Udgivet den

Kuala Lumpur – vis mig hvad du kan!!

Vi vækkede ungerne lidt over seks, og listede nedenunder med bagagen og checkede ud. Taxaen holdt allerede og ventede på os, og 20 minutter senere, var vi i lufthavnen.

Et lille propelfly fløj os til en mindre lufthavn i Kuala Lumpur, hvor vi efter en halv times kørsel kom frem til Hotel Dorsett. Et stort og prangende hotel, der dufter lidt af luksus.

Det ligger i centrum, blandt flere andre store internationale hoteller. Skråt bagved, ligger det ene storcenter efter det andet. Lækre restauranter, butikker, stemning, liv. Det er fantastisk at være tilbage i en storby.

Vi tog en taxa ud til en kiropraktor, vi havde fundet på nettet. Kørte forbi Kuala Lumpurs største moske og forbi slottet, hvor kongen bor.

En yderst kompetent, engelsktalende ung kvinde fik trykket lidt på Kristian, og der var bedring at spore med det samme.
Han fik en ny aftale i morgen, så vi håber det hurtigt kan gå fremad.

Retur ved hotellet, gik Kristian og ungerne på værelset. Jeg gik i butikker.
På en eller anden forunderlig måde, er mine sandaler forsvundet. Ja, det lyder mærkeligt. Men pludselig var de simpelthen væk. Ungerne sværger de ikke har leget med dem, og jeg har ikke taget dem af nogle steder [hvilket jeg ellers godt kan finde på], men væk er de!
Så jeg måtte afsted for at finde nogle nye. Det lykkedes heldigvis, så jeg kan pakke sneakers og sokker ned igen!

Kuala Lumpur virker som en spændende og behagelig storby.  Det er den største by i Malaysia, og er ligeledes landets hovedstad. Der bor lige under 2 mio. mennesker i den centrale del af byen. Tæller man oplandet med [Klang Valley] er der i alt omkring 7,25 mio. bosat i området. Byen er en af de byer i Sydøstasien med størst vækst, både i indbyggerantal men også i økonomisk udvikling.

Fra vores hotel kan vi da også se masser af igangværende byggerier. Enorme hoteller og højhuse, der bliver opført. Kæmpe store byggegrunde, med kraner og lifte og arbejdsmænd. Ingen tvivl om, at der virkelig sker noget

Vi glæder os til at se lidt mere af byen, til noget lækker mad og til afslapning ved poolen. Måske en udflugt eller to ud af byen.
Spændende by – mange muligheder.

Ikke helt klar til at komme hjem endnu.

Udgivet den

Kota Bharu -og den efterfølgende rejse…

Vi fløj til Kuala Lumpur i dag. Spiste frokost i lufthavnen og fløj så videre til Kota Bharu, hvor vi fik en meget fint etværelses lejlighed med udkik ned til gaden.

Efter at være landet, gik vi en tur rundt, for at finde lidt mad. Byen virker meget lokal, og meget lidt turistet. Så vi frygtede det ville blive svært, at finde andet end ris, ungerne ville spise.

Efter at have handlet lidt småting ved en lokal købmand, fandt vi frem til en ATM og fik hævet lidt penge. Byen virkede øde. Næsten ingen trafik. Alle butikker og restauranter lukkede. Vi kaldte det en spøgelsesby. Mærkeligt.
Vi fandt dog en PizzaHut, hvor vi fik pizza og andet godt, så alle var glade.
På vej retur, kom vi forbi det lokale marked, og kunne se at der både lå KFC og Subway, så lidt internationalt er her dog.

På vej op i elevatoren med to lokale kvinder, fik jeg spurgt til alle de lukkede butikker. Det viser sig, at torsdage og fredage er helligdage, så først i morgen kan vi se byen i fuld vigør.

Kl. 9 bliver vi dog hentet af en taxa, der kører os til Besut, hvor vi skal med en båd ud til Perhentian Besar, den største af de to Perhentian øer. Her venter der os 7 dage, med strand, vand, bådture, afslapning mv. Vi har set flotte billeder af strandene, så vi er meget spændte!

I ser her skærmprint fra Booking.com af vores hotel, hvor vi skal bo i en bungalow.

Desværre er det nok sådan [som med så mange øer] at wifi er en kælling, og aldrig virker når man gerne vil have det. Dermed sagt: det bliver måske småt med opdateringer, og sikkert helt umuligt at uploade nogle lækre billeder. Nogengange kan det være nemmere at uploade billeder på Facebook eller Instagram, så hold øje der.

Her til aften forsøger vi at planlægge resten af ferien, da vi har erfaring med, det kan blive svært med hotel mv. lige inden det er aktuelt. Og med en [forventeligt] lang periode uden internet, skal må vi hellere udnytte wifi i dag.

Den forventede videre rejse [som det ser ud pt.] er således;
Perhentian Besar 7 nætter
Redang [også en ø] 5 nætter
Kuala Terrengganu 2-3 nætter
Herefter ind til Kenyir sø, måske med overnatning. Efterfulgt af tur til en nationalpark, Taman Negara også med overnatning.
Kuala Lumpur 3 nætter
Singapore 2 nætter

Udgivet den

At rejse med små børn…

Der er meget at opleve i en lufthavn for et lille menneske…

Jeg har det altid som om jeg holder vejret… indtil vi sidder i flyveren og endelig er på vej. Men faktisk også en lille smule indtil vi sidder i flyveren – og er på vej hjem, for så er det hele gået godt.

Der er mange, som ikke orker at flyve langt med børn – eller er bange for den lange flyvetur. Hvad nu hvis de skriger hele vejen!? Mine børn har altid været gode til at rejse. Jeg plejer at sige, at lige så umulige de kan være derhjemme, lige så fantastiske er de, når vi skal ud og rejse.

Vi plejer at forberede dem godt, hvad er det der skal ske, hvornår skal vi hjemmefra, hvor lang tid skal vi flyve osv osv. Og så har drengene hver deres lille kuffert med i flyet, som håndbagage. I den er der alt der vigtigste: ekstra skiftetøj, hvis der skulle ske uheld. Bleer og rød-numse-creme. Gerne lidt flere end man tænker, man har behov for. Vi har prøvet, at Ebbe fik diarre på vej til Rom – og måtte skifte ham 4-5 gange i lufthavnen alene, så er det godt ikke at gå ned på bleer og skiftetøj. I deres kufferter har vi også bøger, ipads (og hørebøffer), lidt legetøj, sovedyr og sutter. Tuscher og malebøger – eller de der bøger man kan sætte klistermærker ind i – kan man også bruge lang tid på. Og så er det vigtigt at være godt udstyret med alt det, som kan konsumeres: mad og snacks. Vores børn elsker knækbrød og riskiks, så det medbringer vi. Måske nogle boller, pølsehorn eller pizzasnegle. Man ved aldrig om ham den kræsne, kan lide maden i flyveren, og vi skal ikke have nogle sure miner pga. lavt blodsukker. Sidst men ikke mindst har vi lidt chips, slik og slikkepinde med, det er rigtig godt, hvis utålmodigheden skulle indfinde sig. Drikkevarer må I ikke have med gennem security, så køb noget i lufthavnen, som I kan supplere med, udover det, I får i flyet.

Som udgangspunkt rejser vi altid de lange ture om natten, og vil gerne betale lidt ekstra for det, så sover børnene det meste af turen. Men hvis man er godt forberedt, så går tiden som regel hurtigt. Heldigvis kan man jo også gå lidt rundt i flyveren og få strækket benene.

Skulle I være så uheldige, at komme afsted med et sygt barn, ondt i ørerne eller andet, der gør, at barnet græder eller bliver hysterisk så husk; alle i flyet (også dem der synes det er lidt irriterende) de synes det er mest synd for jer. Så bevar roen, gå lidt rundt i vug. Pludselig falder de som regel i søvn.

Husk desuden – at flyve er en del af rejsen. Gør det til noget hyggeligt. Vær forberedt og klar – så det ikke bliver stressende. Tag jer god tid. Snak og guide børnene, så skal det nok blive en fantastisk tur.