Vi tog en taxa ud til krigsmuseet i dag. Eller det troede vi. Men vi havde åbenbart peget på Ho Chi Minhs Mausoleum – og der holder altså ikke store fly udenfor, så den gik ikke.
Vi hoppede på to cykeltaxi (til drengenes store fornøjelse) og kom sikkert frem.
På Krigsmuseet blev de store fly, tanks og helikopter nøje studeret. Og vi fik en snak om krig, bomber, fattige mennesker osv.
Eftermiddagen tilbragte vi udenfor på en restaurant. Først med frokost, men efterfølgende med iPads, afslapning og hygge. Det kan være lidt svært at huske bare at være og slappe. Vi vil så gerne se en masse ting, men ungerne orker ikke at gå hele tiden, ej heller at se noget nyt hele tiden. Så i dag holdt vi eftermiddagsfri!
Til aften tog vi på restaurant. I dag var målet klart. Vi skulle bare hen et sted, som ikke var for fancy, og hvor Ebbe kunne på pomfritter. Han er svær med mad, og nu har vi haft held til pizza og pasta et par dage, så pomfritter var ok i dag.
Vi fandt et hyggeligt sted [Hot Pot Hanoi] nede ved søen. Der var et billede af pomfritter i kortet, og jeg kunne se de havde majs. Pomfritter og majskolber til ungerne, så kunne de selvfølgelig også smage vores mad – planen var så veludtænkt – og fejlede alligevel så fælt!!
Vi kom til at sidde ved et rundt bord, hvor vi fyldte halvdelen, og ligesom dannede en halvmåne. For “enden” af bordet stod, hvad jeg ville betegne, et barn. Han holdt således nøje øje med hvad vi foretog os. Desværre var engelsk kundskaberne begrænsede, så det var svært med hjælp. Vi fik dog bestilt æblejuice til Otto ved hjælp af Google-translate.
I der åbne køkken, stod to unge fyre, der efter beklædningen at dømme, mest af alt lignede to fyre, der var stukket af fra et boyband.
De kom med Chips, i stedet for pomfritter! Desværre med eddike på, så smagen ikke faldt helt i god jord. Vi fik lov til at bytte den ene portion Chips til pomfritter. De sagde dog, at de ikke havde flere almindelige, men kun fra søde kartofler. Vi gav det et forsøg. Det duede ikke – selv jeg kunne ikke spise en hel!
Heldigvis havde vi majskolberne til gode, alt skulle nok blive godt! Hahahah… til de kom med to store tallerkner med løse majs. Er i tvivl om de havde vendt dem i mel og puttet dem i frituren, i hvert fald ville ingen af børnene æde dem!!!
Otto spiste nogle af mine nudler, Ebbe holdt sig til sin cola – så meget for det restaurantbesøg; vi købte croissanter på vej hjem.
[husk at klikke på overskriften, for at se/skrive kommentarer]
