Efter 7 gode år kommer 7 dårlige… shiit….

Efter 7 gode år kommer 7 dårlige… – eller et der omvendt…? Jeg ved det ikke – jeg ved bare, at vi har haft 7 gode år – og mere til… og det var som om det hele kulminerede på vores fantastiske tur til østen i første kvartal af 2018. Men det var også som om, vi opbrugte “lykke-kvoten” for 2018. For mens det var helt fantastisk at rejse rundt, opleve en masse spændende steder. Være sammen som familie, opleve den største kærlighed. Så var det også som om, at der i resten af 2018 ikke var så meget “lykke” at gøre godt med. 

Bevares – der har været gode øjeblikke, og vi holder stadig sammen som familie. Det bliver vi ved med. 

Men 2018 har været et andeledes år, som vi forhåbenligt lærer noget af, bliver klogere af. Klogere på, hvad det er, der gør os lykkelige. For vi kan jo ikke altid rejse verden rundt – lykken skulle gerne rejse rundt med os, uanet hvor vi er!

Forhåbentlig bliver vi endnu bedre til at skabe tid til det, der for os, er vigtigst. Tid til de bedste venner, til den tætte familie. Til de oplevelser, der gør os stærke sammen.

Forhåbentlig bliver vi endnu bedre til at tackle de udfordringer der dræner os, og endnu bedre til at finde energi andetsteds. 

Jeg sender en kærlig tanke til de familiemedlemmer, som gang på gang er der for os, og redder vores hverdag, fra ikke at falde sammen. Tak.

Vi har besøgt det mest fantastiske steder i 2018. De smukkeste strande, flotteste scenerier. Spist fremmed mad og talt med kulturer langt fra vores. Foruden østen, har vi været i Spanien, Lanzarote og Calella, i Italien, Bologna og besøgt nogle lækre spasteder i det sydlige sverige. 

“Hvordan får I råd” spurgte en veninde mig… Ja, det er et godt spørgsmål. Måske vi prioriterer anderledes end andre, kører rundt i en gammel spand af en bil mv. Jeg ved det ikke. Men… kan også godt afsløre – at vi ikke kører på samme store klinge i 2019 – desværre. Nu skal der lige fyldes lidt op i (penge)depoterne.

Vi sluttede 2018 af med en masse sygdom, snot og hoste, af flere omgange. Ebbe og jeg lå med feber op mod jul, som vi holdt alene bare os fire. En anderledes aften, som gik rigtig fint, med plads til alle, og godt humør. Næste år vil vi gerne have gæster, det er nu alligevel hyggeligst, men det blev en rolig og stille jul, og det var det vigtigste. 

Vi skulle have haft gæster til nytår, men har måtte aflyse. Otto og jeg slutter året af med en omgang feber – specielt Otto er hårdt ramt.

Såh… årets afslutning opsummerer meget godt følelsen for 2018; 2019 kan kun blive bedre. 

Jeg tror ikke på, at der er 7 (6 resterende) dårlige år til os. Jeg tror på, at vi slutter på bunden, i år, med sygdom på årets sidste dag, hvor vi sikker alle sover inden midnat – for første gang nogensinde. Jeg tror på, at det vender i starten af 2019 og der er lykke nok til at blive fordelt jævnt over hele 2019. Lykke er noget man skaber – omend nogengange med lidt hjælp udefra – og det er jeg sikker på, lykkes for os i 2019.

Til alle jer derude. Jeg ønsker jer den bedste nytårsaften; må I alle blive pattestive, og have hovedpine i morgen, så I kan mærke at I lever. – Og må I få det skønneste 2019 med masser af kærlighed og glæde.

Stort kram herfra

 

(Sapa – NordVietnam)

Tanker fra en strandstol… om hverdag og mål i livet!

Vi er alene på stranden. Ebbe og jeg. Alene med alle russerne, damerne der sælger mad, punge, solbriller. Alene med alle de øvrige turister. Men vi interagerer ikke. Vi er alene.
Bølgerne er endnu højere i dag. Havet bruser, sprutter. Overdøver byens trafik, folk der snakker.
Solen skinner, men vinden lufter godt i dag. Ind i mellem drypper det let fra himlen, det gør ikke noget. Her er varmt.

Ebbe ser iPad. Spiser knækbrød. Drikker cola. Helt ned i gear.
Jeg har fundet en lille sprække mellem parasollerne, så solen skinner på mig. Den er varm. Man skal passe på.

Uden wifi er telefonen nærmest nytteløs… der ikke andet for, end at lukke øjnene. Lytte til havets brusen. Lade tankerne flyde.

Tænker meget over den hverdag vi har derhjemme. Vi har et dejligt liv,
Men vi har også et travlt liv. To børn i institutioner. To jobs. Møder. Træning. Venner man ikke synes man ser nok. Heldigvis starter jeg på 30 timer i mit nye job. Det burde give plads til at kunne hente tidligt, men også plads til at kunne træne, spise venindefrokost. Plads til at være. Lade op.

Den store skal starte i skole til sommer. Hvordan kommer det mon til at gå, når han ikke længere kan holde en ugentlig fridag og stresse af…

Tænker over, hvad er det man vil med livet… Rejse. Opleve. Elske. Være sammen. Præcis som vi har det nu. Men vi har også knoklet, specielt de sidste måneder, for at det kunne lade sig gøre.

Der var engang, jeg skrev på listen over mål, at jeg ville skrive en bog inden jeg blev 30. Det nåede jeg ikke, og det er vist ikke på listen over mål mere. Blogger inden 40, kan jeg skrive på. Hak ved det. Det er også skide hyggeligt. Spændt på, om jeg kan holde det ved lige, når jeg kommer hjem… og om nogen gider læse med.

Jeg vil også gerne leve mere sundt. Synes man træffer mange nemme/usunde valg, når det skal gå stærkt med to børn.
Sundere livstil og mere træning. Det står højt på listen allerede når vi lander. Og et halvmarathon mere -under 2 timer. Det ved jeg er realistisk, når jeg har løbet et på 2.00.56. Skal bare i gang igen!

Jeg vil skrive mere, løbe mere og tage flere billeder. Og så vil jeg nyde det jeg når, i stedet for at stresse over det jeg ikke når.

Hahaha… det er nemt at lave nye mål, når man ligger på en strandstol i varmen.

Nogen af jer, der har nogle gode mål for 2018 – eller måske resten af livet?

2017 – året der gik…

Jeg har brugt aftenen på at lave en kahoot! (Quiz) Vi kan nemlig godt lide at quizze. Både os herhjemme. Men også de venner vi får besøg af i morgen. Gode venner – som vi har gode traditioner med. I morgen – på årets sidste dag.

Når jeg tænker tilbage på året der er gået, er der mange ting der går gennem hovedet.

Synes stadig livet bærer præg af, at vi har små børn, der kræver meget af os, og at vi har travlt med hverdag og job. Jeg kalder det tit et hamsterhjul, for sådan synes jeg det føles. Overvejer ofte, hvordan tid og rutiner kan optimeres. Men i bund og grund, tror jeg, vi er gode til at udnytte tiden. Vi handler ind på nettet, har en rengøringsdame, træner når ungerne sover.
At det alligevel føles som et hamsterhjul er nok bare fordi, man altid har lidt travlt. Lidt travlt om morgenen, fordi det hele tog lidt længere tid end man havde håbet på. Lidt travlt på job. Lidt travlt med at hente unger, hjem og lave mad, klar til aftenhygge og putning.
Måske skal det bare være sådan – eller måske skal man bare lære at slappe mere af i det, og acceptere tingenes tilstand.

Vi er gode til at skabe åndehuller. Gode til at give hinanden fri, men også til at lave noget sammen – bare os, uden børnene. Nogengange med venner. Nogengange alene.

2017 startede ud med en tur til Furteventura – Playitas. Der var ikke super varmt, men vi nød at være afsted sammen. Som familie. Ungerne badede i poolen, vi andre slappede af. Havde en tro på, at vi undslap nogle af bakterierne i vuggestuen/børnehaven og istedet fik en D-vitaminindsprøjtning. Om det er rigtigt, ved jeg jo ikke. Men vi havde ikke så mange sygedage i vinteren 2017, som året før.

I Maj var vi med gode venner på Mallorca. Dejlig tur. Masser af sol, strand og pool. Mændenes lavede en halv IronMan, vi andre heppede.

Sommeren tilbragte vi i Danmark. Det regnede en del… men jeg fik et afbræk på tøsetur i Barcelona, så det var lige til at klare.

August har de seneste par år været præget af Kristians ironman. Spændingen op til. Hvordan kommer det til at gå? Er formen perfekt? Hvordan bliver vejret? Regn? Sol? Punkterer han eller holder udstyret? Selvom han ikke selv var helt tilfreds, kom han endnu engang i mål under 10 timer. Vanvittigt sejt. Min jernmand.

Herefter skulle de sidste detaljer til brylluppet på plads. Vi havde valgt at holde et lille bryllup for kun de nærmeste. Vi blev viet i haven og rykkede efterfølgende festen ind i stuen til god mad, vin, taler og dans. En helt igennem fantastisk dag, aften og nat.

Nu går vi og venter på bryllupsrejsen… der er ikke længe til!

2017 var på mange måder et udfordrende år, men også et år, hvor vi endnu engang rykkede sammen, som familie, og viste hvor stærke vi er.

Så længe vi er gode sammen, kan hele verden bare komme an.

A Pro Pro verden… så rejser vi afsted om 10 dage. Det bliver så crazy. Hvad mon vi får at se. Ebbe glæder sig mest til at sove i nattog og besøge Turtle Island (Borneo). Otto vil gerne sejle med en færge. Forhåbentlig kommer vi at opleve det hele.

Godt nytår derude.