Live – Love – Travel – Repeat
Antal…
Uger væk fra Danmark: 11
Lande besøgt: 5
Flyvninger: 15 inkl hjemtur
Hoteller vi har boet på: 22
Lægebesøg/hospital: 7 (Ebbe:4, Ida:2, Kristian: 1)
Kiropraktor: 3
Højdemeter : fra -1 til 3143m
Massager: Ida: 5, Kristian: 1
Løbet km: Ida: 12, Kristian: 314
Bøger læst: 3 [2 krimier, 1 om Brøndby – gæt selv, hvem der har læst hvad]
Uforglemmelige timer: utallige
Little India var et hyggeligt sted. Intet som havnefronten med de flotte hoteller og kontorbygninger, men små huse i stærke farver. Farverige små boder med grøntsager og frugt. Små butikker med smykker, souvenirs, små æsker, drømmefangere, tasker, sko og meget meget andet.
Vi gik en runde og snusede det hele ind; turisterne der kom for at kigge og købe, inderne med pletten i panden – et anderledes men venligt folkefærd.
Vi tog metroen videre til China Town, men da vi stod af, begyndte det at regne. Vi gik forbi de første madboder og fulgte i stedet efter den gule pil, hvor vi vidste ungerne med garanti ville få noget at spise, som de kunne lide.
På McDonalds købte vi happymeals, wrap og burger, og drengene nød, at sidde længe med maden og lege lidt med det nye legetøj.
Da vi igen begav os ud, var regnen aftaget, så det kun dryppede lidt. Endnu en gang passerede vi forbi deres specielle mad; de nøgne ænder der hænger på rad og række, risretterne, svineben og ører. Gang på gang bliver jeg mindet om, hvor afsindigt forskellige [mad]verdener vi kommer fra.
Nede på de små gader, hang deres røde lanterner hen overos, fra side til side. Masser af små butikker med alt godt fra Kina; smykker, glaskugler, vifter, elektronik mv. Rigtig hyggeligt og bestemt en oplevelse værd.
Metroen førte os videre ned til havnen. Alle var lidt trætte af at gå, så vi fandt en hyggelig cafe/bar med udsyn direkte over til det imponerende Gardens By the Bay hotel. Her fik vi alle en drink og drengene legede længe. Både sammen, med deres fly og til sidst med iPads. Vi besluttede os for at gå videre og finde en restaurant til aftensmad.
Vi fandt en super lækker [og selvfølgelig dyr!] restaurant henne ved Esplanade centeret. På 1. sal med udkig til haven, alle skyskraberne og det flotte hotel sad vi i læ for regnen, og nød ost, bruschetta og pizza. Vel akompagneret af en kold flaske Chardonnay og en gennemgang af alle de fantastiske steder vi har været. Hvilke har været mest smukke, skønne, underlige, utrolige, uforglemmelige osv.
Vi har oplevet så fantastisk meget på tre måneder, det er helt vanvittigt. Rejsen gennem Vietnam, det utrolige nord, det varme syd. Filippinerne, de smukke strande, de skønne mennesker vi mødte. Dyrene på Borneo. Malaysia, hvor ingen af os har været før, øhop og storby.
Hold nu op, hvor er der meget på harddisken, der skal lagres, når vi kommer hjem!
Og hjem skal vi. Om ca. 26 timer letter vi fra Singapore og tager den lange flyvetur mod Danmark. Vi glæder os helt vildt. Det har været nogle fantastiske måneder, og den vildeste rejse, men selvfølgelig glæder vi os til at komme hjem til huset, til familie og venner, til stearinlys i vinduerne og rugbrød på bordet.
Godnat Singapore 🖤
Turen fra Kuala Lumpur til Singapore, gik nemt og smertefrit.
I Kuala Lumpur, prøvede vi for første gang at checke alt ind selv. Altså først på maskinerne, hvor man vælger sæder og får boardingpas, som man efterhånden kan det i mange lufthavne. Men vi skulle også selv smide bagagen op på bagagebåndet og scanne dem ind, og sende dem afsted. Det var rigtig fint, og idet de kunne have mange skranker åbne, fordi de ikke behøvede personale, var det en hurtig process. Smart.
I Singapore landede vi på Ibis Hotel. Det dyreste hotel vi har boet på [næstefter det i Hong Kong] men langt fra det lækreste. Vi har fået et meget lille [rigtig fint] værelse, hvor vi kan kigge ud poolen og den lille restaurant, og stedet virker lidt, som et sted, backpakkere ville søge til. Det siger lidt om prisniveauet her i Singapore.
Hotellet ligger heller ikke i centrum. Så efter et par timers afslapning og lidt sen frokost, fandt vi vej til metroen. Vi kørte ind til Marina Bay, hvor det kæmpe store Marina Bay Sands hotel ligger. Et kæmpe stort, fascinerede arkitektonisk byggeri, og vel også et af Singapores vartegn.
Vi gik en runde nede i Gardens By the Bay, mens det dryppede lidt fra himlen. Temperaturen er faldet fra de 33/34 grader i Kuala Lumpur til omkring 30 her. Det er kun behageligt, selvom vi gerne havde været foruden regnen.
Vi sad længe på havnefronten og kiggede på de flotte bygninger, de små turistbåde i vandet mv. Singapore er intet mindre end SMUK! Og selvom jeg også blev en lille smule melankolsk, så er det dejligt at rejsen ender her, i denne smukke by.
Vi er alene på stranden. Ebbe og jeg. Alene med alle russerne, damerne der sælger mad, punge, solbriller. Alene med alle de øvrige turister. Men vi interagerer ikke. Vi er alene.
Bølgerne er endnu højere i dag. Havet bruser, sprutter. Overdøver byens trafik, folk der snakker.
Solen skinner, men vinden lufter godt i dag. Ind i mellem drypper det let fra himlen, det gør ikke noget. Her er varmt.
Ebbe ser iPad. Spiser knækbrød. Drikker cola. Helt ned i gear.
Jeg har fundet en lille sprække mellem parasollerne, så solen skinner på mig. Den er varm. Man skal passe på.
Uden wifi er telefonen nærmest nytteløs… der ikke andet for, end at lukke øjnene. Lytte til havets brusen. Lade tankerne flyde.
Tænker meget over den hverdag vi har derhjemme. Vi har et dejligt liv,
Men vi har også et travlt liv. To børn i institutioner. To jobs. Møder. Træning. Venner man ikke synes man ser nok. Heldigvis starter jeg på 30 timer i mit nye job. Det burde give plads til at kunne hente tidligt, men også plads til at kunne træne, spise venindefrokost. Plads til at være. Lade op.
Den store skal starte i skole til sommer. Hvordan kommer det mon til at gå, når han ikke længere kan holde en ugentlig fridag og stresse af…
Tænker over, hvad er det man vil med livet… Rejse. Opleve. Elske. Være sammen. Præcis som vi har det nu. Men vi har også knoklet, specielt de sidste måneder, for at det kunne lade sig gøre.
Der var engang, jeg skrev på listen over mål, at jeg ville skrive en bog inden jeg blev 30. Det nåede jeg ikke, og det er vist ikke på listen over mål mere. Blogger inden 40, kan jeg skrive på. Hak ved det. Det er også skide hyggeligt. Spændt på, om jeg kan holde det ved lige, når jeg kommer hjem… og om nogen gider læse med.
Jeg vil også gerne leve mere sundt. Synes man træffer mange nemme/usunde valg, når det skal gå stærkt med to børn.
Sundere livstil og mere træning. Det står højt på listen allerede når vi lander. Og et halvmarathon mere -under 2 timer. Det ved jeg er realistisk, når jeg har løbet et på 2.00.56. Skal bare i gang igen!
Jeg vil skrive mere, løbe mere og tage flere billeder. Og så vil jeg nyde det jeg når, i stedet for at stresse over det jeg ikke når.
Hahaha… det er nemt at lave nye mål, når man ligger på en strandstol i varmen.
Nogen af jer, der har nogle gode mål for 2018 – eller måske resten af livet?
3 måneder er lang tid – det siger mange. Både dem, der har har og dem der ikke har, lyst til at rejse så lang tid. Men også dem der kommer til at savne os.
Jeg giver dem selvfølgelig ret. 3 måneder er lang tid. 3 måneder uden at skulle op og gå på arbejde, uden at skulle hente unger, lave mad, løbe fra det ene til det andet. Tid til afslapning, oplevelser, familietid, nærvær.
For 8 år siden rejste jeg med en veninde fra nord til syd i Vietnam. Følelsen af, ikke at have en plan, men at tage dagene som de kommer og leve mere ud fra lyst end pligt, var helt fantastisk. Jeg har altid drømt om, at komme på en længere rejse siden. Da jeg kom hjem fra rejsen fandt jeg sammen med Kristian og tiden sammen har givet os to børn og en masse gode oplevelser. Drømmen om den lange tur har dog fortsat siddet i kroppen – nu med mand og børn, hvilket givet det hele endnu en dimension og måske endda endnu mere mening.
Kristian har været på en længere tur til Australien inden han mødte mig, og har også rejst meget med venner og familie. Heldigvis har vi den samme passion for at rejse, se nye steder og kulturer. En fælles lang tur, faldt derfor også naturlig for ham.
Men ja, 3 måneder er lang tid. Det er som om, vi det seneste år, har opdelt mange ting i kategorien “før” eller “efter” rejsen. F.eks. skal vi have en ny bil, fordi den vi har nu, er ved at være gammel. Den skifter vi “efter” rejsen. Jeg har været i tvivl om jobbet var det rigtige, men hele tiden tænkt, det beslutter jeg “efter” rejsen. At jeg så pludselig faldt over et spændende job og fik det “inden” rejsen, er jo hvad der sker 🙂 Det er helt sikkert, at rejsen føles som en “milepæl” eller et “afbræk” i et ellers dejligt liv.
Hvordan får man så råd til det…? Jamen vi har sparet op i mange år. Sat penge til side hver måned, og suppleret med feriepenge, skattepenge osv. Og så er vi så heldige, at jeg har kunne gemme feriedage under begge mine barsler. Jeg kan således rejse afsted i 3 måneder, og stadig få løn undervejs. Kristian har også kunne spare ferie op. 8 uger. Han har desuden fået en måneds orlov, som er uden løn, for at have lige så mange uger fri, som mig. En månedsløn er altså, hvad vi må undvære undervejs. Begge drengene har dog fået orlov fra institution, så der sparer vi sammenlagt ca. 14.000 over tre måneder. Mens vi er afsted, forventes udgiften til mad at være mindre end i Danmark, ligesom vi sparer på udgifter til bil, benzin, generel opsparing mv.
3 måneder er lang tid… at være væk fra det hele. At rejse. Men når det være sagt… så er 3 måneder jo også meget kort tid i et meget langt liv.
3 måneder, så er vi tilbage på job, i børnehave, skole. Tilbage i hamsterhjulet. Og så er det vi har glædet os til i mange år “overstået”.
Forhåbentlig får vi en masse minder, vi kan glæde os over, og tænke tilbage på resten af livet ❤️
Og mon ikke… når det hele har lagt sig… vi så går i gang med at spare op og drømme om den næste lange tur!