

Fiskehandlerne langer friske fisk over disken, mens naboen skærer ud i de kæmpe store skinker, der fylder loftet. Vinduerne bugner af lækkerier. De mange lækre oste og alle deres kager. 

I Bologna får man bestemt noget både til øjnene og til smagsløgene. 

Kristian og jeg havde købt billige flybilletter. 1200,- for os begge tur/retur København-Bologna. Så bliver det altså ikke meget billigere. 

Vi fløj derned torsdag midt på dagen, og havde i forvejen reserveret bord på La Saberla som lå meget højt rated på TripAdvisor. 

Vi startede eftermiddagen med et glas italiensk Lambrusco lavet på rødvinsdruer hos Eataly, hvor vi kunne sidde udenfor i den lille snævre gade under varmelamperne. Vi fulgte op med et godt glas rødvin, og derefter et glas med hvidt. Kristian hoppede på en drink og jeg sluttede af med et glas rosevin, – for ligesom at have været hele kortet rundt. 

Pisse hyggeligt, og skønt at være afsted alene, med masser af tid og ingen forpligtelser. 

Maden hos La Saberla kan sagtens anbefales, og den søde rødhårede tjener vimsede omkring, for at gøre alt så perfekt som muligt. 

Både fredag og lørdag summede vi bare rundt i byen. Smagte noget mere af deres fantastiske vin, deres lækre pasta, og deres lokale oste samt mortadellapølsen og parmaskinken. Vi var oppe i det ene af de to skæve tårne i midtbyen og kiggede ud over byen fra 97 meters højde. 

Vi var besøgte også San Luca kirken, 4 km fra centrum, en god destination, hvis man trænger til at røre sig lidt og komme ud af midtbyen. For 5 Eur kan man komme helt op på taget af kirken og betragte det smukkeste landskab. 

Ja, Bologna kan bestemt noget, hvis man bare er to på tur, godt kan lide mad og vin. 

Om vi kommer igen… det er bestemt ikke utænkeligt!!!

Til inspiration får I her en håndfuld billeder fra den skønne by. 

 

Om Falkenberg Strandhotel…

Havet brusede og der var en god vind, da vi ankom til Falkenberg Strandhotel, en times kørsel nord for Helsingborg i Sverige.

Det store hvide strandhotel ligger helt ud til vandet, skøn bred strand og mens værelset blev gjort helt klar, gik vi en tur ud på den lange badebro.

Der var skum på bølgerne, men solen tittede frem mellem skyerne og spejlede sig i vandoverfladen. Smukt.

Indenfor i varmen, var der ikke sparet på noget. Interiør og design – der var tænkt på alle små detaljer. Store Chesterfield møbler, pejs med ild i. Slidte bøger af ældre dato, gamle lamper, antikke kameraer, kæmpe lysekroner… alt gik op i en højere enhed, og var nøje sammensat for at give en følelse af luksus, hygge og bekvemmelighed. Der lød en sød musik, den der spa-agtige, som gør at kroppen automatisk skifter ned i et lavere gear, og begynder at slappe mere af. Kristian fik en kop kaffe i en af de store sofaer, inden vi fik nøglen og gik op på vores værelse.

Vi havde bedt om et værelse ud til vandet, og alligevel blev jeg næsten overrumplet af det lysindfald der væltede imod os, da vi åbnede døren og trådte ind, hvor vi skulle tilbringe natten. Fra det store vindue, og terrassedøren ud til den lille altan, væltede lyset ind.

Jeg åbnede glasdøren, og lyden af havet, var alle pengene værd.

Vi havde kage med hjemmefra. 1 år gammel kage!!! Taget op af fryseren samme morgen. Bryllupskagen, fra festen for et år siden. Fra dengang vi stod i haven derhjemme, i regnvejr, og sagde ja til hinanden, foran venner og familie, inden den store lykke eksplodere i fest og spas natten lang.

Jeg åbnede en flaske Rose Cava og hældte op i de medbragte glas. Skar kage ud. Placerede det hele på det lille hvide træbord på altanen. Og så sad vi ellers der, mand og kone, i hver vores kurvestol, og skålede, til havets brusen, med vind i håret, og talte om året der var gået, og forventninger til det næste.

Efter at have pakket lidt ud, og skiftet til badetøj og store morgenkåber, gik vi ned i spaen. Der var udendørspools, orangerie, boblebad. Indenfor, i “drivhuset”, var der stor opvarmet pool og ild i pejsen. Der var bar og hyggelige kurvestole med lækre puder. Store senge, på ræd og række, der indbød til total afslapning. Måske akkompagneret med en kold drink, eller lidt let tapas.
Selvfølgelig tilsat let og behagelig spamusik i højtalerne til stor forkælelse af øregangene.

Vi tilbragte et par timer i spaen,  inden vi klædte om til middag i restauranten. Også her, er der ikke sparet på indretning og design. De store panoramavinduer gav fuld udsigt til havet, og til den smukkeste solnedgang.

Tjørnene var søde og kompetente. Maden var fantastisk. Med i vores “spa-pakke” var en tre-retters menu, og vi kunne frit vælge fra menukortet, som var spækket med  gode forslag. Vi valgte; carpaccio, muslinger, entrecote, lammeryg, chokolademousse og creme brulee. Vi spiste det hele med største nydelse, samt kold hvidvin til. Jeg skyldte nok lammet, at have valgt en fyldig rødvin, men den hvide smagte skønt, så det må blive næste gang.

Falkenberg Strandhotel er i sandhed et helt fantastisk sted. Jeg forestiller mig det er skønt om sommeren, hvor man også kan ligge ude i strandstolene. Men jeg forestiller mig også, at det er perfekt om vinteren, i den opvarmede glasstue, med mørket omkring og udkik til kulden.
Det var et dejligt sted at opholde sig, kun Kristian og jeg. Men en flok tøser på tur, ville helt sikkert også nyde det hele til fulde!

Et er sikkert…:

we will be back – someday.

Om fredag aften i Kulturtårnet

De irgrønne tårne på Knippelsbro er opført i 1937. Dengang fungerede de som kaffestue for bropasserne.
I dag har man omdannet et ene tårn til et lille kulturhus. Om eftermiddagen kan man betale en mindre mønt, for at komme op i tårnet. Man kan tilmed købe et kop kaffe og et stykke kage.

Den snoede trappe fører dig fra broen op i tårnet. På 1. Sal er der indrettet et lille “køkken” hvorfra der forberedes og anrettes mad.
Niveauet højere oppe, kan man sidde ved et lille langbord – op til 7 personer. Gennem vinduet kan man se det meste af havnen. 180 grader.
Følger man spindeltrappen helt op, får man fuld valuta for pengene. Vinduer hele vejen rundt i det lille tårn, og dermed masser af lys og den flotteste udsigt. Også her, er der plads til 7 personer ved det lille aflange bord.
Går man ud på dækket, er der sat 6 små borde op. Op til 12 personer, kan der være hele vejen rundt om tårnet.

Året rundt er der forskellige arrangementer i kulturtårnet. Således havde jeg via madbillet.dk købt billet til en aften med ‘tapas og naturvine’.
Kristian og jeg sad øverst oppe. Udenfor.
Solen var dejlig, men vinden drillede lidt. Med tæppe om benene og cardigan rundt om skuldrene gik det hele alligevel.

Efter lidt saltede mandler, brød og lækker kold hvidvin fra leverandør Rosforth, kommer den første ret. En lille skål med lækker gazpacho. Kold tomatsuppe, godt krydret. Mums.
Den bliver fulgt op med lidt godt fra havet; ansjoser, røget sild med jordbær og dild samt marineret blæksprutte.
Et bræt med skinke, pølse og oliven afløser fisken. Specielt trøffelsalamien er kraftig og lækker. Hvidvinen bliver afløst af et glas rødvin, beaujolais, og vi er pænt imponerede over naturvinene, som jeg ellers var lidt skeptisk over, inden vi gik i gang.
Vi får serveret lækre oste og en interessant hvidvin fra Duras distriktet.
Til dessert kommer den unge søde tjener med den lækreste lille cheesecake. Kaffe og te. Solen går snart ned bag de høje huse, og to tjenere går i gang med at sætte læskærme op, så de næste gæster ikke får så stor “glæde” af vinden, som vi gjorde.

Det var en sjov og anderledes fornøjelse af sidde ude på dækket i toppen af kulturtårnet. Kombineret med lækker mad og vin, smilende og venligt personale, bliver det en varm anbefaling herfra. Venter du til et efterårsarrangement, vil jeg dog anbefale at bestille billetter indenfor; 4. view.

God fornøjelse.

Om en cykeltur i bjergene, Teguise, pirater og Sankt Hans

Igår kom vennerne. Kristians træningsbuddy Jim og hans kone Anette, min veninde [og ligeledes træningsbuddy].
De havde Emma og Sander med, som begge er jævnaldrende med Ebbe og Otto.
Børnene fandt hurtigt hinanden, og legede simpelthen fra morgen til aften – non stop!

Vi gik tur rundt og viste dem hele resortet, inden vi spiste frokost i poolbaren! Børnene legede på legepladsen, badede lidt i den forladte pool, som ikke var velbesøgt i det overskyede vejr.
Anette og jeg meldte os til 25 min. mavetræning, og mændene tog en tur i den olympiske pool.
Vi handlede ind i minimarkedet og delte ost, pølse, vin og øl på terrassen i det bedste selskab.

Her til morgen løb Kristian og Jim en lille træningstur [en halvmarathon!] mens jeg langsomt stod op med drengene og spiste morgenmad.
Ebbe så iPad og slappede af. Otto legede lidt.

Vi gik i PlayTime og mødtes med Emma, Sander og deres mor.

Omkring 11.30 cyklede Anette og jeg afsted. Planen var klar: frokost i Teguise, som er den skønneste lille hyggelige by.
I cykeltøj, med hjelm og solbriller, cyklede vi afsted på Club La Santas cykler, som man kan låne uden at skulle betale noget for det.

Op igennem byen Soo og så ud mod vandet. Lidt modvind, men ned ad bakke gik det i et langt stykke inden vi ramte Famara. En lille ferieby ved havet. Vi spottede en del surferbutikker, hyggelige restauranter mv. da vi cyklede igennem den lille hovedgade. Vandet brusede mod kysten, masser af vind. Masser af surfere på stranden og ude i vandet.

Vi fortsatte på cyklerne ad landevejen, et godt fladt stykke. På vores venstre side, en lang og imponerende bjergkæde. Naturen er så gold. Så ufrugtbart. Sandet. Stenet. Kuperet. Men også fantastisk smuk og anderledes. Få biler på vejen. Vi havde det hele for os selv. Stadig gode kræfter i benene!

At Lanzarote er en vulkanø, skyldes vulkanen Timanfaya, som som stadig er aktiv.

Det begyndte en septemberdag i 1730 med et brag. Den frodige grønne jord sprak, og enorme mængder flydende sten eksploderede ud i den bare luft og lagde sig som et stentæppe over dyrkede marker, lunde og landsbyer. Præsten i Tias skrev dagbog fra første dag, og derfor ved vi, at der allerede den første dag var skudt et nyt bjerg op, der spyede ild. Og sådan blev det ved. Da det faldt til ro, var der 100 nye vulkaner i et 200 km2 stort område. Lanzarote blev derfor en hel del større på grund af lavastrømmene, der spredte sig mod havet og dannede nyt land. Til gengæld havde man mistet 11 landsbyer, og 420 huse var jævnet med jorden. Øen var blevet en stenørken.”

Sådan skriver Kenneth Bo Jørgensen på http://gratisguidelanzarote.weebly.com/ildbjergene.html – hvor du kan læse mere om øens historie.

Det kan varmt anbefales at tage en tur op og se Timanfaya [Ildbjergene]. Man parkerer oppe på bjerget og bliver efterfølgende kørt rundt i bus, hvor en guide fortæller om Lanzarotes historie, og hvordan øen er blevet til det, den er i dag. Turen er ca. 14 km og varer omkring 45 min. Her får man virkelig et indblik i vulkanens kraft, og det er bestemt et besøg værd.
Vi var der, da vi på Lanzarote for to år siden. Der havde vi lejet en bil, og brugte en dag, på at se den smukke ø.

Da Anette og jeg er cyklet igennem San Rafael begynder det, at gå pænt meget opad. Vi skifter klinge på gearet og får så lidt belastning på som muligt. Træder og træder, for at komme op ad bjerget. Føler nærmest jeg står stille, mens Anette trækker fra mig. Der er flere kræfter i hendes fodboldben end i mine semi-utrænede stænger. Vi når dog begge toppen, og kører ned mod rundkørslen, hvor vi drejer af mod Teguise.

Her venter os de sidste par kilometer, inden vi skal have pause og frokost. Men hold nu op, nogle kilometer. For selvom det går op ad, er stigningen ikke helt vanvittig, det er vinden til gengæld. Modvinden!
Jeg tramper og tramper i pedalerne og bevæger mig kun med sneglens hast. Det er hårdt for lårbasserne!

Teguise er dog alt hvad jeg husker, den ville være: skøn og charmerende. Vi går en lille tur ved torvet og kirken. Masser af små hyggelige gader, cafeer og restauranter. De hvide velkendte huse, som præger hele øen.
Vi skal spise frokost på Cantina Teguise. Det har jeg besluttet hjemmefra. Vi var her for to år siden, hvor vi fik den skønneste tapas. Stedet har så meget at byde på udover maden, den rustikke spanske stil, gårdhaven, træbordene ude foran, søde tjenere. Der er noget unikt over det.

Vi er ikke vildt sultne, men tørstige. Vi bestiller vand og cola, og ender med at hoppe på dagens ret: tacoskaller. Vi tror egentlig, at vi bestiller med kylling, men noget er gået galt, så vi får serveret tacos med guacemole og marinerede rødbeder. Men det gør ikke noget, at vi har fået noget andet. For det smager fantastisk. Det er super flot anrettet, med den smukkeste lilla blomst, som komplimenterer rødbederne helt perfekt.
En flot og velsmagende snack, og efter en time med hygge i solen, er det tid til at starte turen hjemover, til mænd og børn.

Bakken op til Teguise, får vi ny glæde af, da vi skal modsatte vej. Huhej nedad det går. Lige ud i rundkørslen og så ellers mod Tinajo.

Først op af bakke forbi Mozaga. Forbi Tao og Tiagua. Et sted undervejs får jeg voldsomt sidestik. Det prikker i højre lunge, som jeg aldrig har prøvet det før og gør ondt helt oppe under brystet.
Ja, jeg kan sgu mærke, at jeg lever!! Hahaha… det bliver en hård kamp op af de sidste bakker, men vi kommer op til Tinajo, og det er dejligt, for nu ved jeg, det går ned af bakke, næsten hele vejen hjem til Club La Santa.

Vi suser afsted. 40-50 km i timen. Der er knald på. Hold på hat og briller.
Vi tramper igennem de sidste meter op til Club La Santa og hopper af cykel omkring kl 15. Det er blevet til ca. 46 km, cyklet på lige over 2 timer, hvis man fratrækker pauser. Fed tur, men kroppen er også blevet godt brugt!

Kristian, Jim og børnene har været på skattejagt med PlayTime, rundt på hele resortet og vi mødes alle ved poolen efterfølgende. Tid til at bade og ligge i den varme eftermiddagssol.

Aftensmaden spiser vi på terrassen; pizza, lasagne, burger, pomfritter, omelet – hjemmebragt fra poolbaren.

Bagefter går vi på torvet for at se fodbold; Sverige -Tyskland, og spise is. Men børnene kan ikke sidde stille, så vi ryger på legepladsen i stedet. Solen varmer stadig, selvom den så småt er på vej ned.

Vi ser den smukkeste solnedgang over Club La Santa, og går så ned mod lagunen, hvor der tændes op i det store Sankt Hans bål.
Folk stimler sammen, for at se heksen brænde og synge med på
Midsommervisen, som deles rundt.

Børnene sidder i første række og ser flammerne danse rundt, som mørket falder på. Det er simpelthen så smukt, og en perfekt afslutning på en rigtig dejlig dag.

Lanzarote – du kan altså noget!!

Dagens tal er 38…

Det er min fødselsdag! 38 år bliver jeg!! Det er mærkeligt at det er i dag… ikke så meget fordi, det er mærkeligt at blive ældre [det er det også, men det er lidt en anden sag] men mere fordi, at da vi tog afsted, var der mega lang tid til min fødselsdag. Og så er det lige pludselig nu. I morgen flyver vi til Singapore. Sidste stop på rejsen. Og selvom vi er mættede og klar til at tage hjem, så er det alligevel mærkeligt, at det lige om lidt er slut. Den store rejse, vi har glædet os til i flere år!

Der var gaver inden den store morgenbuffet, og drengene syntes det var sjovt, at jeg havde fødselsdag. Kristian havde blandt andet købt en kæmpe ballonchampagne, som hurtigt blev til et “slå-redskab”, og Otto havde valgt nogle små billeder med tekst, som han gerne selv ville lege med. Boys! [😊]

Vi havde bestilt bord til frokost på restauranten i KL Tower [Atmosphere 360] som ligger 282m. oppe, med udsigt over hele Kuala Lumpur.
Når man kommer op med elevatoren, træder man ind i den runde restaurant, med vinduer hele vejen rundt. I midten, er der udgang til elevator, buffet, toiletter samt et lille podie hvor en kvinde sang sine fortolkninger af klassiske popsange. Så kommer der to rækker med borde, inden det flotte glasparti.
Det gulv hvorpå bordene er placeret, bevæger sig. Stille og roligt kører det rundt, så når man sidder ved sit bord, ændrer udsigten sig en lille smule hele tiden. Ligesom afstanden til buffeten bliver længere og længere, indtil den bliver kortere og pludselig er lige ved siden af. Det tager omkring 1,5 time, inden bordet/restauranten har været alle 360 grader rundt.
Fascinerende.

Vi kunne se hele Kuala Lumpur, alle hotellerne, parkerne, kongeslottet, alt det de bygger, veje, huse, pladser, tog og biler. Helt vildt imponerende.
Drengene gik fra bord til vindue, og fra vindue til bord. Hvis ikke vi huskede at minde dem om, at vi var på en restaurant, ville de glemme det, og hoppe af og på noget, som for dem, mindede om en meget langsomt kørende karussel.

Der var masser at vælge imellem i buffeten. Normalt er jeg ikke fan af buffet, men det var ligesom konceptet, hvis man ville spise med udsigt. Det var dog helt fint. Der var masser at vælge imellem; asiatiske retter, salatbar, fisk, brød – og der var også flere ting, som børnene gerne ville spise; kylling, ris, pasta med parmesan og tomatsauce, så det var rigtig fint.
Vi sluttede af med små lækre kager og is.

Efterfølgende var vi en tur i parken. Otto hoppede i soppebassinet mens Ebbe ville på legepladsen. Det var mega varmt og alle var lidt trætte, så det endte med, at Kristian tog en taxa hjem med drengene, men jeg gik i vores [lokale?!] center [Pavilion Mall].

Her fandt jeg frem til den frisør, Kristian tidligere havde været hos. Jeg havde nemlig set at man kunne få en Hair Repair Treatment, og tænkte at det var jeg nødt til at forkæle mig og mit slidte hår med.

Det tog omkring 1,5 time. Med masser af massage – i hovedbund og på skuldre og øvre ryg, flere forskellige hårkure og tid til at nyde en kold cola og wifi. Ren forkælelse og alenetid. Halleluja.

Vi gik endnu engang ned og spiste aftensmad på Pinchos, en af byens bedste tapasrestauranter, som ligger i den hyggeligste gade, fyldt med barer, natklubber og spisesteder. Heller ikke i dag skuffede de med deres ost, skinke, pølse osv.

Nu er drengene puttet og Kristian og jeg ligger i mørket og nyder roen. En skøn dag er omme.

I morgen tidligt, skal vi igen pakke taskerne.

Sidste stop: Singapore!

I går og i dag…

Otto startede dagen igår med en ordentlig omgang diarré og lidt opkast. Så gik han ned og spiste en stor portion morgenmad og legede efterfølgende med sine biler! Sej lille gut.
Jeg havde fortsat lidt efterveer fra min nat med maveonde og Kristian havde også fortsat rumlen. Alligevel besluttede vi os midt på dagen for at tage en vandtaxi ud til Turtle Beach, som ligger et par strande længere omme, end den vi plejer at komme på.
Vi delte taxien med et ældre ægtepar der boede nord for New York, som var ud at rejse i 3,5 måned. Foruden dem, var der 6 andre, da vi kom frem til Turtle Beach – en 100-150 m lang strand, med det fineste hvide sand og klart vand i de flotteste farver. Det er så vanvittigt imponerende at se på, når solen skinner på vandet, så den flotteste blå farve lyser frem.

Vi badede og hygge nogle timer inden vi tog retur. Resten af dagen lavede vi ingenting, spiste aftensmad, slappede af og så film.

I dag valgte vi at gå gennem junglen om til endnu en ny strand. En tur på omkring 40 minutter i den frodige jungle, som var lidt våd, fra regnen der faldt i nat. “Stien” var snørklet, op og ned, til side, til side. Selvom drengene var udfordrede, syntes de også de var spændende. Lyden fra insekterne, kæmpemyrene, træerne.

Ebbe gik hele vejen, og vi kom frem til stranden, så vi kunne køle af i vandet og få nogle kolde drinks.
Vi tog en vandtaxi retur, ikke så lang tid efter frokost. Ebbe klagede over ondt i maven og var i dårligt humør. Da vi kom hjem, skulle det da også vise sig, hvor dårlig han var. For han kastede op midt i sengen, uden at kunne nå ud på toilettet.
Da vi havde styr på gemytterne, henvendte jeg mig i receptionen og spurgte om vi kunne få nyt dynebetræk mv. og fem minutter senere bankede det på døren. Fire mand stærk stod klar til at skifte dyner og lagner. Kristian mente vi godt kunne bruge en lignende service derhjemme [!!?!]. Hvad han mente med det, forstod jeg ikke helt.

Otto og jeg spiste aftensmad alene, mens Ebbe sov lidt på værelset. Det blev til flere ture på toilettet, og håbet er, når han på så kort tid, kommer af med så meget, så er det forhåbentlig hurtigt overstået.

Så nu er vi ved at være hele vejen rundt med den bakterie, som vi alle har haft glæde af. Dejligt!! Forhåbentligt kan vi få en rolig dag på stranden i morgen, på vores sidste dag, her på denne fantastiske ø. Hold op, det har været en fornøjelse!

Mekong Delta

I dag måtte vi vække drengene, for selvom det havde været en lang dag i går, havde vi bestilt en tur i dag. Vi må jo ud udnytte tiden, mens vi er her!!
Kl. 8 var vi klar parat til en tur til Mekong Delta. Mekongfloden løber gennem 5 lande [Kina, Cambodia, Thailand, Laos, Burma] inden den løber igennem Vietnam og ud i havet.

Køreturen derned tog næsten 2 timer, og chaufføren kørte elendigt. Han skiftede hele tiden mellem at gasse op, og bremse. Så hvis man havde tendens til køresyge, så var man da helt sikker på dagens tur.
Begge børnene brækkede sig i en pose, og vi revurderede et øjeblik de gode intentioner med den lange køretur. Men efterfølgende fandt de begge ro, og Otto sov det sidste stykke af turen.

Vi kørte i en lille minibus, som var mega luksus. Den havde 4 “lænestole” som nærmest kunne ligge ned, samt et bagsæde. Foruden os, var to unge Koreanere med på turen. Foran sad chaufføren, vores engelsktalende guide og en hjælper.

Vi gjorde stop ved den ældste og største pagoda [tempel] og fik set de 4 store Buddha’er. Ungerne fik besøgt toilettet og Otto fik erhvervet sig en orange kasket til den nette sum af 10 kr.!

Ved floden hoppede vi på en båd, som sejlede os afsted ud på en lille ø. For dem, der ikke har været på Mekong Deltaen kan jeg fortælle, at floden er bred. Brunt vand omgivet af vildt og fascinerede frodigt buskads. Masser af træer og frugter. Ananas. Mango. Kokosnødder. Bananer.

På øen så vi, hvordan de bruger kakaoplanter til at lave chokolade. Der var også smagsprøver!!
I “baghaven” havde de en pytonslange, som hurtigt fangede drengenes opmærksomhed. En ung pige, var sød til at tage den frem, så vi rigtig kunne se og røre.

Vi fik serveret honningthe [the, honning, lime] og lov til at kigge ned i en af bistaderne.

Vi sejlede videre og lagde til land for enden af nogle små flodstier, hvor en ældre dame i en båd, sejlede os en tur ind igennem den vilde natur. En spændende lille tur, i skyggen af de høje træer.

Vi kom hen til frokostrestauranten, og fik serveret det lækreste mad. Stegte ris, braiseret fisk, suppe, kæmpe hvidløgsrejer, friske forårsruller der blevet lavet ved bordet, indeholdende rispapir, salat, nudler og lækker fisk. En virkelig spændende oplevelse.

Efterfølgende besøgte vi et sted, hvor de lavede karameller af kokosmælk. Kristian smagte på en slangesnaps… og inden vi så os om, var vi på vej hjem igen. Heldigvis sov begge drengene på hjemturen.

Retur i Ho Chi Minh spiste vi aftensmad nede på Street Food markedet – kan virkelig anbefales, – og gik en tur inden vi vendte hjemad mod hotellet.

 

På tur i Ho Chi Minh…

Vi har været ude og se på Ho Chi Minh i dag. Fra morgen til aften…!
Lonely Planet [guidebog] havde en “hvis du har een dag i Saigon” anbefaling. Den inkluderede en gårute i det gamle Saigon, tæt på hvor vi bor, så det begav vi os ud på.

Vi havde ikke gået langt, før vi var nede ved en park [23/9 Park], hvor drengene hurtigt spottede en legeplads. En rigtig fin en af slagsen, med gynger og rutchebaner, klatrestativ og meget andet. Drengene for rundt. Skulle prøve det hele. Solen bagede og de fik røde kinder. Vi købte noget at drikke, prøvede at trække drengene lidt ind i skyggen, men der var ingen ro. Det var en god legeplads!

På Ben Trahn Market kan man købe alt; mad, snacks, tasker, smykker, tøj, souvenirs. Alt hvad hjertet begærer indenfor kopivarer.
Ebbe fik en kasket og en vietnamtrøje [rød med gul stjerne] som har været et ønske på hele turen. Og så fandt vi endelig, Barcelona fodboldtrøjer med nr. på ryggen, til begge drengene. Stort ønske der gik i opfyldelse!

Vi gik igennem et lille lokalt madmarked, og fandt en hyggelig græsk restaurant, hvor vi fik frokost. Rigtig lækkert, og vi nød at sidde i en kolde airconluft og få en pause, fra varmen udenfor.

Da vi nåede ned til floden, blev vi stoppet af en gut, som ville have os med ud og sejle. 1 time på vandet blev det til, og vi fik set lidt af byen fra søsiden.
Drengene var imponeret af de store både, vi sejlede forbi, og vi syntes det var fascinerende at se hvordan nogle af vietnameserne bor, helt ned til vandet, i nærmest ingenting.

Tilbage på land gik vi retur op mod centrum. Vi gik forbi operaen, den store kirke [Notre Dame katedralen] og den gamle postcentral. Sidstnævnte kunne vi gå ind i, fordi bagerste del af den store imponerende hal, stadig fungerer som posthus.

Jeg havde en drøm, om at sidde på en rooftop bar… og det lykkedes for os, på toppen af det femstjernede Hotel Des Arts. Vi tog elevatoren 25 etager op, og fandt plads ved et lille bord, på kanten af terrassen. Her havde vi frit udsyn over hele byen, mens solen gik ned. Stemningen var fed. Lounge musik. Blide rytmer. Infinitypool. Små borde, hvor flotte mænd i skjorte og bukser, og smukke kvinder i kjoler mødtes for at drikke lækker vin og dyre drinks. Vi var mildes talt underdressed. Kristian i sin Nike undertrøje, Ebbe i bar mave. Otto blev ved med at ville vise sine sorte tæer frem. Der var ingen andre børn på terrassen, og jeg garanterer, havde vi ikke haft vores med, havde Kristian og jeg siddet der hele natten!

Men hjem skulle vi, for solen var gået ned, og vi var alle trætte og sultne. Kristian og ungerne gik op på værelset, da vi fandt hjem til hotellet. Jeg gik ud for at finde noget take away. Det viste sig, at jeg ikke skulle gå langt. For lige rundt om hjørnet, på vej med til Ben Tranh markedet, ligger et kæmpe street food market. Det mindede mig om det, vi har på papirøen. Masser af små boder, med alt muligt forskelligt mad. Der var ikke den ting, man ikke kunne få!! Ude foran var der langborde, hvor man kunne sidde og nyde sin mad, hvis man ikke tog den med hjem. Jeg gik lidt rundt for at danne mig et overblik og konkluderede hurtigt, at derfra kommer vi nok til at hente mad flere gange!!


Jeg vendte hjem til hotellet med ris, sandwiches, pizza og nuggets – alle var tilfredse med udvalget. Glade, trætte børn blev puttet, og snart sover vi alle.