Udgivet den

Sidste dag i Kuala Terrenganu

Kristian var rigtig sløj til formiddag, så vi slappede på værelset.

Otto og jeg var en tur nede på apoteket og hente lidt forskelligt. Vi lagde også vejen forbi en lille børnebutik, hvor de have en lille brandbil, ambulance og helikopter til samlingen.

Drengene har haft deres biler og fly med i kufferterne. Og de har simpelthen leget dag ud og dag ind med de samme biler og fly. Lavet landingsbaner og færger og køer – på værelset, i restauranten, ved poolen, på stranden. Nogen gange hver for sig, men også rigtig tit sammen.
Simpelthen så sejt – og simpelt med det samme legetøj. Så nu fik de lidt at supplere med.

Da vi kom retur, var Kristian faldet i søvn, så jeg tog drengene med til poolen. For at bade – og lege med biler og fly!!

Lidt senere kom Kristian ned, og selvom han til at starte med var rigtig sløj, så fortog det sig heldigvis lidt.

Vi gik alle på cafe, hvor vi fik lidt mad og drikke, mens vi fik vasket tøj på vaskeriet ved siden af. Dejligt med en omgang rent tøj! Jeg talte 23 par drengeunderbukser… så kan jeg bedre forstå, jeg syntes det var svært at finde rene i den store uoverskuelige kuffert!!!

Efter at have slappet på hotellet begav vi os ved 17.30-tiden ind mod centrum. Vi var løbet tør for kontanter, og skal jo bruge til taxaen i morgen, når vi skal til lufthavnen. Otto kom i selen og op på min ryg, mens vi andre drog afsted i rask tempo. Selvom kl. næsten var 18, var der over 30 grader og fuld sol. Hot hot hot.

Kuala Terranganu er ikke en specielt charmerende by og meget virker som om det ikke er vedligeholdt.
Dog var der lidt mere liv, butikker og restauranter som vi kom ind i midtbyen, hvor også den store busstation ligger.

Vi fik hævet penge og spist aftensmad inden vi tog en taxa retur.

Nu er vi klar til Kuala Lumpur i morgen, hvor vi har fundet et super lækkert hotel. Det bliver rigtig godt!

Udgivet den

På tur til Krystal Moskeen

Vi har haft en rolig dag i dag. Kristians ryg gør, at vi ikke kan bevæge os alt for meget.

Det blev derfor til frokost på en af de lokale restauranter og badning i poolen på hotellet. Solen har stået højt på himlen og brændt godt igennem hele dagen.

Det meste af byen har været lukket – fredag er helligdag. Det har ikke pyntet, på den i forvejen triste by, med alle de lukkede og aflåste facader. Mange steder, bygninger, fortove mv. bærer præg af, at det trænger til vedligeholdelse. Store huller i fliser, frit udsyn ned til kloak osv. Ikke særligt charmerende.

Hen på eftermiddagen, tog vi en taxa ud til deres store Crystal Mosque, som til gengæld var yderst imponerende. Virkelig flot og storslået, med skinnende kupler på tårnene. Vi har kørt forbi flere moskeer i vores tid i Malaysia, men denne er uden tvivl den flotteste og største vi har set.

Den har været under renovering indenfor, siden december, så umiddelbart kan man ikke komme ind og se den indefra. En ung muslimsk mand, var dog så sød, at lade os kigge indenfor i et par minutter, da vi spurgte ad. Han kunne vist godt se, på vores lyshårede drenge, at vi kom langvejs fra.
Moskeen var ikke som vi havde tænkt indeni. Ikke storslået, med guld og pragt, men mere som et kedeligt selskabslokale eller tom kontorbygning.
Måske er det fordi vi er vant til at vores kirker, er så smukt indrettede, med trapper, buer, loftsmalerier, lysekroner og alter. Men her var bare rum og plads til at bede.

Vi listede hurtigt ud igen, og takkede fordi vi havde fået lov til at kigge. Det var vi glade for. Jeg har aldrig været inde i en moske før.

Det blev til aftensmad på værelset, mens vi så Indiana Jones på FOX movie. Børnene syntes den var god – men også uhyggelig. Det havde jeg ikke lige tænkt over at den var, men altså; de spiser abehjerne og suppe med øjne i. Er under jorden fyldt med de klammeste dyr, – og der er en der får sit hjerte revet ud af brystkassen – hahaha – jow, lidt uhyggelig er den 80’er klassiker vist alligevel! Selvom det selvfølgelig afhænger af øjnene der ser.

Nu er vi klar til natten. I morgen overvejer vi stranden eller poolen. Kristian skal helst bare holde ryggen i ro!

I overmorgen, har vi booket fly til Kuala Lumpur, og fået en tid samme eftermiddag hos en kiropraktor, så der er håb forude!

Om 12 dage er eventyret slut – for denne gang. Det er surrealistisk at tænke på, at vi så har været afsted i næsten tre måneder. Men vi glæder os heldigvis også til at komme hjem igen.

Nat nat derude.

Udgivet den

Når moder jord spiller os et puds…

Vi har været så heldige, at få lov til at besøge Perhentian Island mens der var lavsæson. Få mennesker på hotellerne, restauranterne og strandene. Masser af plads til at være, og nærmest alene på nogle af de smukkeste strande.

De fleste af stederne åbner først 1. Marts, nogle senere. Så lukker de ned igen 1. Oktober. I den mellemliggende periode er der monsun. Regn og blæst. I dag fik vi en lille ide om, hvorfor hotellerne har lukket i den periode. Man kan nemlig ikke engang komme til/fra øerne!

For at undgå, at skulle ind til fastlandet, havde vi bestilt en privat bådtur fra vores resort til Redang [som ligger anslået ni km fra Perhenthian] hvor fem nætter på lækkert hotel ventede på os.
Der var afgang kl 10.
Vi fik pakket sammen, spist morgenmad, afregnet og efterfølgende sat os ned i den lille båd, med al vores bagage.
For første gang i al den tid vi havde været på øen, var der i dag vind og bølger på vandet. Vi var noget spændte på overfarten.

Vi sejlede langs øen rundt og begav os så ud og afsted. Kæmpe bølger. Vi havde sat os bagerst i båden, for at undgå de store hop, når bådens snude faldt ned på bølgerne. Men det betød ikke så meget. Bølgerne var så kæmpe store, at bådens forsnude løftede sig højt over vandet, for derefter at hamre ned, inden en ny bølge løftede op. Kristian og jeg kiggede på hinanden, det var fuldstændigt vanvittigt det her. Styrmanden satte farten ned. Vi kunne godt regne ud, at den sejlads der normalt ville tage en time, nemt kunne tage to. Hvem kunne sidde i sådan en karrusel i to timer? Og var det forsvarligt? Heldigvis trak styrmanden selv stikket. Han stoppede motoren og sagde til os, vi ikke kunne fortsætte, bølgerne var alt for vilde. Og selvom vi var skuffede over, tanken om, at vi ikke ville komme over til vores lækre nye hotel og en ny spændende ø, var vi begge glade for, ikke at skulle krydse et hav med så høje bølger.

Vi sejlede tilbage til resortet og gik i land. Tre kufferter, en taske, tre rygsække, to børn. Hvad nu?
Vi fik at vide, at vi kunne tage båden tilbage til fastlandet kl. 12 [anden vindretning] for derefter at tage en taxa til Kuala Terrenganu, hvor vi måske kunne nå en færge kl. 15 til Redang. Der var altså stadig en chance for at nå ud på øen i dag, dog bare en længere tur…
vi besluttede at give det et ‘go’.

Det skulle dog vise sig, at kl. 12 båden først lagde fra øen omkring 13.40 [!!?!] idet de var forsinkede pga. den voldsomme tur fra fastlandet og ud. Til gengæld havde den fuld skrald på i medvind, da vi endelig kom afsted. Vi sejlede med de kæmpe store bølger, og tilbagelagde distancen til fastlandet på kun 30 min. Noget af en oplevelse, med de vildeste bølger jeg nogensinde har prøvet at sejlet på. Vandet sprøjtede ind over os i siderne. En dame kastede op i en pose. Jeg var søsyg. Ebbe var bange. Otto faldt i søvn. Ind kom vi.

F1A5F2B2-352F-4380-B83F-115BC41CE8EE

Tilbage på havnen, vidste vi godt, at vi ikke kunne nå færgen i Terranganu. Vi spiste derfor kylling og ris, købte souvenirs og rystede sejlturen af os. Efterfølgende satte vi os i en taxa, som kørte os til det hotel i Terranganu, hvor vi også skal bo, når vi var været på Redang. 500 meter herfra ligger færgehavnen, så i morgen kl. 9, kan vi sejle ud til Redang og hotelværelset, der [forhåbentlig stadig] venter på os.

I mellemtiden nyder vi et stort dejligt værelse, internet [halleluja!] og badekar.
Aftensmaden sørgede TripAdvisor [rejse App] for blev en succes. Vi fandt en lille cafe, som var super hyggelig, med virkelig lækker mad. Ungerne fik fish & chips, de voksne steaksandwich.

Byen synes ikke af noget. Det vi har set; på ingen måde charmerende. Det virker lidt som om, vi bor i et industrikvarter med masse af hoteller, men det tror jeg faktisk ikke at vi gør. Jeg tror bare, at det hele ser lidt mere tarveligt ud, end vi er vant til. Med undtagelse af deres store flotte moskeer, som er de fleste steder. Nå, vi må se nærmere på byen, når vi kommer retur efter [nu kun] fire nætter på øen.

Ønsk os en god overfart i morgen. Kryds fingre for at bølgerne har lagt sig, eller færgen er på størrelse med de store Cruisebåde der ligger til land ved Nordhavn…