Om at spise gourmet…

I går aftes havde vi den udsøgte fornøjelse af at spise hos Bo Bech på hans restaurant Geist, der ligger på Kongens Nytorv i København. Vi havde gået en lang tur inden. I det skønneste forårsvejr. Solen skinnede og der var fyldt med unge som gamle hele vejen hen langs Islands Brygge. Der blev spillet musik, drukket rosé og Aperol. Kørt på løbehjul. Det summede af liv og glæde – og håb om, at vi får endnu en sommer, som vi havde i fjord. Vi nød et glas hvidvin og en øl i loungemøblerne ved Boathouse, der ligger lige ved Inderhavnsbroen, og det lige streetfoodmarked, mens vi kiggede ud over vandet.

Da vi kom til restauranten, blev vi hurtigt taget godt imod. Vi afleverede vores jakker og blev anvist til vores pladser. Inden vi nåede at tage plads, var vi blevet hilst velkommen med store smil af intet mindre end 4 forskellige. “Hej Velkommen til” – ja det skal jeg da love for – velkommen til det følte man sig.

Vi blev placeret ved siden af hinanden, i madbaren. På højestole, kunne vi sidde og se alt, hvad der foregik i køkkenet. Musikken var høj og pulserende, stemningen fantastisk. Bo Bech selv var i køkkenet og vi var spændte på den gode mad som ventede.

Det er altid godt at starte med en drink, så det gjorde vi. Kristian fik valgt noget med gin og lime, mens jeg hoppede på en Manhatten – noget med æble og valnød. Desværre var den lidt whiskey-agtig, og ikke lige i min smag.  Den opmærksomme tjener, der lige havde serviceret nogle kunder bag os, kom hen til os; “Undskyld, men jeg overhørte, at du ikke så godt kunne lide drinken. Skal jeg ikke lave en ny til dig? Det skal du ikke betale noget for!” – Jamen hallo – sådan en service har jeg ALDRIG fået før! I mit job taler vi meget om “service excellence” – at give kunden noget mere, end de kom efter. Det må man sige at de kan på Geist. Det koster jo ikke dem det store, at komme med en ny drink til mig, men oplevelsen, kan ikke prisfastsættes. Thumbs up!

Vi fik fire retter hver og smagte hinandens. Alt var super lækkert, spændende og anderledes. Alt med et tvist, eller på en måde man ikke forventede. Akkompagneret med italiensk rødvin, gik snakken, om stort og småt og alt det vi ikke når til dagligt, når vi har de to rødder rendende omkring os.

Jeg elsker at være ude og spise – og jeg elsker når man får mange retter. Alene af den grund, at man sidder hele aftenen med maden. Det er så hyggeligt, at lægge telefonerne væk for en stund og bare være tilstede. God vin og musik – liv og glæde hjælper på det hele.

Vi havde en fantastisk aften på Geist – og jeg kan kun sende mine varmeste anbefalinger – både til Geist, men også til det at gå ud – alene – med den man elsker.

Cph Half – om 21,1 km i hovedstaden…

Jeg må indrømme at motivationen ikke var stor i morges, og troen på egne evner lå på samme niveau. For selvom jeg har fulgt en løbeplan, så synes jeg ofte at benene har været tunge og kondien i bund.

Det var en af de der dage, hvor jeg havde sovet virkeligt dårligt, kom afsted i de forkerte løbesko og missede toget, da jeg kom til stationen.

Afsted kom jeg dog. Med toget til Østerport station, og på gåben ned til Øster Allé ved Parken, hvor startskuddet til Copenhagen Half skulle lyde 11.15.

Jeg fik afleveret min rygsæk og gik lidt rundt mellem de mange løbere, der stod klar til at blive sendt afsted. Overvejede at stille mig bag 2:05 ballonerne, men gik lidt fremad og endte et par meter før 2:00. Jeg vidste at det var for optimistisk, at kunne komme under 2, men tanken var, at jeg kunne løbe med dem en del af turen, for at holde fart, så længe som muligt. Faktisk var 15 km planen… og håbet, at komme under 2.10.

Allerede ved 3 km, var gruppen med de gule 2-timers balloner, ved at overhale mig, så jeg måtte sætte lidt tempo i benene, for at holde dem i skak. Det lykkedes, og i lang tid, hjalp de mig til at holde farten.

Solen skinnede og vejret var skønt, til tider lidt til den varme side, men bestemt ikke noget at klage over. Masser af tilskuere, musik, tilråb. To gamle damer klædt i guld. klappede og heppede. Vi løb ud af Nørrebrogade og drejede ved stationen ud mod Frederiksberg ad Nordre Fasanvej. Kroppen var god. Tempo fint. Overskud ok.

“Eksamen er en festdag for de velforberedte”… kender I det udtryk…? Mens jeg løb der, tænkte jeg, at det jo gælder til eksamen – men også i sportsbegivenheder som denne. Er der trænet nok, bliver finalen en fest, hvis ikke, kan det blive en langvarig kamp. Jeg har som sagt fulgt en løbeplan – men er uden tvivl gået for sent i gang med at træne – og nu skulle det altså vise sig, hvor godt det ville gå.

Da vi drejede ned af Godthåbsvej overhalede vi en løber, med en kæmpe højtaler på ryggen. Anslået 60*40*25 i mål. Den må have været virkelig tung. God musik, dog.
Sådan er der altid til løb, nogen der finder på et eller andet skørt.

En ældre dame, havde taget stol med, og sad med åben mund og fulgte med, når de mange tusinde løbere passerede forbi. Mon det er mig om 40 år? Siddende der, mens man tænker tilbage på dengang, man selv havde kræfter til sådan en tur?

Playlisten var lavet klar til dagens løb – med alt muligt blandet. Faktisk havde jeg forsøgt at vælge numre, som jeg tidligere havde hørt meget. Forhåbentlig kunne tankerne rejse lidt tilbage i tiden, til begivenheder i fortiden, med det formål at få fokus væk fra løbet, træthed og ømme stænger, hvis der var behov for det. Reamon’s “Supergirl”, fra dengang jeg boede i Sønderborg, Aqua fra de helt unge dage. “I Gotta Feeling” -med Black Eyed Peas, fra verdens fedeste skitur, “Fest” med Morten Breum og Nik & Jay, med mindet om en sommerhustur i Vig… – og en hel masse andre beats.
Ind i mellem røg høretelefonerne dog ud af ørerne, for bedre at kunne opfatte stemningen og tilråbene i Københavns gader.

Ved 11 km overhalede ballonerne mig i et øjebliks uopmærksomhed. Det længste ben måtte forrest, og tempoet op. Passerede ballonerne og skabte et lille forspring. Der var stadig lidt fart tilbage i stængerne… Op ad Ingerslevgade og ud forbi ved Fisketorvet. Kalvebodbrygge. Ved 13 km pressede bankede ballonerne endnu engang på og en sidste gang, løb jeg fra dem. Ved 14,5 km lod jeg dem passere. Der var ikke overskud til mere tempoløb.

Jeg fandt et nyt tempo – langsommere javist, men stadig acceptabelt. Var nede at gå ved de sidste to væskedepoter, fyldte op med energidrink. Og selvom jeg så småt havde ondt i ben, fødder, ryg… og røv, var jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skulle kunne løbe hele vejen i mål.
Jeg gik efter 2:05 – og nåede det næsten.

Ud af Strandboulevarden og ind af Østerbrogade. Pludselig var der ikke langt til mål. De to damer klædt i guld, var der endnu engang. “Kom så, Kom så…”

2:06:03 løb jeg over målstregen, og kunne ganske tilfreds konstatere, at jeg havde gennemført mit 3. halvmarathon. Ikke under 2 timer, som målet var, da jeg oprindeligt startede op… men når man går fra 3 til 21 km på ti træningsuger, så kan man vist ikke være andet end tilfreds.

Jeg er i hvert fald…

Om Tommy og Rasmus…

Tommy Seebach blev født i 1949 og allerede tidligt i hans liv, fyldte musikken det hele.
I 1965 blev han medlem af bandet Sir Henry & His Butlers; han spillede keyboard og skrev flere af gruppens hits. Senere gik han solo.
Han var med i det danske melodigrandprix otte gange, hvoraf han vandt de tre. Vi kender alle vindersangene: “Krøller eller ej”, “Disko Tango” og “Under stjernerne på himlen” som han skrev sammen med Kjeld Heick.

Jeg kendte ikke så meget til hans historie, andet end jeg vidste, at han døde tidligt, af druk. Så da jeg skulle i det Kongelige Teater igår, glædede jeg mig til at lære mere om ham, og om sønnen Rasmus, som har sprøjtet mange pophits ud de seneste år.

Seebach musical i Det Kongelige Teater. Det lyder flot ikke? Det var det også!!!

Det Kongelige Teater kan altså noget. Placeret midt i København, på Kongens Nytorv, som man har fuldt udsyn til, fra altanen på 1. Sal.
Indenfor er der masser at blive betaget af. I alle sale og rum. De særprægede lofter, lysekronerne. Statuerne, gulvene, væggene. Det hele indeholder historie, charme, mystik, storhed.

Jeg skulle sidde på 1. sal, helt ude til højre, på 1. Række. Med flot udsyn til hele salen, der var godt fyldt op. Ca. 1300 teatergæster.

Historien om Tommy, hans familie, og i særdeleshed børnene Nikolaj, Rasmus og Marie, var trist. Men den blev fortalt med en utrolig kærlighed og varme. Den blev også fortalt med masser af skøn musik, dans, lys og effekter. Jeg åd det hele råt og måtte fælde en tåre til sidst.

Jeg kom sent hjem, så jeg var træt, da ungerne skulle køres i skole og børnehave i morges. Heldigvis havde jeg fri. Så efter en lang [14 km!!! [Ja jeg er stolt]] løbetur, fik jeg lige 30-40 min. på skjoldet. Ungerne blev hentet tidligt, og vi havde en legekammerat med hjemme. Der var så god stemning, at jeg ikke behøvede den store involvering, og kunne få ryddet op i et meget rodet hus.

Dagene tager hinanden i denne tid. Kristian træner meget, og med skoleindkøring, børnehave, legeaftaler, job synes jeg der er meget at se til.
Vi nyder aftenerne og roen i udestuen, når ungerne er lagt.

Weekenden byder på housewarming i Virum hos gode venner, så det bliver sikkert skide sjovt.

Har I mon noget spændende planlagt?

Om fredag aften i Kulturtårnet

De irgrønne tårne på Knippelsbro er opført i 1937. Dengang fungerede de som kaffestue for bropasserne.
I dag har man omdannet et ene tårn til et lille kulturhus. Om eftermiddagen kan man betale en mindre mønt, for at komme op i tårnet. Man kan tilmed købe et kop kaffe og et stykke kage.

Den snoede trappe fører dig fra broen op i tårnet. På 1. Sal er der indrettet et lille “køkken” hvorfra der forberedes og anrettes mad.
Niveauet højere oppe, kan man sidde ved et lille langbord – op til 7 personer. Gennem vinduet kan man se det meste af havnen. 180 grader.
Følger man spindeltrappen helt op, får man fuld valuta for pengene. Vinduer hele vejen rundt i det lille tårn, og dermed masser af lys og den flotteste udsigt. Også her, er der plads til 7 personer ved det lille aflange bord.
Går man ud på dækket, er der sat 6 små borde op. Op til 12 personer, kan der være hele vejen rundt om tårnet.

Året rundt er der forskellige arrangementer i kulturtårnet. Således havde jeg via madbillet.dk købt billet til en aften med ‘tapas og naturvine’.
Kristian og jeg sad øverst oppe. Udenfor.
Solen var dejlig, men vinden drillede lidt. Med tæppe om benene og cardigan rundt om skuldrene gik det hele alligevel.

Efter lidt saltede mandler, brød og lækker kold hvidvin fra leverandør Rosforth, kommer den første ret. En lille skål med lækker gazpacho. Kold tomatsuppe, godt krydret. Mums.
Den bliver fulgt op med lidt godt fra havet; ansjoser, røget sild med jordbær og dild samt marineret blæksprutte.
Et bræt med skinke, pølse og oliven afløser fisken. Specielt trøffelsalamien er kraftig og lækker. Hvidvinen bliver afløst af et glas rødvin, beaujolais, og vi er pænt imponerede over naturvinene, som jeg ellers var lidt skeptisk over, inden vi gik i gang.
Vi får serveret lækre oste og en interessant hvidvin fra Duras distriktet.
Til dessert kommer den unge søde tjener med den lækreste lille cheesecake. Kaffe og te. Solen går snart ned bag de høje huse, og to tjenere går i gang med at sætte læskærme op, så de næste gæster ikke får så stor “glæde” af vinden, som vi gjorde.

Det var en sjov og anderledes fornøjelse af sidde ude på dækket i toppen af kulturtårnet. Kombineret med lækker mad og vin, smilende og venligt personale, bliver det en varm anbefaling herfra. Venter du til et efterårsarrangement, vil jeg dog anbefale at bestille billetter indenfor; 4. view.

God fornøjelse.

Om en dag på cyklen på Amager…

Drengene blev hentet 8.30. De skulle en tur med bedsteforældre i Sommerland Sjælland. Jeg begav mig efterfølgende ud på ni km løb.
Jeg følger en løbeplan, som forhåbentlig gør mig klar til CopenhagenHalf [halvmarathon] i september. Jeg er dog kommet lidt sent i gang, og varmen har gjort det ekstra hårdt at holde tempo og komme op i kadence. Har været nødt til at holde pauser, for at få vejret og drikke væske.
Nå, men jeg klarede de ni km i går uden ophold, og det var en stor sejr for lille mig. [jubiii… 👍🏽]

Da jeg kom retur, havde Kristian puttet cyklerne bag i bilen, og efter et hurtigt bad kørte vi til Valby og parkerede.
Op på cyklen og afsted.

Ude gennem Sydhavnen. Teglholmen og Sluseholmen, hvor der virkelig er sket meget de seneste par år. Masser af lejligheder med særpræg og design. De små kanaler og broer får en til at tænke på Venedig.

Vi cyklede gennem Amager Fælled. Et kæmpe naturområde, som jeg forestiller mig vildt og frodigt, når ikke der har været tørke hele sommeren.

Drejede af og cyklede på Kalvebod sti. Ud forbi 8-tallet. Fantastisk og anderledes byggeri. Arkitektonisk smukt. Unika. Der var godt fyldt op på ved restauranten af samme navn. Et sted vi selv har spist flere gange og varmt kan anbefale.
Forbi Naturcenter Amager. Et rigtig godt sted at lufte børnene. Masser af vild natur, får og geder.

Tog den lange cykelsti ud til Kongelunden. Blev overhalet af et par triathleter, som havde god fart på – ikke som os i hyggetempo. Igennem Søvang ud til Dragør.

Vi gjorde stop på havnen. Kristian havde taget kolde colaer med. Elsker Dragør. De gule huse, bådene på havnen. Stemningen. Det er er lidt, som er man taget sydpå til en eksotisk feriedestination. Her er turister og liv. Restauranter og udendørsservering. Brosten og små hyggelige gader, specialbutikker, isbutikker med varme vafler og meget andet.
På vej ud af byen, ser vi de flotte store huse. I første og anden række ned til vandet. Kæmpe kasser. Ikke et dårligt sted at slå sig ned.

Ruten fører os rundt om lufthavnen, hvor flyene flyver lavt hen over vores hoveder inden de rammer landingsbanen.
Forbi Amager Strandpark, som også igår var godt besøgt.

Endelig kommer vi frem til Refshaleøen. Jeg er også ved at være træt. 41 km har vi tilbagelagt. Den lille portion havregryn jeg fik til morgen, inden løbeturen, er for længst forbrændt. Vi trænger til at tanke op.

Da streetfoodmarkedet på Papirøen lukkede, flyttede det ud på Refshaleøen. Reffen. Vi går igennem gaden med madboder. Man kan få lidt af hvert. Grillmad. Pizza. Pevuriansk, græsk, spansk. Drinks og øl. Parasollerne bidrager med lidt skygge i varmen.

Vi finder et par strandstole i sandet og slår os ned. Ved siden af ligger to kinesere og slapper i nogle hængekøjer. Foran os, en gruppe unge mennesker, der til blød musik, øver sig i akrobatik. De står på hænder, går på line, jonglerer med kegler. De danser og synger med på musikken. Solen bager på dem, men de er meget optaget af det, de er i gang med, og virker ikke til at lægge mærke til flere af markedets spisende gæster, der betragter dem.

Kristian henter mad. En rulle med gyros og tzatziki. Kolde sodavand og vand. Lækkert. -og dyrt. Med 80 kr. for en græsk durumrulle, synes vi de har skruet priserne op et sted, hvor kun turisterne gider betale sig fra det, fordi de har taget havnebussen helt derud, og der nu ikke er alternativer. Stakkels turister – som om København ikke er dyr nok.

Efterfølgende går turen til Islands Brygge, hvor vi sidder længe ved vandet i solen. Observerer de unge mennesker, der bader, lytter til musik og snakker. Her er sjov og leben. En flok unge fyre, vi mistænker for at være soldater, skiftes til at smide hinanden i vandet. De griner højlydt og hygger sig, inden de beslutter sig for at hente ‘kringler’ i Netto.

Vi cykler langs vandet tilbage ud til Sydhavnen. Det er blevet eftermiddag og vi skal snart hjemover. Hos Riccos sidder vi i skyggen. Drikker CafeLatte og solbærsaft, spiser lækre cookies.

Det har været en skøn dag, med masser at smukke, sjove og finurlige seværdigheder. Hvis man som turist i København har en ekstra dag eller to, kan jeg varmt anbefale at man giver Strøget, Magasin og Nyhavn en pause. Lej en cykel og kør over på den anden side. Man kan komme ret langt, på kort tid, og der er mange små åndehuller og skøre steder, der er et besøg værd.

God fornøjelse.

Ferie – om oplevelser tæt på hvor vi bor!

Jeg ligger under et træ i skyggen. Solen skinner, men her også skyer og vind. Det suser i træerne. Jeg elsker lyden. Elsker at det lufter lidt, nu hvor det har været så varmt længe.

Vi er ved legepladsen nede bag Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vi har været en tur på havnen, kigge på krabber, fodre ænder og spise is.

 

Har lige været en tur i fjordvandet med ungerne og soppe. Nu ligger jeg på et tæppe og nyder et øjeblik for mig selv. Mine forældre står oppe på den store søstjerne, der danner centrum for legepladsen. En rigtig fin en af slagsen, med gynger, balancebomme, vipper, rør, skibe, klatrestativ og meget andet. Her er tilpas få børn, så der er god plads at lege på. Det er skønt.

Mine forældre har været her en lille uge. De havde ungerne et par dage alene, mens Kristian og jeg var på arbejde, og så har vi alle haft tid sammen.

Vi har været ved Himmelsøen og ved Lynghøjsøerne. Begge rigtig fine steder, tæt på Roskilde. Sandstrand og bademuligheder. Naturen ved Lynghøjsøerne var helt fantastisk smuk og vild, men vandet blev hurtig dybt, så man skulle have øjnene på børnene hele tiden, når de var i vandet.
Himmelsøen er mere børnevenlig, her er også toiletter, shelters, en kæmpe lang badebro og eget andet. Klart vores favorit.

Igår var vi i København. Vi mødtes med Farfar og Mona og skulle alle 8 ud og sejle i en GoBoat. En lille solcelledrevet økovenlig speedbåd, der i langsom fart, sejler rundt i kanalerne. Man styrer selv. I midten er et bord, så der er plads til at medbringe mad og andet.
Jeg havde sørget for pastasalat, wraps, pizzasnegle, kyllingespyd, hvidvin og øl. Vi nød det mens vi sejlede gennem de små kanaler og så København fra en anden vinkel. Solen skinnede og det var dejligt varmt. Masser af turister, kanalrundfartbåde, speedbåde, kajakker og lokale der solbadede og dyppede sig i det kølige vand.

Vi sejlede forbi ude ved Christiania, hvor vi kunne se deres “hjemmelavede” husbåde i vandet, bestemt en anderledes måde at bo på.
Den smukke opera, skuespilhuset, den sorte diamant. Igennem kanalerne ved Christianshavn, hvor der er så meget liv. Restauranter, mennesker – turister og lokale på begge sider af vandet. Masser af sejlbåde, husbåde og flot arkitektur.

Bagefter sad vi ved en bænk i skyggen på Islandsbrygge. Kaffe, is, snacks. Gode snakke. Familietid. Farfar tog en dukkert med drengene i havnebadet, der var vældig godt besøgt på sådan en varm og solrig dansk sommerdag.

I morgen tager mine forældre hjem. Og selvom det altid er dejligt med lidt ro, efter mange dage med gæster, så savner vi dem alle altid lidt, så snart de er kørt afsted. Huset føles lidt tomt, selvom drengene fortsat fylder en del.

Heldigvis er vores ferie ikke helt slut endnu. Vi har lige nogle flere dage. Til at sove længe, og nyde hinanden. Måske også til at opleve en lille smule mere, inden den står på job- og skolestart.
Det er bare om at nyde de sidste dage, inden efterårets travlhed for alvor starter op.

Om en sommeraften i København…

Kl. 18.16
Stod et par minutter bag et par kinesiske turister, der var ved at pakke deres ting sammen. Ikke alt for tæt på, men tæt nok til, at ingen skulle være i tvivl om, at det øjeblik de efterlod deres liggestole, var de mine.

Missionen lykkedes og nu sidder jeg her på træterrassen ved skuespilhuset. Her er skygge. Det er dejligt. Her emmer af liv. Turister på terrassen. I deres liggestole. Med mad, kaffe, drinks. Bølgerne skvulper i havnen. Den ene lille speedbåd efter den anden sejler forbi.

Kigger jeg lige frem, er synet lidt kedeligt. Papirøen. De seneste år, har øen været belejret med streetfoodboder, drinksvogne, kaffebarer. Byens unge, gamle, turister lagde vejen forbi for at smage på maden, drikke drinks og nyde havnemiljøet.
Nu er det blot en byggeplads. Men der skal bygges et stort nyt vandkulturhus. Det bliver spændende at se, når det engang er færdigt.

Jeg kan se over på operaen til venstre. Et imponerende og prangende arkitektonisk bygningsværk.
Jeg kan se Inderhavnsbroen til højre. Husene bag. Lejligheder, med altaner ud til vandet. Der er havnebad og massevis af Københavnere i solen. Mændene i shorts, kvinderne i bikini.

Havnebussen sejler forbi og turisterne der er på havnerundfart.
Et par måger flyver forbi. Her er skønt.

Om lidt kommer Kristian. Ungerne overnatter ved farmor og bedstefar. Hun har sendt billeder af, at de leger nøgne rundt med vand i haven. De holder sommerferie, mens vi andre stadig er på arbejde. Luksus.

Vi skal have lidt at spise, og nyde en aften uden børn. Og hvor er det bedre at gøre det, end ved havnen i København?!

Kl. 21.58
Efter at have siddet lidt ved Skuespilhuset, går Kristian og jeg over Inderhavnsbroen for at se nærmere på det lille streetfoodmarked, der har samlet sig på den anden side, nu hvor Papirøen er lukket.

Det er rigtig fint. Lidt for enhver smag: smørrebrød, burgers, pizza, tacos, is, champagne, drinks, øl. Vi sonderer terrænet og beslutter os for en “burger og limonade” fra Gasolin Grill. Kristian supplerer med en øl fra Nørrebro bryghus og vi nyder det hele siddende på en bænk i solen.

Her er godt besøgt. Af unge som gamle. Tykke og tynde. Kan godt lidt at kigge på folk, vi er så forskellige. Her er en af hver slags.

Bagefter går vi en tur på Christianshavn, inden vi går over Knippelsbro og retur til Kongens Nytorv, hvor bilen er parkeret. Skøn aftentur i solen i de smukke gader.

Vi kører en omvej på vej hjem og nyder en is i bilen mens den flotteste sol, går ned over markerne ude på landet.

Dejligt med en friaften i skønne København.

Sov godt derude… hvis I kan det i varmen 💛

En søndag morgen på Istedgade. – Om smukke Vesterbro.

Jeg elsker København. Jeg elsker storbyen, mulighederne, byboerne, mangfoldigheden. Hver sin bydel, hver sin historie, kultur, væremåde. Der er så mange åndehuller og spidsfindigheder, så mange skønne steder man har lyst til at besøge, og der er altid noget på færde.

Jeg var i tvivl om, hvor mange der ville befinde sig på Istedgade kl. 5.40 en søndag morgen. Om det ville være lidt utrygt at gå ned til hovedbanegården, fordi kvarteret også er kendt for deres “red light destrict”… Men der var absolut ikke noget ubehagelig ved Istedgade denne skønne sommermorgen.

Min veninde bor i en sidegade til Istedgade, og efter en skøn dag i Kongens Have, med en hel del rosevin og tøsesnak, havde jeg overnattet hos hende. Men jeg kunne ikke sove. Jeg sover altid dårligt, når jeg har drukket [for meget?] vin. Så efter at have været vågen et par gange, besluttede jeg mig for, at hoppe på toget kl. 6 på hovedbanen, og se om jeg kunne sove lidt mere, når jeg kom hjem til min egen seng.

Solen var på vej op, og det var ikke koldt, da jeg gik ned fra 4. sal og trådte ud på Vesterbro.

Stille og roligt går jeg op ad Istedgade. Bliver passeret af tre unge mænd, måske på vej hjem fra byen. Her er lidt beskidt, og fortovene bærer præg af nattens fest, der endnu ikke er fejet bort.

Jeg går forbi spisestedet Bang & Jensen [Istedgades gamle apotek] og værtshuset Mc Kluuds – et af de der gode gammeldags værtshuse, hvor man spiller terninger og ryger cigaretter. Husker at der var proppet med folk, da vi gik hjem aftenen før.

Længere oppe ad gaden, ligger Isted Grill, hvor vi sad under seks timer forinden. Spiste flæskestegssandwich og burger – og pomfritter med ekstra salt på. Det var endt med at blive til natmad i stedet for aftensmad, fordi solen var længe om at gå ned i Kongens Have og rosevinen smagte for godt til, vi kunne bevæge os ud i byen. Det var mig der spiste burgeren, og med fare for, at anbefalingen her kommer fra en beruset restaurantgæst, så var det en virkelig god burger – med hjemmelavet bøf og lækre råvarer. Mr. Lee [Nian Ping Lee] som ejer biksen, står stadig derinde, da jeg slentrer forbi. Han må have været der hele natten. Der er ikke nogen kunder lige nu, men jeg husker stedet som godt besøgt, da vi sad udenfor og spiste aftenen før.

Skråt overfor ligger Malbeck Vinbar. Et virkeligt hyggeligt og uformelt sted, med lækre vine og god stemning. Jeg har været der flere gange, og det kan varmt anbefales. Der er lukket denne søndag morgen. Det er nok ikke vinbarerne, der er bedst besøgt i morgentimerne.

Jeg passerer seks unge mennesker, siddende på bænk ved bord. De hører musik på en iPhone. Drikker øl og cider. Snakker, griner. Hygger sig. Har ikke opdaget at nat er blevet til dag, eller også er de ligeglade. De ænser mig ikke. Hverken mig, eller andre der går forbi. De lever i deres egen lille søndag-morgen-bobbel, hvor festen aldrig ender.

Der er nok af spændende spisesteder i denne del af Istedgade. Sticks’n’sushi, Jagger Fastfood, Tonys, Neighbourhood. Får lyst til at komme igen. En lørdag aften med min mand – eller med en flok tøser. Spise god mad og drikke vin. Snakke om stort og småt, livet. Blive beruset af stemningen på Vesterbro.

Ude foran ‘Mændenes hjem’ står tre-fire mænd og snakker. Drikker øl. Ryger cigaretter. De har en stor højtaler. Spiller høj musik. Måske noget salsaagtigt – noget med rytme. Kvinden der går foran mig, begynder at danse hen af fortovet. Kigger over til mændende og smiler til dem. Ryster røven i sine stramme jeans. De lyse krøller hopper op og ned, når hun nikker med hovedet. Hun ser på mig med et glimt i øjet, da hun træder op på trappen og forsvinder ind i en kiosk. “Spillekiosk – kontant udbetaling – gratis kaffe” står der på vinduet. Væk er hun.

Jeg fortsætter ned af gaden. Solen skinner som den står op bag hovedbanegården for enden af Istedgade. Det ser smukt ud. Bygningen der står i skygge, fordi solens skarpe stråler rammer hen over taget.
Ville ønske at jeg havde taget et billede, men jeg stopper ikke op, for jeg har lidt travlt, hvis jeg skal nå mit tog inden afgang.

Jeg er også nået til den skumle ende af Istedgade, og har øjenene rettet på målet, mere end på det jeg passerer. For selvom har bugner af hoteller og hostels, så er det også i denne ende af gaden, luderne holder til. De mørkglødede piger, som har været på gaden hele natten, og holder udkik efter nattens sidste kunder – eller måske dagens første.
Her er butikker med erotik, undertøj, sexshops, film og serviceydelser jeg ikke helt vil vide hvad er.

Et par hjemløse sidder på trappestenen, en mand ligger krøllet sammen i noget der engang var en sovepose. Tommer ølflasker og skrald. Ensomme fortabte sjæle. Tomme øjne.

Trinene bliver ubevidst lidt hurtigere inden jeg går over gaden, forbi en patruljevogn og nogle unge turister. Op af trappen på hovedbanegården, jeg skal se hvilken perron mit tog kommer på.

Kl. er 5.57 her er mange mennesker. Rejsende. Til og fra København. Byen er vågnet .

Jeg finder mit tog og sætter mig ind. Jeg skal afsted til provinsen. Der hvor jeg har hjemme. For nu. For jeg elsker Købehavn, og jeg vi gerne bo der igen, når børnene er større og behovet for hus og have er blevet mindre. Men for nu, kommer jeg bare på besøg, og suger det hele til mig

Hvor er dit yndlingssted i København?
(Klik på overskriften for at skrive/læse kommentarer. Del/følg os gerne på Facebook)

Om 42,195 km…

Solen skinner stadig. Det har den gjort hele dagen. Jeg sidder i haven. Kristian sidder indenfor med drengene. De skændes lidt på skift. Jeg gør som om jeg ikke kan høre dem. Lukker ørerne og mærker solen på kinderne.

For 8 år siden brugte Kristian og jeg en hel dag i København. På hver vores cykel. Vi så marathon. Kristian heppede på en kammerat, der løb for første gang.
Vi cyklede ud på Amager, forbi den flotte opera. Spiste frokost på Christians Havn, så bådene fra kanalrundfart sejle forbi.
Kørte slutteligt ned på Islands Brygge, så de sidste løbere slæbe sig selv hen til, og over målstregen.
Jeg var flyttet tilbage til København efteråret inden, og det var dejligt med dag på cykel i hovedstaden. Efter mange år bosiddende på Amager, var Kristian en god guide. Så hjalp det jo nok også på sagen, at jeg var lidt forelsket i ham.

Det er fascinerede, hvad der får folk til at løbe en Marathon. Nogen er bygget til det. Elsker at løbe. Træningen er en fest, en kamp for hele tiden at finpudse og forbedre sig. For andre er det et livsmål, den største sportslige præstation de kommer til at bedrive.

Som dengang og nu, oser København af liv og fest, når det årlige marathon løber af stablen. Jeg afleverede ungerne hos farmor og tog toget ind til byen. Første stop var ved Frederiksberg Metro, hvor løberne netop har klaret den halve distance. Solen skinnede og stemningen var god. Der var musik og tilskuere der heppede. 3-timers ballonerne passerede mig med en gruppe løbere. Utroligt så mange, der lige napper en marathon på under 3 timer. Kort efter løb Kristian forbi.

Jeg tog metroen til Nørreport. Der passerer løberne nemlig ved 28 km og igen 30 km, så man lige kan heppe på sine favoritter to gange inden for kort tid.
Da Kristian var løbet forbi anden gang, gik jeg endnu engang mod metroen. Og mens jeg gik der, med taske, jakke, cardigan, telefon og drikkeflaske, var jeg et kort øjeblik uopmærksom. Langs med brostenene har man anlagt små afløb tildækket af riste, hvor regn og skidt kan forsvinde hen. Ud for Netto, manglede der dog et stykke rist, hvilket jeg først blev opmærksom på, da jeg med hele min vægt trådte ned i hullet, så vandet sprøjtede omkring mig.
Helt forskrækket kiggede jeg ned, og lagde i første omgang ikke mærke til, at jeg nede i hullet, havde trådt på et kæmpe glasskår fra en ølflaske. Glasskåret havde boret sig op igennem min sandal og op i foden. Av.
Jeg fik hevet glasset ud, og en sød ung pige, hjalp mig hen på en bænk. Hun tilbød at gå ind og købe plaster til mig, hvilket jeg takkede ja til, for blodet dryppede voldsomt ned på jorden.
Jeg fik skyllet foden og lappet med plasteret. TAK til den søde pige for hjælpen!!!

Metroen tog mig til Chr.Havn og jeg humpede mod Islands Brygge, hvor jeg landede ti minutter inden Kristian løb i mål på 3.02!! Stemningen var fantastisk på opløbsstrækningen. Musik. Sol. Hep. Sang og tilråb.

Måske jeg med årene er blevet mere følsom, jeg ved det ikke. Men sandt er det, at når jeg står der og betragter de mange løbere, så kan jeg blive helt rørt. Tilmed tårer i øjnene. Fordi, det er sgu kæmpe stort at løbe en marathon. Uanset om man klarer det på 3, 4 eller 5 timer, så ligger der [for de flestes vedkommende] masser af træning bag. Der ligger masser af vilje og gåpåmod og beslutsomhed. Det er vildt imponerende.

9.120 løbere var tilmeldt Marathon i København her i 2018. 7.428 gennemførte løbet.

ajBsI9kCRG+6CHmntj4cGg – lille stemningsvideo

Har du ikke før været inde og se marathon i København, kan det varmt anbefales. Kom ind næste år og hep på de mange seje løbere, men pas på, det kan være at du bliver inspireret…

[Husk: klik på overskriften for at se/skrive kommentarer. Del gerne på de sociale medier]

[Ps: Foden har det fint… men der går nok lige lidt inden jeg bliver klar til et marathon!]