Udgivet den

Tenerife – all inclusive

Sidder i lufthavnen på Tenerife. 

Drengene spiser nuggets, Otto ser Youtube på sin fars telefon. Vi er kørt i god tid fra hotellet, så der ingen stress var med aflevering af den lejede Mini Cooper, check-in mv. Men nu viser det sig, at flyet er forsinket. Pt. fem kvarter – så pludselig har vi alverdens tid i lufthavnen, og kommer hjem efter børnenes sengetid. – ikke så optimalt, når de skal i skole/børnehave i morgen 🙈. Øv. 

Vi har haft en dejlig uge på Tenerife. En helt anden måde at holde ferie på end vi plejer. Normalt booker vi jo selv flybilletter, finder hotel, går ud og spiser osv. Denne gang købte vi det hele som en færdig pakke. Charterrejse. Fly – hotel – all inclusive. Specielt den sidste del, har jeg været ret spændt på!

All inclusive. Armbånd på. Buffet morgen, middag og aften. Is og sodavand unlimited til børnene. Tesen var, at nu, hvor vi kun skulle være afsted i een uge, ville vi have en ferie, hvor vi intet skulle tage stilling til og intet skulle bedrive – og det fik vi. 

Vi kørte hjemmefra tirsdag morgen kl. 5 og ca. 9 timer senere var vi på hotellet ved Playa de las Americas på Tenerife. 

Et fint hotel, ikke noget fancy, og lidt slidt, men fint til os. Stort soveværelse i lejligheden til Kristian og jeg, og sofa med udtræk til drengene i stuen, hvor der også var et lille køkken med diverse service mv. 

Fra balkonen var der udsigt over hele resortet, de to pools, legepladsen og i horisonten; havet. 

Drengene blev hurtigt familiære med pool og legeplads, og Otto faldt pladask for de to Spies maskotter: Lollo og Bernie. De kiggede forbi og sagde hej hver morgen til morgenmaden, og i løbet af dagen ved poolen. 

Der var børneklub de fleste formiddage, et stort lokale hvor børnene kunne tegne, lave perler, se film og lege. Ebbe benyttede sig at den store kasse med Lego, og fik i løbet af ugen, lavet et kæmpe tårn med ‘diamanter’ indeni. 

Om aftenen var der mini disco og show med Lollo og Bernie – alt var lige præcis som jeg havde forestillet mig det ville være, hvis man går all in på et børnehotel på en charterferie. 

Hver morgen spiste vi den overdådige morgenbuffet, hvor der var noget for enhver smag: musli, frugt, brød, ost, pålæg, æg, pølser, grøntsager, churos og pandekager. Sidstnævnte vagte speciel jubel hos vores den mindste, som godt kunne konsumere et par stykker, eller flere, hver morgen. 

Ikke så lang tid efter morgenmaden åbnede snackbaren. Her kunne man det meste af dagen forsyne sig med pomfritter, burger, pølser, sodavand, is og slushice. 

Til frokost og aften var der ligeledes buffet, med en masse forskellige retter. Hver aften var der nyt tema; italiensk, spansk, mexicansk, asiatisk osv, og der var alting noget vi hver især syntes om, omend børnene valgte de sammen gengangere; pomfritter, ris, pasta, ost, kødsauce. 

Fungerede det så? – det der all inclusive. 

Altså i bund og grund, vil jeg jo helst svare, at det gjorde det ikke. Alt vi aldrig vælger all inclusive igen. For hallo!! Vi er jo de der seje rejsende, der tager børn på 2 og 5 år med på rundtur i østen, vi besøger små fjerne ø’er og spiser lokal mad. 

Vi er da for cool til all inclusive!!! Hahaha – men det er vi altså ikke. For det fungerer jo. Bevares, jeg savnede at gå ud på restaurant og få noget lækker spansk mad, men vi manglede som sagt ikke noget. Og det var pisse let med ungerne. 

Man har nogle ideer og tanker om, hvordan man gerne vil leve sit liv, og f.eks. om hvordan man gerne vil rejse. Der er da ingen tvivl om, at jeg gerne altid vil rejse til fjerne varme destinationer, sidde på en bowntystrand, sippe drinks mens solen går ned. Besøge storbyer, slentre rundt, suge det hele til mig. Finde små lokale beværtninger som ingen andre finder, spise noget af det, der ikke står på kortet, lade mig overraske. Gå sent i seng, og sove hele formiddagen. 

Men..!! Som ved alt andet her i livet, må man nogen gange gå på kompromis, eller bare acceptere, at drømmene ikke kan udleves fuldstændigt – i hvert fald ikke, når man som os har små børn. 

De er mega dårlige til at være længe oppe, de er selektive med maden, bliver køresyge hvis vi skal ud og køre i bil. 

Så for os, fungerede det faktisk super godt med bare at være på hotellet, slappe ved poolen, og ingen bekymringer/frustrationer ved måltiderne, for børnene vidste hvad de ville have, kunne i det store omfang selv hente, og var glade. Som de fleste ved: glade børn – glade forældre. 

All inclusive virkede!!

Vi var ude og køre to ture i løbet af ugen, og havde vi ikke haft køresyge børn (og all inclusive på hotellet), havde vi nok været endnu mere på tur. Jeg ville godt have været oppe i de små byer, og spise lidt lokal tapas, men det må blive en anden gang. 

Vi fik besøgt vulkanen El Teide, Spaniens højeste punkt, hvor vi gik en fin tur i det golde landskab. Gang på gang bliver jeg imponeret af naturen på disse vulkanøer, det er simpelthen så utrolig en natur. Den stenede “jord” gammel lava, kaktusser, sten og det mørke sand. 

Vi var også en tur i byen Los Gigantes, hvor man kan se de kæmpe store klipper, der ligger ud til havet. En hyggelig by, ikke helt så turistet, som der hvor vi boede. 

Jo, Tenerife gør det godt. Vi nød virkelig at komme med i varmen, og ryste den sidste sygdom fra nytåret af os. 

Nu har vi fået lidt farve i kinderne, og håber på, at immunforsvaret er styrket og klar til at stå resten af vinteren imod. 

Ellers må vi afsted igen!!!

Udgivet den

Om at rejse alene – eller med venner…

Jeg elsker at rejse alene med min familie. Fordi Kristian og jeg er et godt team. Vi vil de samme ting, vi tilpasser os hinanden, og vi er glade for hinanden. Når vi rejser sammen, får vi en masse tid sammen og en masse oplevelser sammen.

Selvfølgelig synes jeg, det er helt fantastisk, når vi kan slippe afsted alene, uden børn. Men jeg synes også det er en gave at rejse med børnene.
At slippe for at hænge os i tid, institutioner, jobs, pligter og krav. At vågne op sammen, og bare gribe dagen. Hygge, putte, snue, kramme, hvis det lige er det, der er mest lyst til eller behov for.
Elsker når dagen ikke er skemalagt, og vi kan tage tingene som de kommer. Dele os op, hvis der er behov for det. Eller lave noget alle fire -som en familie.

Nogen gange rejser vi med andre. For mig er det altid en blandet fornøjelse. Fordi jeg føler, at jeg mister noget af familietiden. Mister noget af den der lille boble, som jeg elsker allermest, og som kun er der, så ganske kort tid.

Men man får også noget, ved at rejse med andre. For udover sin familietid, får man også fordelen ved at have en masse tid med gode venner, som man måske heller ikke ses nok med, i en travl hverdag.

Da vi var på Club La Santa, rejste vi med nogle af vores bedste venner, som vi har rejst med tidligere. Vi ved, at vi har samme interesser og kan lide mange af de samme ting, så det er klart en fordel. Det duer ikke, hvis det ene par er til strand og det andet kun til pool. Eller hvis de ene hold gerne vil være super aktive, og det andet kun ønsker at ligge og flade ud med en spand drinks i hånden.
Vennerne vi rejste med, har børn på helt samme alder, hvilket betyder, vi har nogenlunde samme behov. Jeg tænker ikke, at det er et must, men helt sikker en klar fordel.
Alle vil gerne nyde ferien, og selvom man gerne vil tage hensyn til hinanden, gider man heller ikke lave helt om, på det man selv gerne vil. Så slapper man ikke nok af, og nyder ferien, som man ellers ville gøre.

På denne ferie, var vores børn nået en alder (3 og 6) hvor de virkelig havde glæde af hinanden. De legede på kryds og tværs, og alle med hinanden. Der må jeg bare sige; det er altså virkelig en kæmpe fordel, når børn kan aktivere sig selv med leg. Når vi rejser alene, kan vores to drenge godt skændes en del, eller have ønske om at inddrage os i deres leg. Det var ikke tilfældet, da de var fire børn samlet. Og hvilke forældre nyder ikke, at de også kan få lov til at sidde sammen på en strandstol og slappe lidt af – bare et par minutter?!

Så ja, der er fordelene og ulemper ved begge rejsemåder. Jeg tror dog, at jeg foretrækker en kombination, som vi også havde på rejsen til Club La Santa. En uge alene og en uge med gode venner. Er det ikke en mulighed, så ville jeg vælge alenetiden med min familie. Den kan jeg ikke få nok af. Ville min mand også det…? Det tror jeg han ville…

Hvad er I til? At rejse alene – eller med andre?

 

 

[klik på overskriften, for at læse/skrive kommentarer…]

[Kan du lide bloggen? Så del gerne på Facebook, så andre kan følge med i Bingers Verden 🙏🏼 [Klik på overskriften og derefter på Facebook-ikonet under teksten] ]

Udgivet den

Alt har en ende… [en regnorm den har to ?!]

Ferien er slut!!!
Vi sidder i flyet på vej hjem. Det brummer. Folk taler lavmælt. Ind i mellem kan man høre et barn, der har svært ved at holde sig i ro. Nogen sover. Stewardesserne har været rundt med mad til dem, der har bestilt hjemmefra.
Kristian sidder i midten hos Ebbe og Otto. Lukker øjnene og forsøger at blunde lidt. Det er svært med to små størrelser.
Lige nu, sidder de dog stille. Begge med hver deres iPad og hørebøffer. Otto laver fagter. Han hører sanglege og imiterer damen der synger på skærmen. Farhaj, Morhaj, babyhaj… ja nogle af jer med børn, kender den sikkert.

Det har været en skøn ferie. En god kombination af familietid, sport, lækker mad, gode venner, børnepool og legeplads. Club La Santa kan det hele.

Mandag havde vi reserveret cykler til alle. Otto endte på en løbecykel, for dem med støttehjul var lidt for store, til hans lille krop. Sander kunne lige passe sådan en, mens de store på seks, lånte almindelige børnecykler. De havde dog kun cykler med håndbremser [?!?], så det gav lidt udfordringer i starten, fordi de store blev usikre på cyklerne, og bange for at de ikke kunne bremse.

Afsted kom vi dog alle. Med hjælme på og højt humør. Børnene havde glædet sig til, vi alle skulle afsted på tur.
Ud på vejen, og ned mod La Santa by cyklede vi. Otto og farmand forrest. De små tre-årlige ben, løb afsted på løbecyklen, som var han skudt afsted fra en kanon. Høj latter. Se mig. Se mig.
Emma og hendes mor kort efter. Så Sander med hans far. Til sidst Ebbe og jeg.
Det var varmt og lækkert, og selv om det var lidt svært for børnene på cyklerne, der var lidt store i det, så kom vi alle ned til La Santa by, som ligger omkring 3 km fra Club La Santa.

Vi mødte nogle guider midt i byen, som plejede os over på en af de lokale restauranter. Her skubbede vi et par borde sammen ude på terrassen, så vi alle kunne sidde sammen. Grøn dug på bordene, hvide plasticstole med hynde på. Det føltes meget rustikt og autentisk.
Menukortet bød på lidt af hvert, de små ville gerne have løgsuppe. Vi andre salat, pizza, lasagne, kylling, pomfritter.
Der gik lang tid inden maden kom, men det virkede som om, han havde haft travlt i køkkenet og lavet det hele med kærlighed. Det smagte dejligt.

Anette og jeg kørte i det lokale supermarked efterfølgende, for at købe ind til aftensmad på terrassen. Mændene tog børnene med på havnen. Her kunne de se fiskebådene og lege på de store sten. De lokale lå på havnen, badede i det kølige havnevand. Let brise, høj sol. Dejlig stemning.

Da vi skulle hjem, havde Ebbe lagt usikkerheden ved den nye cykel fra sig, lagde hårdt ud fra start og stak afsted med farmand. Otto til gengæld gad ikke cykle, så vi måtte gå en del af turen hjem, og selvom turen er smuk, måtte jeg lokke lidt, for at komme ud af varmen og hjem til poolen. Op på løbecyklen kom han, og hurtigt var vi retur og klar til at blive kølet af i børnepoolen.

Dagene er langsom gået. En efter en.
Mændenes har været på nogle lange cykelture, mens Anette og jeg mest har svømmet og været på forskellige hold. Fitball. TrampolinFitness. BodyPump. Sjovt at prøve noget nyt og anderledes, og bruge kroppen på en anden måde, end man er vant til.
Børnene har nydt poolen, legepladsen, PlayTime og stranden. De har leget med hinanden, som aldrig før. Som forældre kan vi virkelig mærke nu, hvordan det bliver nemmere og nemmere at rejse med børn.
Tirsdag underholdt guiderne med show på torvet. Onsdag var det børnene fra PlayTime som dansede på scenen. Seje Emma var med, og dansede med de andre børn til lækkert musik og klappende imponerede forældre.
Vi har både spist hjemme på terrassen og i poolbaren. Vi har set VM i fodbold. Mændenes ville godt have set mere, jeg så tilpas lidt. Hver sin lyst.

Og det er faktisk det, jeg synes er indbegrebet af Club La Santa. Man kan gøre hvad man vil, der er noget for alle. Man behøver ikke alle være sportsfreaks for at tage dertil. For hvis den ene gerne vil dyrke en masse sport, kan den anden benytte poolen, restauranterne, wellnessafdelingen. Lave morgengymnastik med resten af resortet rundt om poolen, eller gå en tur rundt om den smukke lagune.
Man kan leje bil og køre rundt på øen, der er masser at se på.
Børnene kan være i PlayTime alene, hvis de har lyst til det, eller med deres forældre, hvis det gør dem mere trygge. Om eftermiddagen er der skattejagt, bagedag og strandsjov. Har man lyst, har man lov.

Igår aftes havde vi bestilt bord på restauranten El Lago. Den ligger midt blandt alle de nye suiter, med frit udsyn til lagunen og havet. Vi sad udenfor i det skønneste solskinsvejr. Bestilte en masse forskellige tapas og lækre lokale vine.
Gedeostesalat, ibericoskinke, oste, tuntartar, kæmperejer med avokado, svinemørbrad, spansk tortilla og de gode salte kartofler med dip til.
Stemningen var god. Børnene løb rundt på det store græsareal og legede. Kiggede ned i bassinet med skildpadder. De voksne nød roen, snakkede, hyggede, grinte.

Solen gik ned over havet. Den smukkeste solnedgang. Vi bestilte espressoer og dessert; flydende chokoladekage, jordbærmousse, pandekager.
Godt mætte og småberusede fik vi samlet ungerne sammen og gik tilbage til vores værelser. Det var blevet mørkt og køligt. Det var sengetid for børn og voksne.

En dejlig aften, der afsluttede en fantastisk ferie på Lanzarote inden vores hjemrejsedag i dag.

Har I mon allerede brændt sommeferien af ligesom os? Eller har I nogle spændende destinationer i vente?

Udgivet den

Snart skal vi afsted igen…

Jeg ligger på sofaen i udestuen. Mit foretrukne sted denne sommer. Elsker at gå herud, når ungerne lige er faldet i søvn og der er ro i hele hytten.
Det er stadig lyst og udestuen er stadig lun, fordi den er blevet varmet op af solen hele dagen. Snart bliver himlen rød, og jeg kommer til at kunne se solen gå ned bag træerne.
Det blæser lidt i trætoppene, det er helt sikkert blevet køligt udenfor, men herinde er det simpelthen så skønt.

Vi har haft en fantastisk majmåned i Danmark. Den bedste i årevis, måske varmeste nogensinde. Vi har været i haven hver eftermiddag, når ungerne er hentet fra børnehave og SFO. Ungerne har spist is og hoppet i trampolin, mens jeg har ligget i den store Fatboy hængekøje vi har arvet af mine forældre.

I morgen er det 11 uger siden, vi kom hjem fra vores lange rejse. 11 uger – lige så lang tid, som vi rejste rundt i Østen. Og ligesom de 11 uger i Østen bare fløj afsted, synes jeg også tiden til hverdag løber afsted. Den ene uge tager den anden.

Vi landede i Kastrup i snevejr i påsken, men som dagene blev lysere, fulgte varmen med.
Vi startede på job. Ungerne i børnehave og SFO. Vi røg tilbage i det hamsterhjul jeg frygtede allermest. Det hamsterhjul, hvor man er så lidt sammen med dem, man elsker aller mest, og hvor kvalitetstiden er præget af, at man er træt efter SFO, børnehave eller job, og hvor man udover at være sammen, også skal nå at rydde op, lave mad, gå i bad, vaske tøj og alt muligt andet.
Jo… hånden på hjertet… Det har været svært at komme hjem og i gang igen. For selvom vi elsker det liv, vi selv har valgt, selv har designet og ønsket os, ja så er der nok at se til og masser af udfordringer.

Derfor glæder vi os også ekstra meget, til at puste ud de næste to uger. Fredag morgen rejser vi nemlig fra Hamborg til Lanzarote. Vi skal bo to uger på La Santa Sport, hvor den står på sol, pool, sport – og vigtigst af alt: familietid. Jeg må bare erkende, at det er der vi er allerbedst; når vi hopper ind i den lille familieboble, hvor vi kun skal tilpasse os hinanden, har tid til afslapning, hygge, gode snakke, røverhistorier og lege. Tid til kærlighed.

Når vi har været der en uge, kommer vores gode venner ned til os, hvilket bestemt også bliver super godt. Så får børnene nogle legekammerater og de voksne kan skiftes til at dyrke endnu mere sport. Jeg glæder mig til spansk tapas, skinkerne, tomaterne, osten. Og mon ikke vi kan finde noget lækker kold hvidvin og servere dertil.

Glæd jer til en masse lækre billeder, gode historier – og få forhåbentlig lidt inspiration til, hvordan en sommerferie også kan holdes.

God sommer derude.

Udgivet den

Hjemme igen…

Hvis vi havde haft maling, ville jeg været gået i gang med at male Ottos værelse. Der har været en rastløshed i kroppen hele dagen…

Hjemturen gik super godt. Begge børnene var vågne til vi satte os på flyet omkring midnat, ligesom de begge fik 8-9 timers søvn.

Vi landede i Kastrup ved 7-tiden igår morges, til mildt snevejr, og nød at komme hjem i huset. Drengene havde glædet sig til deres legetøj og rugbrødsmadder. Ebbe spiste 3,5 skive rugbrød med pålæg inden kl. 11!!! Resten af dagen gik stille og roligt. Drengenes farmor kom og hyggede og alle var glade.

I dag var vi alle oppe ved 5-tiden, hvilket var ok, taget i betragtning af, at de andre år, vi har været i Østen, er børnene stået op mellem 2 og 3, de første nætter vi har været retur, på grund af tidsforskellen.
Forhåbentligt er vi på plads indenfor et par dage.

Det har hele tiden været meningen, at vi bare skulle være hjemme i dag. At børnene skulle have lov til, at have en hel dag i nattøj, uden planer.
Men vi har været afsted så længe, og hver dag oplevet noget, så det var lidt mærkeligt ingen planer at have. Jeg fik ryddet op og sorteret tøj på drengenes værelser, talt med min mor, min bror og et par veninder mens Kristian var en tur i træningscenteret.

Vi har været væk længe, men på en eller anden måde, er det som om, det lige så vel kunne være en uge eller to. Alt er det samme, huset, kulden, byen, os.
Vi har været ude i verden, nu er vi retur… og hvad så? Et par dage mere, så er vi retur på jobs. Vores lille rejseboble, hvor kun vi fire eksisterede, vil briste, og den virkelige verden vil ramme os!

Jeg er træt, stadig på østen-tid. Ingen energi, sulten hele tiden [??!].

Begge drengene havde en fantastisk formiddag, hvor de bare legede og legede, sammen, med alt legetøjet. Men i løbet af dagen, tror jeg også deres træthed er indtruffet. Specielt Ebbe, den store, kan man altid mærke på, hvis han ikke er helt på toppen. Han bliver skarp i det, kommanderende, ked af det og højlydt. Det går primært ud over den lille og deres samspil, så bølgerne er gået lidt højt.
Mon ikke de også synes det er lidt overvældende at komme hjem.

Vi har hentet fredagsslik og om lidt går jeg i gang med aftensmaden. Har ikke lavet mad i tre måneder!! Har ikke tænkt mig at kokkerere den store ti-retters menu, men bare nogle danske grøntsager og kød. Jeg har sådan savnet danske grøntsager!!!

Forhåbentlig falder der ro på, efter aftensmaden. Nattøj, slik og Disney på tv. Hvis vi får endnu en god nat, er vi snart tilbage på dansk tid, og mon ikke rastløsheden fortager sig, når energien er retur, og jeg tager mig sammen til at komme ned i træningscenteret…

Udgivet den

Tanker fra en lufthavn…

Vi blev på hotellet hele dagen. Checkede ud kl. 12 og gik ud til poolen. Kristian cyklede en tur i fitness centeret, ungerne badede i poolen. Vi spiste frokost, der blev tegnet og leget, set iPad. En super rolig dag.

Jeg havde måske forestillet mig, at jeg skulle sidde der ved poolen og skrive et [for nu] sidste indlæg på bloggen. Om hvor dejlig en tur det har været og hvor meget vi glæder os til at komme hjem. Men på en eller anden måde, havde jeg ikke rigtig noget på hjerte, ikke rigtig de store følelser i kroppen. Så jeg lod være.

Ved 18-tiden pakkede vi alle vores ting sammen ved poolen, gik ned for at hente kufferterne og bestille en taxa. Og der. Da vi stod og ventede på bilen, der skulle køre os til lufthavnen, kom de. Følelserne og tårerne. For selvom, vi glæder os mega meget til at komme hjem, til familie og venner. Og selvom vi faktisk har været mættet af alle oplevelserne, den sidste tid – så er det også specielt at skulle hjem.
Det er en stor drøm der ender. Noget vi har set frem til i mange år.

Vi har NYDT det. Hver en dag. At vågne op sammen, ikke skulle skynde os i tøjet, afsted på job. At tiden har været det mindst vigtige. At det var ligemeget om vi havde en regnvejrsdag eller en med solskin, for der var så mange dage at tage af, og vi skulle nok finde på noget hyggeligt eller spændende.
Nydt at få så mange oplevelser sammen, set så mange ting. Besøgt steder vi aldrig før har været, badet på de smukkeste strande, observeret de utroligste dyr, og mødt de skønneste mennesker, som vi slet ikke havde drømt om.

Jeg har været sammen, med de tre mennesker, som jeg elsker allermest i tre måneder. Fra morgen til aften – hele døgnet, på godt og ondt. Vi har grint og grædt – mest det første – vi har snakket, sunget, danset. Vi har lært hinanden endnu bedre at kende. Og jeg ved, at så snart vi komme hjem, komme vi alle sammen til at savne hinanden på kryds og tværs, når vi ikke længere kan være sammen hele tiden!

Det var en drøm, at rejse afsted i så lang tid og jeg føler mig så utroligt priviligeret at drømmen blev indfriet!

Vi glæder os meget til at komme hjem, men jeg ved også, at så snart hverdagen indfinder sig, vil jeg ønske mig tilbage på den strand, hvor tid og sted havde så ualmindelig lidt betydning!!

Udgivet den

Fun facts

Antal…

Uger væk fra Danmark: 11
Lande besøgt: 5
Flyvninger: 15 inkl hjemtur
Hoteller vi har boet på: 22
Lægebesøg/hospital: 7 (Ebbe:4, Ida:2, Kristian: 1)
Kiropraktor: 3
Højdemeter : fra -1 til 3143m
Massager: Ida: 5, Kristian: 1
Løbet km: Ida: 12, Kristian: 314
Bøger læst: 3 [2 krimier, 1 om Brøndby – gæt selv, hvem der har læst hvad]
Uforglemmelige timer: utallige

Udgivet den

Little India og China Town

Little India var et hyggeligt sted. Intet som havnefronten med de flotte hoteller og kontorbygninger, men små huse i stærke farver. Farverige små boder med grøntsager og frugt. Små butikker med smykker, souvenirs, små æsker, drømmefangere, tasker, sko og meget meget andet.
Vi gik en runde og snusede det hele ind; turisterne der kom for at kigge og købe, inderne med pletten i panden – et anderledes men venligt folkefærd.

Vi tog metroen videre til China Town, men da vi stod af, begyndte det at regne. Vi gik forbi de første madboder og fulgte i stedet efter den gule pil, hvor vi vidste ungerne med garanti ville få noget at spise, som de kunne lide.
På McDonalds købte vi happymeals, wrap og burger, og drengene nød, at sidde længe med maden og lege lidt med det nye legetøj.

Da vi igen begav os ud, var regnen aftaget, så det kun dryppede lidt. Endnu en gang passerede vi forbi deres specielle mad; de nøgne ænder der hænger på rad og række, risretterne, svineben og ører. Gang på gang bliver jeg mindet om, hvor afsindigt forskellige [mad]verdener vi kommer fra.
Nede på de små gader, hang deres røde lanterner hen overos, fra side til side. Masser af små butikker med alt godt fra Kina; smykker, glaskugler, vifter, elektronik mv. Rigtig hyggeligt og bestemt en oplevelse værd.

Metroen førte os videre ned til havnen. Alle var lidt trætte af at gå, så vi fandt en hyggelig cafe/bar med udsyn direkte over til det imponerende Gardens By the Bay hotel. Her fik vi alle en drink og drengene legede længe. Både sammen, med deres fly og til sidst med iPads. Vi besluttede os for at gå videre og finde en restaurant til aftensmad.

Vi fandt en super lækker [og selvfølgelig dyr!] restaurant henne ved Esplanade centeret. På 1. sal med udkig til haven, alle skyskraberne og det flotte hotel sad vi i læ for regnen, og nød ost, bruschetta og pizza. Vel akompagneret af en kold flaske Chardonnay og en gennemgang af alle de fantastiske steder vi har været. Hvilke har været mest smukke, skønne, underlige, utrolige, uforglemmelige osv.

Vi har oplevet så fantastisk meget på tre måneder, det er helt vanvittigt. Rejsen gennem Vietnam, det utrolige nord, det varme syd. Filippinerne, de smukke strande, de skønne mennesker vi mødte. Dyrene på Borneo. Malaysia, hvor ingen af os har været før, øhop og storby.
Hold nu op, hvor er der meget på harddisken, der skal lagres, når vi kommer hjem!

Og hjem skal vi. Om ca. 26 timer letter vi fra Singapore og tager den lange flyvetur mod Danmark. Vi glæder os helt vildt. Det har været nogle fantastiske måneder, og den vildeste rejse, men selvfølgelig glæder vi os til at komme hjem til huset, til familie og venner, til stearinlys i vinduerne og rugbrød på bordet.

 

 

Godnat Singapore 🖤

Udgivet den

Sentosa…

Vi tog metroen ud til vandet [waterfront st.] hvor vi købte billetter til svævebanen. Vi ville nemlig gerne ud på den “lille” ø, der ligger ud for Singapore; Sentosa. En ø, fyldt med forlystelser; Universal Studios, akvarium, stor vandpark, sommerfuglepark, 4d eventyrpark, luksushoteller, bungyjump og meget andet.

Når man tager svævebanen, har man det flotteste udsyn over øen. Den frodige natur. Masser af træer og jungle. På begge sider af fastlandet, kan man se havne og der er massevis af kæmpe store fragtskibe i vandet.

Vi tog svævebanen ud til øens østligste punkt. Her kunne man gå på en junglesti i træerne. Det begav Otto og farmand sig ud på.

Ebbe og jeg gik ned til vandet.
De har anlagt nogle lækre strande og små øer, man kan gå ud på med fint og rent sand.
Det var varmt, men også lidt overskyet og trykkende. Ind i mellem, når solen fik lov at skinne igennem, var der næsten for varmt, til at sidde i sandet.
Man kunne høre dyrene “synge” oppe i junglen. Den der lidt mærkelige pibende lyd, som vi i starten forvekslede med en hyletone, da vi først kom til Malaysia. Vi kunne høre den, når vi var på strandene på Perhentian. Nu var den der igen, hvilket tyder på et frodigt dyreliv i træerne på øen.
Vi havde det nærmest for sig selv. Turisterne kommer åbenbart ikke til Singapore, for at ligge på stranden. I hvert fald ikke, når der er skyer på himlen?!

Da det begyndte at dryppe lidt, gik vi på strandbar. Jeg må bare erkende at jeg ELSKER at sidde på strandbar. Det der med at sidde ved havet, høre lækker musik og drikke et glas hvidvin, det kan altså bare noget.
Mens vi ventede på maden, holdt vi øje med de unge mænd, som hoppede i bungy jump lige ved siden af. En ad gangen sprang de ud, hen over poolen, som de lige nøjagtigt rørte med hænderne eller hovedet, når de kom ned. Sjovt at se. Godt det ikke var mig!!

Vi fik super lækker mad, en stor øl og koldt glas hvidvin og kom af med en mindre formue. Når man som os, har rejst rundt så længe i østen, hvor alt koster ingenting, skal man virkelig vænne sig til, de høje priser her i byen.

Efterfølgende gik vi hen af stranden, og kunne da også se, at mange af strandbarerne var godt besøgte. Vi gik efter en vandlegeplads med et stort sørøverskib, men da vi fandt det, var det desværre lukket af. Drengene var selvfølgelig skuffede, specielt lille Otto, som åbenbart rigtig gerne ville lege på sørøverskib. Vi fandt en lille legeplads, men det var ligesom ikke rigtig det samme!

Ved 17-tiden begav vi os tilbage til svævebanen, forbi alle seværdighederne, cafeerne, turisterne og tog turen hjemad – svævebane, metro og gåben. Hjem kom vi.

Drengene badede lidt i poolen, inden vi gik på værelset og spiste hjemmebagte flutes med ost, tun og rød peber.

Nu står den på afslapning og iPads resten af aftenen. Vi har ikke planlagt dagen i morgen, men overvejer Little India og ChinaTown. Vi må se hvad dagen bringer…

Udgivet den

Sidste destination

Turen fra Kuala Lumpur til Singapore, gik nemt og smertefrit.
I Kuala Lumpur, prøvede vi for første gang at checke alt ind selv. Altså først på maskinerne, hvor man vælger sæder og får boardingpas, som man efterhånden kan det i mange lufthavne. Men vi skulle også selv smide bagagen op på bagagebåndet og scanne dem ind, og sende dem afsted. Det var rigtig fint, og idet de kunne have mange skranker åbne, fordi de ikke behøvede personale, var det en hurtig process. Smart.

I Singapore landede vi på Ibis Hotel. Det dyreste hotel vi har boet på [næstefter det i Hong Kong] men langt fra det lækreste. Vi har fået et meget lille [rigtig fint] værelse, hvor vi kan kigge ud poolen og den lille restaurant, og stedet virker lidt, som et sted, backpakkere ville søge til. Det siger lidt om prisniveauet her i Singapore.

Hotellet ligger heller ikke i centrum. Så efter et par timers afslapning og lidt sen frokost, fandt vi vej til metroen. Vi kørte ind til Marina Bay, hvor det kæmpe store Marina Bay Sands hotel ligger. Et kæmpe stort, fascinerede arkitektonisk byggeri, og vel også et af Singapores vartegn.

Vi gik en runde nede i Gardens By the Bay, mens det dryppede lidt fra himlen. Temperaturen er faldet fra de 33/34 grader i Kuala Lumpur til omkring 30 her. Det er kun behageligt, selvom vi gerne havde været foruden regnen.

Vi sad længe på havnefronten og kiggede på de flotte bygninger, de små turistbåde i vandet mv. Singapore er intet mindre end SMUK! Og selvom jeg også blev en lille smule melankolsk, så er det dejligt at rejsen ender her, i denne smukke by.