Vi blev på hotellet hele dagen. Checkede ud kl. 12 og gik ud til poolen. Kristian cyklede en tur i fitness centeret, ungerne badede i poolen. Vi spiste frokost, der blev tegnet og leget, set iPad. En super rolig dag.
Jeg havde måske forestillet mig, at jeg skulle sidde der ved poolen og skrive et [for nu] sidste indlæg på bloggen. Om hvor dejlig en tur det har været og hvor meget vi glæder os til at komme hjem. Men på en eller anden måde, havde jeg ikke rigtig noget på hjerte, ikke rigtig de store følelser i kroppen. Så jeg lod være.
Ved 18-tiden pakkede vi alle vores ting sammen ved poolen, gik ned for at hente kufferterne og bestille en taxa. Og der. Da vi stod og ventede på bilen, der skulle køre os til lufthavnen, kom de. Følelserne og tårerne. For selvom, vi glæder os mega meget til at komme hjem, til familie og venner. Og selvom vi faktisk har været mættet af alle oplevelserne, den sidste tid – så er det også specielt at skulle hjem.
Det er en stor drøm der ender. Noget vi har set frem til i mange år.
Vi har NYDT det. Hver en dag. At vågne op sammen, ikke skulle skynde os i tøjet, afsted på job. At tiden har været det mindst vigtige. At det var ligemeget om vi havde en regnvejrsdag eller en med solskin, for der var så mange dage at tage af, og vi skulle nok finde på noget hyggeligt eller spændende.
Nydt at få så mange oplevelser sammen, set så mange ting. Besøgt steder vi aldrig før har været, badet på de smukkeste strande, observeret de utroligste dyr, og mødt de skønneste mennesker, som vi slet ikke havde drømt om.
Jeg har været sammen, med de tre mennesker, som jeg elsker allermest i tre måneder. Fra morgen til aften – hele døgnet, på godt og ondt. Vi har grint og grædt – mest det første – vi har snakket, sunget, danset. Vi har lært hinanden endnu bedre at kende. Og jeg ved, at så snart vi komme hjem, komme vi alle sammen til at savne hinanden på kryds og tværs, når vi ikke længere kan være sammen hele tiden!
Det var en drøm, at rejse afsted i så lang tid og jeg føler mig så utroligt priviligeret at drømmen blev indfriet!
Vi glæder os meget til at komme hjem, men jeg ved også, at så snart hverdagen indfinder sig, vil jeg ønske mig tilbage på den strand, hvor tid og sted havde så ualmindelig lidt betydning!!
