Om efterårsferien der kom og gik…

Kl. 7.23 kryber Otto ud af sengen. Han lister hen til døren, der står på klem. Træder ind i stuen og lukker døren bag sig. 

Ebbe er stået op for lidt tid siden, og er lige gået i gang med at lege med sin togbane. Der skal laves nye ruter, med nye forhindringer. 

Det er stadig mørkt udenfor. Kristian er kørt på arbejde. Vi er alene hjemme. 

Ungerne har haft efterårsferie med bedsteforældre hele ugen, men først i dag, torsdag, er det min tur. 

Efter rundstykker og morgenhygge, mødes vi med Ebbes legekammerat og mor ved toget og tager til København. I Fælledparken besøger vi først Trafiklegepladsen og derefter Tårnlegepladsen. Solen skinner. Otto får snydt sig til en lun pandekage, vi andre spiser småkager i det lune efterårsvejr. 

Om fredagen tager vi til Roskilde. Kristian har fri, og vi skal ind og se domkirken. Fascinerende, prægtigt, smukt. Ungerne får et lille kort, de skal rundt og finde forskellige ting. Ebbe krydser nøje af, når vi har fundet kister, altertavler, malerier. 

Vi snakker om fortidens konger, om rigdom, om død. Synes faktisk, at det er en oplevelse for os alle. 

Efter frokosten på Bones, hvor den ene har nydt salatbaren og den anden mest spist pomfritter, slutter vi af i Fætter BR. 

Jeg har lovet dem nye perler, for vi laver rigtig mange perleplader for tiden, og vi trænger til at fylde op i nogle af farverne. 

Vi kigger på alt legetøjet, er der mon nogle julegaveønsker allerede nu?!

Lørdag kører de tre drenge afsted for at se fodbold. De har termobukser, popkorn og egen bold med. Jeg tager ned og træner, handler ind og nyder kortvarigt roen hjemme, inden de små størrelser kommer tonsende ind i huset igen. 

Feriens sidste dag, søndag, kører vi med veterantog. Fra Roskilde til Køge. Efter en times gåtur, kører toget retur. 

Det er en fin tur. Der er en lille “kiosk” i midtervognen, hvor man kan købe slik og kaffe. To af togvognene er koblet sammen, så man kan gå fra den ene til den anden, mens toget kører. Altså udenfor, mens toget drøner afsted. Ungerne står ved rækværket. Vind i håret. Griner, mens træer og buske farer forbi. 

Vi er også ude ved lokomotivføreren og ser ham styre toget. 

Alle ansatte ombord, har de gamle DSB dragter på, det hele er meget autentisk, og bestemt en oplevelse for de små mennesker.

 

Oprindeligt havde jeg drømt om en rejse i efterårsferien… men af en eller anden gund, har vi bare ikke ubegrænsede midler. Kristian har heller ikke så mange feriedage tilbage… såh, det blev til ferie hjemme. Men med masser af oplevelser. Faktisk mente Ebbe, nu hvor ferien er slut, at det føltes som om, ferien havde varet meget længere end en uge, og det kan jeg godt forstå, for de nåede alligevel at opleve lidt af hvert. 

Denne weekend skal drengene sove hos mine forældre i Sønderjylland. Vi kørte derned igår. En meget lang tur i bil, med masser af kø og trafik. Heldigvis var de ret seje, og holdt ud på trods af træthed og køresyge. 

Nu er jeg på vej retur med toget til København, hvor jeg skal mødes med Kristian, som er på job. 

I aften skal vi med gode venner ud og spise, og se Anders Mattesens nye stand up show. Måske vi slutter af med en drink eller to…?!

I morgen går turen så retur til Jylland. Til julefrokost med en masse gode venner. Det plejer at være ret sjovt og for det meste, stikker det helt af. Så mon ikke, vi er lidt trætte, når vi søndag morgen forenes med de to små øgler. 

Mon nogen af jer, skal noget spændende i weekenden?

Om Tommy og Rasmus…

Tommy Seebach blev født i 1949 og allerede tidligt i hans liv, fyldte musikken det hele.
I 1965 blev han medlem af bandet Sir Henry & His Butlers; han spillede keyboard og skrev flere af gruppens hits. Senere gik han solo.
Han var med i det danske melodigrandprix otte gange, hvoraf han vandt de tre. Vi kender alle vindersangene: “Krøller eller ej”, “Disko Tango” og “Under stjernerne på himlen” som han skrev sammen med Kjeld Heick.

Jeg kendte ikke så meget til hans historie, andet end jeg vidste, at han døde tidligt, af druk. Så da jeg skulle i det Kongelige Teater igår, glædede jeg mig til at lære mere om ham, og om sønnen Rasmus, som har sprøjtet mange pophits ud de seneste år.

Seebach musical i Det Kongelige Teater. Det lyder flot ikke? Det var det også!!!

Det Kongelige Teater kan altså noget. Placeret midt i København, på Kongens Nytorv, som man har fuldt udsyn til, fra altanen på 1. Sal.
Indenfor er der masser at blive betaget af. I alle sale og rum. De særprægede lofter, lysekronerne. Statuerne, gulvene, væggene. Det hele indeholder historie, charme, mystik, storhed.

Jeg skulle sidde på 1. sal, helt ude til højre, på 1. Række. Med flot udsyn til hele salen, der var godt fyldt op. Ca. 1300 teatergæster.

Historien om Tommy, hans familie, og i særdeleshed børnene Nikolaj, Rasmus og Marie, var trist. Men den blev fortalt med en utrolig kærlighed og varme. Den blev også fortalt med masser af skøn musik, dans, lys og effekter. Jeg åd det hele råt og måtte fælde en tåre til sidst.

Jeg kom sent hjem, så jeg var træt, da ungerne skulle køres i skole og børnehave i morges. Heldigvis havde jeg fri. Så efter en lang [14 km!!! [Ja jeg er stolt]] løbetur, fik jeg lige 30-40 min. på skjoldet. Ungerne blev hentet tidligt, og vi havde en legekammerat med hjemme. Der var så god stemning, at jeg ikke behøvede den store involvering, og kunne få ryddet op i et meget rodet hus.

Dagene tager hinanden i denne tid. Kristian træner meget, og med skoleindkøring, børnehave, legeaftaler, job synes jeg der er meget at se til.
Vi nyder aftenerne og roen i udestuen, når ungerne er lagt.

Weekenden byder på housewarming i Virum hos gode venner, så det bliver sikkert skide sjovt.

Har I mon noget spændende planlagt?

Om en dag på cyklen på Amager…

Drengene blev hentet 8.30. De skulle en tur med bedsteforældre i Sommerland Sjælland. Jeg begav mig efterfølgende ud på ni km løb.
Jeg følger en løbeplan, som forhåbentlig gør mig klar til CopenhagenHalf [halvmarathon] i september. Jeg er dog kommet lidt sent i gang, og varmen har gjort det ekstra hårdt at holde tempo og komme op i kadence. Har været nødt til at holde pauser, for at få vejret og drikke væske.
Nå, men jeg klarede de ni km i går uden ophold, og det var en stor sejr for lille mig. [jubiii… 👍🏽]

Da jeg kom retur, havde Kristian puttet cyklerne bag i bilen, og efter et hurtigt bad kørte vi til Valby og parkerede.
Op på cyklen og afsted.

Ude gennem Sydhavnen. Teglholmen og Sluseholmen, hvor der virkelig er sket meget de seneste par år. Masser af lejligheder med særpræg og design. De små kanaler og broer får en til at tænke på Venedig.

Vi cyklede gennem Amager Fælled. Et kæmpe naturområde, som jeg forestiller mig vildt og frodigt, når ikke der har været tørke hele sommeren.

Drejede af og cyklede på Kalvebod sti. Ud forbi 8-tallet. Fantastisk og anderledes byggeri. Arkitektonisk smukt. Unika. Der var godt fyldt op på ved restauranten af samme navn. Et sted vi selv har spist flere gange og varmt kan anbefale.
Forbi Naturcenter Amager. Et rigtig godt sted at lufte børnene. Masser af vild natur, får og geder.

Tog den lange cykelsti ud til Kongelunden. Blev overhalet af et par triathleter, som havde god fart på – ikke som os i hyggetempo. Igennem Søvang ud til Dragør.

Vi gjorde stop på havnen. Kristian havde taget kolde colaer med. Elsker Dragør. De gule huse, bådene på havnen. Stemningen. Det er er lidt, som er man taget sydpå til en eksotisk feriedestination. Her er turister og liv. Restauranter og udendørsservering. Brosten og små hyggelige gader, specialbutikker, isbutikker med varme vafler og meget andet.
På vej ud af byen, ser vi de flotte store huse. I første og anden række ned til vandet. Kæmpe kasser. Ikke et dårligt sted at slå sig ned.

Ruten fører os rundt om lufthavnen, hvor flyene flyver lavt hen over vores hoveder inden de rammer landingsbanen.
Forbi Amager Strandpark, som også igår var godt besøgt.

Endelig kommer vi frem til Refshaleøen. Jeg er også ved at være træt. 41 km har vi tilbagelagt. Den lille portion havregryn jeg fik til morgen, inden løbeturen, er for længst forbrændt. Vi trænger til at tanke op.

Da streetfoodmarkedet på Papirøen lukkede, flyttede det ud på Refshaleøen. Reffen. Vi går igennem gaden med madboder. Man kan få lidt af hvert. Grillmad. Pizza. Pevuriansk, græsk, spansk. Drinks og øl. Parasollerne bidrager med lidt skygge i varmen.

Vi finder et par strandstole i sandet og slår os ned. Ved siden af ligger to kinesere og slapper i nogle hængekøjer. Foran os, en gruppe unge mennesker, der til blød musik, øver sig i akrobatik. De står på hænder, går på line, jonglerer med kegler. De danser og synger med på musikken. Solen bager på dem, men de er meget optaget af det, de er i gang med, og virker ikke til at lægge mærke til flere af markedets spisende gæster, der betragter dem.

Kristian henter mad. En rulle med gyros og tzatziki. Kolde sodavand og vand. Lækkert. -og dyrt. Med 80 kr. for en græsk durumrulle, synes vi de har skruet priserne op et sted, hvor kun turisterne gider betale sig fra det, fordi de har taget havnebussen helt derud, og der nu ikke er alternativer. Stakkels turister – som om København ikke er dyr nok.

Efterfølgende går turen til Islands Brygge, hvor vi sidder længe ved vandet i solen. Observerer de unge mennesker, der bader, lytter til musik og snakker. Her er sjov og leben. En flok unge fyre, vi mistænker for at være soldater, skiftes til at smide hinanden i vandet. De griner højlydt og hygger sig, inden de beslutter sig for at hente ‘kringler’ i Netto.

Vi cykler langs vandet tilbage ud til Sydhavnen. Det er blevet eftermiddag og vi skal snart hjemover. Hos Riccos sidder vi i skyggen. Drikker CafeLatte og solbærsaft, spiser lækre cookies.

Det har været en skøn dag, med masser at smukke, sjove og finurlige seværdigheder. Hvis man som turist i København har en ekstra dag eller to, kan jeg varmt anbefale at man giver Strøget, Magasin og Nyhavn en pause. Lej en cykel og kør over på den anden side. Man kan komme ret langt, på kort tid, og der er mange små åndehuller og skøre steder, der er et besøg værd.

God fornøjelse.

Ferie – om oplevelser tæt på hvor vi bor!

Jeg ligger under et træ i skyggen. Solen skinner, men her også skyer og vind. Det suser i træerne. Jeg elsker lyden. Elsker at det lufter lidt, nu hvor det har været så varmt længe.

Vi er ved legepladsen nede bag Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vi har været en tur på havnen, kigge på krabber, fodre ænder og spise is.

 

Har lige været en tur i fjordvandet med ungerne og soppe. Nu ligger jeg på et tæppe og nyder et øjeblik for mig selv. Mine forældre står oppe på den store søstjerne, der danner centrum for legepladsen. En rigtig fin en af slagsen, med gynger, balancebomme, vipper, rør, skibe, klatrestativ og meget andet. Her er tilpas få børn, så der er god plads at lege på. Det er skønt.

Mine forældre har været her en lille uge. De havde ungerne et par dage alene, mens Kristian og jeg var på arbejde, og så har vi alle haft tid sammen.

Vi har været ved Himmelsøen og ved Lynghøjsøerne. Begge rigtig fine steder, tæt på Roskilde. Sandstrand og bademuligheder. Naturen ved Lynghøjsøerne var helt fantastisk smuk og vild, men vandet blev hurtig dybt, så man skulle have øjnene på børnene hele tiden, når de var i vandet.
Himmelsøen er mere børnevenlig, her er også toiletter, shelters, en kæmpe lang badebro og eget andet. Klart vores favorit.

Igår var vi i København. Vi mødtes med Farfar og Mona og skulle alle 8 ud og sejle i en GoBoat. En lille solcelledrevet økovenlig speedbåd, der i langsom fart, sejler rundt i kanalerne. Man styrer selv. I midten er et bord, så der er plads til at medbringe mad og andet.
Jeg havde sørget for pastasalat, wraps, pizzasnegle, kyllingespyd, hvidvin og øl. Vi nød det mens vi sejlede gennem de små kanaler og så København fra en anden vinkel. Solen skinnede og det var dejligt varmt. Masser af turister, kanalrundfartbåde, speedbåde, kajakker og lokale der solbadede og dyppede sig i det kølige vand.

Vi sejlede forbi ude ved Christiania, hvor vi kunne se deres “hjemmelavede” husbåde i vandet, bestemt en anderledes måde at bo på.
Den smukke opera, skuespilhuset, den sorte diamant. Igennem kanalerne ved Christianshavn, hvor der er så meget liv. Restauranter, mennesker – turister og lokale på begge sider af vandet. Masser af sejlbåde, husbåde og flot arkitektur.

Bagefter sad vi ved en bænk i skyggen på Islandsbrygge. Kaffe, is, snacks. Gode snakke. Familietid. Farfar tog en dukkert med drengene i havnebadet, der var vældig godt besøgt på sådan en varm og solrig dansk sommerdag.

I morgen tager mine forældre hjem. Og selvom det altid er dejligt med lidt ro, efter mange dage med gæster, så savner vi dem alle altid lidt, så snart de er kørt afsted. Huset føles lidt tomt, selvom drengene fortsat fylder en del.

Heldigvis er vores ferie ikke helt slut endnu. Vi har lige nogle flere dage. Til at sove længe, og nyde hinanden. Måske også til at opleve en lille smule mere, inden den står på job- og skolestart.
Det er bare om at nyde de sidste dage, inden efterårets travlhed for alvor starter op.

En tropenat…

Tropenat… [Wikipidia; En tropenat optræder ifølge definitionen fra DMI i Danmark, når temperaturen i et helt døgn – og altså også om natten – ikke kommer under 20 °C.]

Jeg kan ikke sove.
Her er så vanvittigt varmt. Tropenat. Man skulle tro at vi var sydpå… og så alligevel ikke. For havde vi været sydpå, havde vi tændt for airconditionen!!

Der forventes hedebølge de næste par dage, som om her ikke har været varmt nok længe. Men jeg klager nu ikke. Synes det har været helt igennem fantastisk med så mange dejlige sommerdage. Vi har haft rigeligt med kolde somre, fyldte med regn og efterårsagtigt vejr. I år har vi virkeligt fået noget for pengene. SKØNT.

Kristian sover. Det har han gjort i nogle timer. Men han er også tidligt oppe og træne de fleste morgener. Det er forståeligt, at trætheden melder sig. Lige over 10 uger til hans næste ironman. Vi går snart ind i den afgørende fase, hvor formen skal finpudses, og det hele skal gå op i en højere enhed. Træningspassene bliver længere og mere krævende, det er hårdt i varmen.

Jeg har set Netflix på telefonen. Er lige gået i gang med 3. sæson af “Homeland”. De første sæsoner har fuldstændigt tryllebundet mig, så jeg var nødt til at holde en pause inden jeg så videre. Det er godt nok en spændende og gribende serie. Har du ikke stiftet bekendtskab med Carrie, Saul og Brody endnu, så har du noget lækkert i vente. Sæt i gang!

I morgen er min ugentlige fridag. Ungerne har jo ferie, så vi skal bare hygge. Overvejer om vi skal køre en tur til Himmelsøen, som ligger tæt på Dyreskuepladsen i Roskilde [der hvor de også holder Roskilde Festival. ]
Himmelsøen er en gammel grusgrav, man har lavet om til badesø. Der er en kæmpe lang badebro, sand, bålplads, borde/bænke, shelters mv. Et skønt skønt sted for børn og voksne.
Jeg tænker, vi skal have madpakker og drikkedunke med. Drengene elsker når vi er på udflugt.

Om eftermiddag kommer mine forældre. De skal hygge med drengene torsdag/fredag, mens vi andre nupper de sidste par arbejdsdage inden ferien i næste uge. Det bliver super hyggeligt med lidt ekstra selskab i huset.

Nå… kl. bliver mere og mere, jeg skal være frisk til de to krudtugler i morgen.

Til jer andre, der ligger og vender og drejer jer i varmen; luk øjnene; sov godt ⭐

Om en sommeraften i København…

Kl. 18.16
Stod et par minutter bag et par kinesiske turister, der var ved at pakke deres ting sammen. Ikke alt for tæt på, men tæt nok til, at ingen skulle være i tvivl om, at det øjeblik de efterlod deres liggestole, var de mine.

Missionen lykkedes og nu sidder jeg her på træterrassen ved skuespilhuset. Her er skygge. Det er dejligt. Her emmer af liv. Turister på terrassen. I deres liggestole. Med mad, kaffe, drinks. Bølgerne skvulper i havnen. Den ene lille speedbåd efter den anden sejler forbi.

Kigger jeg lige frem, er synet lidt kedeligt. Papirøen. De seneste år, har øen været belejret med streetfoodboder, drinksvogne, kaffebarer. Byens unge, gamle, turister lagde vejen forbi for at smage på maden, drikke drinks og nyde havnemiljøet.
Nu er det blot en byggeplads. Men der skal bygges et stort nyt vandkulturhus. Det bliver spændende at se, når det engang er færdigt.

Jeg kan se over på operaen til venstre. Et imponerende og prangende arkitektonisk bygningsværk.
Jeg kan se Inderhavnsbroen til højre. Husene bag. Lejligheder, med altaner ud til vandet. Der er havnebad og massevis af Københavnere i solen. Mændene i shorts, kvinderne i bikini.

Havnebussen sejler forbi og turisterne der er på havnerundfart.
Et par måger flyver forbi. Her er skønt.

Om lidt kommer Kristian. Ungerne overnatter ved farmor og bedstefar. Hun har sendt billeder af, at de leger nøgne rundt med vand i haven. De holder sommerferie, mens vi andre stadig er på arbejde. Luksus.

Vi skal have lidt at spise, og nyde en aften uden børn. Og hvor er det bedre at gøre det, end ved havnen i København?!

Kl. 21.58
Efter at have siddet lidt ved Skuespilhuset, går Kristian og jeg over Inderhavnsbroen for at se nærmere på det lille streetfoodmarked, der har samlet sig på den anden side, nu hvor Papirøen er lukket.

Det er rigtig fint. Lidt for enhver smag: smørrebrød, burgers, pizza, tacos, is, champagne, drinks, øl. Vi sonderer terrænet og beslutter os for en “burger og limonade” fra Gasolin Grill. Kristian supplerer med en øl fra Nørrebro bryghus og vi nyder det hele siddende på en bænk i solen.

Her er godt besøgt. Af unge som gamle. Tykke og tynde. Kan godt lidt at kigge på folk, vi er så forskellige. Her er en af hver slags.

Bagefter går vi en tur på Christianshavn, inden vi går over Knippelsbro og retur til Kongens Nytorv, hvor bilen er parkeret. Skøn aftentur i solen i de smukke gader.

Vi kører en omvej på vej hjem og nyder en is i bilen mens den flotteste sol, går ned over markerne ude på landet.

Dejligt med en friaften i skønne København.

Sov godt derude… hvis I kan det i varmen 💛

En søndag morgen på Istedgade. – Om smukke Vesterbro.

Jeg elsker København. Jeg elsker storbyen, mulighederne, byboerne, mangfoldigheden. Hver sin bydel, hver sin historie, kultur, væremåde. Der er så mange åndehuller og spidsfindigheder, så mange skønne steder man har lyst til at besøge, og der er altid noget på færde.

Jeg var i tvivl om, hvor mange der ville befinde sig på Istedgade kl. 5.40 en søndag morgen. Om det ville være lidt utrygt at gå ned til hovedbanegården, fordi kvarteret også er kendt for deres “red light destrict”… Men der var absolut ikke noget ubehagelig ved Istedgade denne skønne sommermorgen.

Min veninde bor i en sidegade til Istedgade, og efter en skøn dag i Kongens Have, med en hel del rosevin og tøsesnak, havde jeg overnattet hos hende. Men jeg kunne ikke sove. Jeg sover altid dårligt, når jeg har drukket [for meget?] vin. Så efter at have været vågen et par gange, besluttede jeg mig for, at hoppe på toget kl. 6 på hovedbanen, og se om jeg kunne sove lidt mere, når jeg kom hjem til min egen seng.

Solen var på vej op, og det var ikke koldt, da jeg gik ned fra 4. sal og trådte ud på Vesterbro.

Stille og roligt går jeg op ad Istedgade. Bliver passeret af tre unge mænd, måske på vej hjem fra byen. Her er lidt beskidt, og fortovene bærer præg af nattens fest, der endnu ikke er fejet bort.

Jeg går forbi spisestedet Bang & Jensen [Istedgades gamle apotek] og værtshuset Mc Kluuds – et af de der gode gammeldags værtshuse, hvor man spiller terninger og ryger cigaretter. Husker at der var proppet med folk, da vi gik hjem aftenen før.

Længere oppe ad gaden, ligger Isted Grill, hvor vi sad under seks timer forinden. Spiste flæskestegssandwich og burger – og pomfritter med ekstra salt på. Det var endt med at blive til natmad i stedet for aftensmad, fordi solen var længe om at gå ned i Kongens Have og rosevinen smagte for godt til, vi kunne bevæge os ud i byen. Det var mig der spiste burgeren, og med fare for, at anbefalingen her kommer fra en beruset restaurantgæst, så var det en virkelig god burger – med hjemmelavet bøf og lækre råvarer. Mr. Lee [Nian Ping Lee] som ejer biksen, står stadig derinde, da jeg slentrer forbi. Han må have været der hele natten. Der er ikke nogen kunder lige nu, men jeg husker stedet som godt besøgt, da vi sad udenfor og spiste aftenen før.

Skråt overfor ligger Malbeck Vinbar. Et virkeligt hyggeligt og uformelt sted, med lækre vine og god stemning. Jeg har været der flere gange, og det kan varmt anbefales. Der er lukket denne søndag morgen. Det er nok ikke vinbarerne, der er bedst besøgt i morgentimerne.

Jeg passerer seks unge mennesker, siddende på bænk ved bord. De hører musik på en iPhone. Drikker øl og cider. Snakker, griner. Hygger sig. Har ikke opdaget at nat er blevet til dag, eller også er de ligeglade. De ænser mig ikke. Hverken mig, eller andre der går forbi. De lever i deres egen lille søndag-morgen-bobbel, hvor festen aldrig ender.

Der er nok af spændende spisesteder i denne del af Istedgade. Sticks’n’sushi, Jagger Fastfood, Tonys, Neighbourhood. Får lyst til at komme igen. En lørdag aften med min mand – eller med en flok tøser. Spise god mad og drikke vin. Snakke om stort og småt, livet. Blive beruset af stemningen på Vesterbro.

Ude foran ‘Mændenes hjem’ står tre-fire mænd og snakker. Drikker øl. Ryger cigaretter. De har en stor højtaler. Spiller høj musik. Måske noget salsaagtigt – noget med rytme. Kvinden der går foran mig, begynder at danse hen af fortovet. Kigger over til mændende og smiler til dem. Ryster røven i sine stramme jeans. De lyse krøller hopper op og ned, når hun nikker med hovedet. Hun ser på mig med et glimt i øjet, da hun træder op på trappen og forsvinder ind i en kiosk. “Spillekiosk – kontant udbetaling – gratis kaffe” står der på vinduet. Væk er hun.

Jeg fortsætter ned af gaden. Solen skinner som den står op bag hovedbanegården for enden af Istedgade. Det ser smukt ud. Bygningen der står i skygge, fordi solens skarpe stråler rammer hen over taget.
Ville ønske at jeg havde taget et billede, men jeg stopper ikke op, for jeg har lidt travlt, hvis jeg skal nå mit tog inden afgang.

Jeg er også nået til den skumle ende af Istedgade, og har øjenene rettet på målet, mere end på det jeg passerer. For selvom har bugner af hoteller og hostels, så er det også i denne ende af gaden, luderne holder til. De mørkglødede piger, som har været på gaden hele natten, og holder udkik efter nattens sidste kunder – eller måske dagens første.
Her er butikker med erotik, undertøj, sexshops, film og serviceydelser jeg ikke helt vil vide hvad er.

Et par hjemløse sidder på trappestenen, en mand ligger krøllet sammen i noget der engang var en sovepose. Tommer ølflasker og skrald. Ensomme fortabte sjæle. Tomme øjne.

Trinene bliver ubevidst lidt hurtigere inden jeg går over gaden, forbi en patruljevogn og nogle unge turister. Op af trappen på hovedbanegården, jeg skal se hvilken perron mit tog kommer på.

Kl. er 5.57 her er mange mennesker. Rejsende. Til og fra København. Byen er vågnet .

Jeg finder mit tog og sætter mig ind. Jeg skal afsted til provinsen. Der hvor jeg har hjemme. For nu. For jeg elsker Købehavn, og jeg vi gerne bo der igen, når børnene er større og behovet for hus og have er blevet mindre. Men for nu, kommer jeg bare på besøg, og suger det hele til mig

Hvor er dit yndlingssted i København?
(Klik på overskriften for at skrive/læse kommentarer. Del/følg os gerne på Facebook)

Om ringridning…

Det var som om der lå noget og ulmede. Ligesom en summen. Noget udefinerbart. Noget der pludselig ville vokse sig større.
Jeg kunne fornemme det i hele byen, da jeg løb en runde i solen i går formiddags. Ned forbi havnen, slottet og stranden.
Der var sat flag op. Dannebrog piskede lystigt i vinden. Heste og ryttere travede forbi. Stod i vejkanten og gjorde sig klar.
Klar til årets ringeridning.

Ringridning er oprindelig en ridderturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en populær underholdning for de europæiske konge- og fyrstedømmer. Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der blev kæmpet med liv og førligheden som indsats. Det står der i hvert fald på wikipedia!

Ren lavpraktisk foregår selve ringridningen ved, at rytterne rider igennem galgen med en lanse, hvor imens de skal forsøge at ramme en lille metal ring og få den til at sidde fast på lansen.
Der rides 12 eller 24 gange, og den der tager flest ringe, vinder. Bliver ridderkonge.

Men i realitet er ringridning mere end en konkurrence på hesteryg – i hvert fald de store ringriderbegivenheder som her i byen. I Sønderborg er det nemlig en stor byfest, og hele arrangementet varer 4 dage.

Det starter fredag med det store optog, med musik og heste. 11.30 går heste, ryttere og musikere fra Sønderborg slot op igennem byen. Langs hele ruten, står byens borgere og hilser og vinker. Børnehavebørn, plejehjemmet, unge og gamle. Når de kommer til ringriderpladsen, hvor der i ugen op til, er opstillet kæmpe Tivoli, åbner det hele. Alt hvad hjertet kan begære af forlystelser, karruseller, tombola, radiobiler, pariserhjul, salg af is, pizza, pølser, popkorn og slushice. Et kæmpe øltelt, med borde og bænke, hvor der underholdes med musik i løbet af dagen, og holdes fest om aftenen.

Vi ser optoget fra indkørslen, hvor mine forældre bor. Lige ved ringridderpladsen. Underboen har stillet små cafeborde og stole op. Serverer vin og snacks i solen for venner og familie. Det er en god årlig tradition at se optoget, og nyde en lille en, samtidigt.

Optoget er virkelig imponerende med de mange heste og den festlige musik. Drengene er helt opslugte. Spiser popkorn, som var det en biografforestilling, og siger ikke noget. Suger bare alle indtrykkene til sig. Min mormor er her også, men nu kalder vi hende olde. Hun nyder at se drengene, og vi nyder at se hende. Det sker desværre for lidt.

Da optoget er slut går vi på pladsen. Først ser vi hestene, men så går vi ned på den lille plads bagved selve ringridderpladsen. Her har de lavet et kæmpe børneland, hvor børnene får udleveret “guld”mønter og kan bruge dem til alt mulig: ponyridning, juice i Rynkebyboden, bowling, forhindringsbane i militærtøj, mountainbike tur. Man kan erhverve sig flere mønter i teltet med guldgravning, hvor de har stillet tre kæmpe containere med sand op, og blandet mønter deri. Man får bolsjer, når man prøver boderne, og det er alt sammen meget flot lavet. Otto får prøvet lidt af hvert. Ebbe er mere tilbageholdende, men suger det hele til sig.

Vi går retur til mine forældre. Kristian ankommer lang om længe med et meget forsinket tog, og gamle venner kommer og spiser med os på altanen. Super hyggelig aften, med dejlig grillmad, god vin, snak og historiefortælling. Vi ses ikke så tit. Vi opdaterer hinanden. Det er dejligt.
Det foregår alt sammen i skæret fra de kulørte lamper fra karussellerne på pladsen. Blå, rød, gul. Musikken fra teltet, de unges hvinen og snakken, latter og grin.
Børnene leger, spiser slik. Ser iPad og VM i tv. Solen går ned på altanen, og det er køligt. Vi pakker os ind i trøjer, tæpper og tørklæder. Vi burde gå ind, men det er så hyggeligt udenfor. Vinen smager lidt bedre og snakken er mere livlig.

Tilsidst er ungerne dog blevet trætte. Vennerne skal hjem, vi skal alle i seng.
De fester stadig på pladsen, vi kan høre musikken. Heldigvis ikke så højt. Vindretningen er perfekt.

I dag har alle sovet længe. Der venter endnu en dag med Tivoli og spas, inden vi i aften kører mod Sjælland. Drengene har ikke været hjemme i tre uger. Mon ikke de glæder sig til lidt ro og eget legetøj.

Vi siger tak til Sønderborg for denne gang. Lægger du vejen fordi en sommer, kan det varmt anbefales at gøre det første weekend i juli, ringeridning er både for store og små.

Smukke Sønderborg

Jeg er født og opvokset i en lille by et kvarters kørsel fra Sønderborg. Vi har dog altid kommet meget i byen, jeg har gået i gymnasiet der og da jeg efterfølgende flyttede hjemmefra i 2001, var min første lejlighed ligeledes i Sønderborg.

Der er sket en masse siden dengang. Masser af byfornyelse, renovering, opførelse af havnepromenade, lejligheder, bibliotek og meget meget andet.

Jeg tog på kombineret løbe- og fototur i dag i det skønne vejr. Ned forbi havnen, forbi det nye store hotel [Alsik] de er ved at bygge. Op over Bjerggade, rundt om Sønderborg slot, forbi stranden, vikingebadet, lystbådehavnen og villakvarteret inden jeg var retur på Ringridervej og Statsskolen, som mine forældre bor overfor.

Her kan I se billederne fra min smukke tur. Sønderborg er bestemt et besøg værd.

Karresbækminde – om camping og triathlon

Jeg hentede børnene i SFO og børnehave, da jeg fik fri fra job fredag. Vi kørte hjem, og mens de legede og så tv, fik jeg pakket de sidste ting i bilen.
Kristian hentede vi ved toget i Trekroner, og satte så kursen mod Næstved – Karresbækminde.

Vi fik styret uden om de vildeste køer, og trillede ind på De Hvide Svaner Camping under halvanden time senere.

Flere af de andre var allerede kommet. I alt havde vi booket 4 hytter og en campingplads. 10 voksne og 4 børn + dem der ville kigge forbi i løbet af lørdagen.

Vi har nemlig været i Karresbækminde før. I 2017 var det bare os, og nogle skønne venner. Men I år havde vi udvidet og indraget forældre og søskende.
For det er nemlig super hyggeligt at være på camping i Karresbækminde. Vi er vilde med campingpladsen [De Hvide Svaner], vilde med den hyggelige by – og ja – med det årlige Triathlonstævne, som løber af stablen første weekend i juni.
Vejret er altid skønt og stemningen fantastisk.

Vi har ingen campingvogn, og skal heller ikke have en. Det rejser vi for meget til. Men en campinghytte er et godt alternativ. Man får samme stemning og kan bruge alle campingpladsens faciliteter. Legeplads, poolområde, butik, aktiviteter, som man ikke får, hvis man f.eks. lejer et sommerhus.
Hytterne ligget samlet, og vi fik hurtigt pakket ud og installeret os. Ebbe kravlede på hemsen, og gjorde det til sit eget lille frirum.

I år var det både Kristian, Jim og Anette der skulle deltage i stævnet- og lave en kvart ironman. For drengene er det god træning på vejen til den hele ironman senere på året, for Anette var det det første “rigtige” triatlonstævne, for hun er kun lige gået i gang med sporten efter mange år med fodbold.

Vi tog alle fra campingpladsen ved 10-tiden lørdag formiddag og kørte de ca. 3 km ned til Enø, hvor løbet skulle starte kl. 12.

Man får sådan en følelse af feriestemning, når man kommer til Karresbækminde. De gamle huse, nede ved vandet. Fiskehuse, røgerier. Græshoppebroen. Sommerhuse. Campingplads. Stranden. Vandet.
Når solen så banker helt igennem, som den gjorde i lørdags, kunne vi ligeså vel være havnet et sted i Italien.

Mens triatleterne gik i racemode, afleverede cykler mv, gik vi andre på stranden. Det var vi ikke ene om. Der var masser af badegæster og flere kom til.

Da starten gik, var stranden fyldt med sportsfolk i våddragter og venner og familie, der var kommet for at se og heppe.
Den første flok svømmere hoppede i vandet med guldbadehætter på. Fuld fart frem fra start.
Så hoppede de næste i. Hvide badehætter. Efterfulgt at lyserøde, røde og lyseblå.
Imponerende syn, når de crawler gennem vandet. 950 meter i alt. 950 meter, som den hurtigste tilbagelagde på kun 17 minutter! Sådan!!!

Op af vandet og ned til skiftezonen. Af med våddragt, på med cykelsko. Afsted ud på cykelruten, som i år var 50 km.

Vi andre gik over på den store Cafe Vivaldi, som ligger lige ved stranden. De kan have over 100 gæster udenfor, og vi fik hurtigt rykket en masse borde sammen, så alle os, der ikke skulle på cykeltur, kunne spise sammen.
Der blev bestilt store drinks i varmen; kyllingesalater og sandwiches.

Kristian klarede cykelturen på 1 time og 20 min. og gik i gang med løbeturen lidt efter Jim. 10 km skulle tilbagelægges inden de kunne løbe over målstregen, og flere i selskabet gik hen for at heppe.

Otto og jeg så Kristian løbe i mål i tiden 2.31.20. Vi sad på den overdækkede tribune og så løberne komme i mål. Stemningen var fænomenal. Folk heppede og hujede. Masser af musik og en super engageret kommentator, bragte det hele sammen i en højere enhed. Jeg havde som altid tårer i øjnene og blev rørstrømsk. Ikke fordi jeg på nogen måde er sentimentalt anlagt, men fordi det bare gør et eller andet ved mig, når folk har kæmpet sig igennem et løb og til sidst får fuld valuta for anstrengelserne.

Det blev til en sidste badetur i havet, inden vi kørte retur på campingpladsen. Godt trætte, med hovederne fyldt op med dagens mange indtryk.
Nogen gik til poolen og badede.
Vores børn kravlede sammen i hytten med oreokiks og iPads. Batterierne skulle lades op.

Lørdag aften var der fælles grillaften. 14 voksne, 4 børn, 2 hunde. Masser af kød, gode salater, rødvin, øl og myg. Stemningen var god, og mørket faldt på og børnene omkuld. I stearinlysets skær, så vi solen gå ned over marken, mens løssluppen snak og grin fyldte selskabet.

Søndag og mandag stod på afslapning. Nogle tog hjem og vi var nogle der blev. Der blev badet noget mere i poolen, leget noget mere på legepladsen, slikket noget mere sol, grillet nogle flere pølser og drukket noget mere vin.
Vi var i Karresbækminde og spise frisk frisk og købe kager ved den gode bager.
Fridagene blev nydt til det fuldeste.

Om vi kommer igen…? Det er der vist ingen tvivl om!!