Om endnu en tropenat…

Jeg sidder i mørket inde ved Otto. Kl. er 23.42. Han hoster og hoster. I søvne. Lytter til ham, vil sikre mig det ikke er falsk strubehoste, som begge unger tidligere har haft. Kan alligevel ikke sove for varmen, så det gør ikke noget. Vinduet står helt åbent, og jeg nyder den kolde luft efter en lang og varm dag.

Det er en mærkelig sommer. Med al den varme. Dejligt, men også meget atypisk i Danmark, hvor vi normalt klager over for meget vind, regn og skyer hen over sommeren.

Vi er slet ikke gearede til det. Vi er vant til at rejse ud, for at søge varmen. Så holder vi ferie samtidigt. Lægger os i skyggen eller dypper tæerne i poolen. Det er anderledes når man lever i det, går på arbejde i varmen, sover i den.

De udenlandske turister klager på de danske hoteller. Hvor er aircondition? En efterspørgsel mange nok ikke havde set komme…

Da vi rejste rundt Østen, var der selvfølgelig lækkert varmt hele vejen rundt. Men der hvor jeg husker varmen aller mest, var I Kuala Lumpur. Sådan en rigtig storbyvarme. Over 35 grader. Vi gik ned i den store KLCC park, og var gennemblødte af sved inden vi nåede frem. Ungerne ville [forståeligt nok] kun løbe rundt i underbukser. Desværre havde vi andre ikke samme mulighed.
Kan huske Kristian hang sin undertrøje til tørre i solen, bare for et øjeblik. Men parkbetjenten kom, hun havde øjne overalt. Ingen bar overkrop i parken!! På med den gennemblødte undertrøje igen!

De havde et kæmpe stort soppebassin – kun for børn. Også det værnede parkbetjenten [faktisk var der flere] meget om. Man måtte kun være ved bassinet, hvis man havde børn. Man måtte på ingen måder nærme sig, eller stikke fødderne i, hvis man ikke havde medbragt nogle små poder.
Det havde vi heldigvis, så tæerne kunne blive afkølet i den varme park.

På trods af varmen, synes jeg at Kuala Lumpur er en af de mest spændende storbyer jeg har været i. Masser af store shoppingcentre. Lækre restauranter. Meget internationalt. Der blev ekspanderet alle steder, opført nye kæmpe store hoteller. En rivende udvikling. Masser af seværdigheder. Specielt den store fuglepark gjorde indtryk.

Jeg skal helt sikkert tilbage til Kuala Lumpur – gerne krydret med en tur til Perhenthian og Tioman Islands. Det gode er, at man sagtens kan rejse derned når det er sommer herhjemme, og altså ikke kun om vinteren. Det bliver en fordel, når vi lige om lidt har et skolebarn!

Har du mon været i Malaysia? I så fald, hvor var det bedste sted du har været?

Nå, Otto er stoppet med at hoste… tror jeg lister i seng. I morgen siger løbeplanen, at jeg skal ud og løbe ti km. Jeg er ikke et morgenmenneske, slet ikke I disse dage, hvor jeg ikke kan sove om aftenen… men jeg må hellere se, om jeg kan komme tidligt afsted, så varmen ikke er helt ulidelig…

Sov godt derude.

 

I får lige et par billeder fra fantastiske Kuala Lumpur…

En tropenat…

Tropenat… [Wikipidia; En tropenat optræder ifølge definitionen fra DMI i Danmark, når temperaturen i et helt døgn – og altså også om natten – ikke kommer under 20 °C.]

Jeg kan ikke sove.
Her er så vanvittigt varmt. Tropenat. Man skulle tro at vi var sydpå… og så alligevel ikke. For havde vi været sydpå, havde vi tændt for airconditionen!!

Der forventes hedebølge de næste par dage, som om her ikke har været varmt nok længe. Men jeg klager nu ikke. Synes det har været helt igennem fantastisk med så mange dejlige sommerdage. Vi har haft rigeligt med kolde somre, fyldte med regn og efterårsagtigt vejr. I år har vi virkeligt fået noget for pengene. SKØNT.

Kristian sover. Det har han gjort i nogle timer. Men han er også tidligt oppe og træne de fleste morgener. Det er forståeligt, at trætheden melder sig. Lige over 10 uger til hans næste ironman. Vi går snart ind i den afgørende fase, hvor formen skal finpudses, og det hele skal gå op i en højere enhed. Træningspassene bliver længere og mere krævende, det er hårdt i varmen.

Jeg har set Netflix på telefonen. Er lige gået i gang med 3. sæson af “Homeland”. De første sæsoner har fuldstændigt tryllebundet mig, så jeg var nødt til at holde en pause inden jeg så videre. Det er godt nok en spændende og gribende serie. Har du ikke stiftet bekendtskab med Carrie, Saul og Brody endnu, så har du noget lækkert i vente. Sæt i gang!

I morgen er min ugentlige fridag. Ungerne har jo ferie, så vi skal bare hygge. Overvejer om vi skal køre en tur til Himmelsøen, som ligger tæt på Dyreskuepladsen i Roskilde [der hvor de også holder Roskilde Festival. ]
Himmelsøen er en gammel grusgrav, man har lavet om til badesø. Der er en kæmpe lang badebro, sand, bålplads, borde/bænke, shelters mv. Et skønt skønt sted for børn og voksne.
Jeg tænker, vi skal have madpakker og drikkedunke med. Drengene elsker når vi er på udflugt.

Om eftermiddag kommer mine forældre. De skal hygge med drengene torsdag/fredag, mens vi andre nupper de sidste par arbejdsdage inden ferien i næste uge. Det bliver super hyggeligt med lidt ekstra selskab i huset.

Nå… kl. bliver mere og mere, jeg skal være frisk til de to krudtugler i morgen.

Til jer andre, der ligger og vender og drejer jer i varmen; luk øjnene; sov godt ⭐

Om en sommeraften i København…

Kl. 18.16
Stod et par minutter bag et par kinesiske turister, der var ved at pakke deres ting sammen. Ikke alt for tæt på, men tæt nok til, at ingen skulle være i tvivl om, at det øjeblik de efterlod deres liggestole, var de mine.

Missionen lykkedes og nu sidder jeg her på træterrassen ved skuespilhuset. Her er skygge. Det er dejligt. Her emmer af liv. Turister på terrassen. I deres liggestole. Med mad, kaffe, drinks. Bølgerne skvulper i havnen. Den ene lille speedbåd efter den anden sejler forbi.

Kigger jeg lige frem, er synet lidt kedeligt. Papirøen. De seneste år, har øen været belejret med streetfoodboder, drinksvogne, kaffebarer. Byens unge, gamle, turister lagde vejen forbi for at smage på maden, drikke drinks og nyde havnemiljøet.
Nu er det blot en byggeplads. Men der skal bygges et stort nyt vandkulturhus. Det bliver spændende at se, når det engang er færdigt.

Jeg kan se over på operaen til venstre. Et imponerende og prangende arkitektonisk bygningsværk.
Jeg kan se Inderhavnsbroen til højre. Husene bag. Lejligheder, med altaner ud til vandet. Der er havnebad og massevis af Københavnere i solen. Mændene i shorts, kvinderne i bikini.

Havnebussen sejler forbi og turisterne der er på havnerundfart.
Et par måger flyver forbi. Her er skønt.

Om lidt kommer Kristian. Ungerne overnatter ved farmor og bedstefar. Hun har sendt billeder af, at de leger nøgne rundt med vand i haven. De holder sommerferie, mens vi andre stadig er på arbejde. Luksus.

Vi skal have lidt at spise, og nyde en aften uden børn. Og hvor er det bedre at gøre det, end ved havnen i København?!

Kl. 21.58
Efter at have siddet lidt ved Skuespilhuset, går Kristian og jeg over Inderhavnsbroen for at se nærmere på det lille streetfoodmarked, der har samlet sig på den anden side, nu hvor Papirøen er lukket.

Det er rigtig fint. Lidt for enhver smag: smørrebrød, burgers, pizza, tacos, is, champagne, drinks, øl. Vi sonderer terrænet og beslutter os for en “burger og limonade” fra Gasolin Grill. Kristian supplerer med en øl fra Nørrebro bryghus og vi nyder det hele siddende på en bænk i solen.

Her er godt besøgt. Af unge som gamle. Tykke og tynde. Kan godt lidt at kigge på folk, vi er så forskellige. Her er en af hver slags.

Bagefter går vi en tur på Christianshavn, inden vi går over Knippelsbro og retur til Kongens Nytorv, hvor bilen er parkeret. Skøn aftentur i solen i de smukke gader.

Vi kører en omvej på vej hjem og nyder en is i bilen mens den flotteste sol, går ned over markerne ude på landet.

Dejligt med en friaften i skønne København.

Sov godt derude… hvis I kan det i varmen 💛

Calella 1998… eller deromkring…

Den aller første gang, jeg var ude og flyve, var mens jeg gik i gymnasiet.

Min veninde Line og jeg blev kørt til Billund lufthavn af mine forældre. Vi ville se, om vi kunne få en billig afbudsrejse. Det var dengang man ikke havde internet og mobiltelefoner, og jeg husker ikke helt hvad planen var, men husker at vi sad mange timer i lufthavnen.

På et tidspunkt har vi en samtale med nogle guider, som skal flyve til Barcelona. De har fire gæster, som ikke er mødt op til flyet. Hvis de bliver væk, kan vi købe en billet. Barcelona. Det lyder da meget fedt. Jeg har været på camping med mine forældre i Italien og Østrig, men aldrig været i Spanien. Spændende.

De fire rejsende dukker ikke op.
Jeg kan huske, at vi sidder ved et cafebord og afregner med en guide. Han har en god gammeldags “fluesmækker” [ikke-digital-dankortterminal] og vi får hver en lap papir, da vi har betalt.
Han siger, “Når I så lander med flyet, kommer der en bus og henter jer…” Henter os? Hvor skal vi hen?… “Calella” lyder svaret.

Nå for den da. Det her var dengang Calella, var det helt store. Alle unge valfartede dertil, med bus eller fly, for at feste og gå i byen. Det var før Sunny Beach, Ibiza, eller hvor man nu rejser til i dag, for bare at fyre den af, og drikke sig helt tilbage til 3-års alderen…

Jeg fandt en mønttelefon og ringede til min mor: “Vi flyver til Spanien, vi skal til Calella mor”. Hvad hun svarede husker jeg ikke. Men jeg kan huske at hun virkede overrasket over at missionen var lykkes, og at vi ikke skulle hentes igen dagen efter. Mon ikke hun også var en anelse bekymret, over at sende to helt unge piger med fly til den vildeste partyby.

Når man tænker over det nu, er det sjovt at tænke på, at vi kunne være endt alle mulige steder i verden… nå, men det gjorde vi ikke. Vi kom til Calella. Her var strand, pool, uanede mængder af unge mennesker, sprut, diskoteker, barer osv.
Efter nogle dage ringede jeg til min mor fra telefonboksen på stranden. [Modtaget betaler]. Vi har det godt, alt er vel.

Vi mødte en flok venner fra Ålborg, som vi hang en del ud med. Det var en dejlig uge.

Vi købte også billetter til toget. Jeg spurgte en dame vi mødte, på det flotteste spansk, jeg havde lært i gymnasiet: “Donde esta la estacion de la tren?” [hvor ligger togstationen?] Og selv om jeg var stolt over, at kunne formulere et spørgsmål, som en lokal kunne forstå, hjalp det ikke på, at jeg ikke forstod et ord af det svar, der kom ud af hendes mund.
Til sidst pegede hun, mod togstationen. Missionen lykkedes!

Vi kørte ind til Barcelona og vandrede rundt. Vi var på Picassomuseum. Ja… ved ikke helt hvordan vi endte der, for ingen af os var eller er, vildt kunstinteresserede. Men tror gerne vi ville kunne sige, når vi kom hjem, at vi altså også havde været kulturelle.

Det var første gang jeg var i Calella og første gang jeg var i Barcelona. Jeg har ikke været i Calella siden, men har tilgengæld været i Barcelona 6-7 gange siden. Det er min absolut favorit by i Europa, måske verden.

Jeg elsker det lune vejr. Stranden. Vandet. Elsker de små spanske spisesteder. Tapas. Den lækre vin. Der er masser af seværdigheder, men man kan også komme bare for at slappe af og chille på en strandbar eller en fortovscafe.

Om 2,5 måned, skal jeg til Calella igen. Denne gang med Kristian, samt vores venner Jim og Anette. Kristian og Jim skal lave en ironman. Damerne skal heppe. Spise tapas i solen mens de cykler. Heppe noget mere.

Efterfølgende tager vi alle en overnatning i Barcelona, går ud og spiser, fejrer at endnu et år med træning er overstået og at løbet forhåbentligt er gået fantastisk for dem begge.

Jeg glæder mig meget.

Du kan læse om det hele her… i starten af oktober 💛

En søndag morgen på Istedgade. – Om smukke Vesterbro.

Jeg elsker København. Jeg elsker storbyen, mulighederne, byboerne, mangfoldigheden. Hver sin bydel, hver sin historie, kultur, væremåde. Der er så mange åndehuller og spidsfindigheder, så mange skønne steder man har lyst til at besøge, og der er altid noget på færde.

Jeg var i tvivl om, hvor mange der ville befinde sig på Istedgade kl. 5.40 en søndag morgen. Om det ville være lidt utrygt at gå ned til hovedbanegården, fordi kvarteret også er kendt for deres “red light destrict”… Men der var absolut ikke noget ubehagelig ved Istedgade denne skønne sommermorgen.

Min veninde bor i en sidegade til Istedgade, og efter en skøn dag i Kongens Have, med en hel del rosevin og tøsesnak, havde jeg overnattet hos hende. Men jeg kunne ikke sove. Jeg sover altid dårligt, når jeg har drukket [for meget?] vin. Så efter at have været vågen et par gange, besluttede jeg mig for, at hoppe på toget kl. 6 på hovedbanen, og se om jeg kunne sove lidt mere, når jeg kom hjem til min egen seng.

Solen var på vej op, og det var ikke koldt, da jeg gik ned fra 4. sal og trådte ud på Vesterbro.

Stille og roligt går jeg op ad Istedgade. Bliver passeret af tre unge mænd, måske på vej hjem fra byen. Her er lidt beskidt, og fortovene bærer præg af nattens fest, der endnu ikke er fejet bort.

Jeg går forbi spisestedet Bang & Jensen [Istedgades gamle apotek] og værtshuset Mc Kluuds – et af de der gode gammeldags værtshuse, hvor man spiller terninger og ryger cigaretter. Husker at der var proppet med folk, da vi gik hjem aftenen før.

Længere oppe ad gaden, ligger Isted Grill, hvor vi sad under seks timer forinden. Spiste flæskestegssandwich og burger – og pomfritter med ekstra salt på. Det var endt med at blive til natmad i stedet for aftensmad, fordi solen var længe om at gå ned i Kongens Have og rosevinen smagte for godt til, vi kunne bevæge os ud i byen. Det var mig der spiste burgeren, og med fare for, at anbefalingen her kommer fra en beruset restaurantgæst, så var det en virkelig god burger – med hjemmelavet bøf og lækre råvarer. Mr. Lee [Nian Ping Lee] som ejer biksen, står stadig derinde, da jeg slentrer forbi. Han må have været der hele natten. Der er ikke nogen kunder lige nu, men jeg husker stedet som godt besøgt, da vi sad udenfor og spiste aftenen før.

Skråt overfor ligger Malbeck Vinbar. Et virkeligt hyggeligt og uformelt sted, med lækre vine og god stemning. Jeg har været der flere gange, og det kan varmt anbefales. Der er lukket denne søndag morgen. Det er nok ikke vinbarerne, der er bedst besøgt i morgentimerne.

Jeg passerer seks unge mennesker, siddende på bænk ved bord. De hører musik på en iPhone. Drikker øl og cider. Snakker, griner. Hygger sig. Har ikke opdaget at nat er blevet til dag, eller også er de ligeglade. De ænser mig ikke. Hverken mig, eller andre der går forbi. De lever i deres egen lille søndag-morgen-bobbel, hvor festen aldrig ender.

Der er nok af spændende spisesteder i denne del af Istedgade. Sticks’n’sushi, Jagger Fastfood, Tonys, Neighbourhood. Får lyst til at komme igen. En lørdag aften med min mand – eller med en flok tøser. Spise god mad og drikke vin. Snakke om stort og småt, livet. Blive beruset af stemningen på Vesterbro.

Ude foran ‘Mændenes hjem’ står tre-fire mænd og snakker. Drikker øl. Ryger cigaretter. De har en stor højtaler. Spiller høj musik. Måske noget salsaagtigt – noget med rytme. Kvinden der går foran mig, begynder at danse hen af fortovet. Kigger over til mændende og smiler til dem. Ryster røven i sine stramme jeans. De lyse krøller hopper op og ned, når hun nikker med hovedet. Hun ser på mig med et glimt i øjet, da hun træder op på trappen og forsvinder ind i en kiosk. “Spillekiosk – kontant udbetaling – gratis kaffe” står der på vinduet. Væk er hun.

Jeg fortsætter ned af gaden. Solen skinner som den står op bag hovedbanegården for enden af Istedgade. Det ser smukt ud. Bygningen der står i skygge, fordi solens skarpe stråler rammer hen over taget.
Ville ønske at jeg havde taget et billede, men jeg stopper ikke op, for jeg har lidt travlt, hvis jeg skal nå mit tog inden afgang.

Jeg er også nået til den skumle ende af Istedgade, og har øjenene rettet på målet, mere end på det jeg passerer. For selvom har bugner af hoteller og hostels, så er det også i denne ende af gaden, luderne holder til. De mørkglødede piger, som har været på gaden hele natten, og holder udkik efter nattens sidste kunder – eller måske dagens første.
Her er butikker med erotik, undertøj, sexshops, film og serviceydelser jeg ikke helt vil vide hvad er.

Et par hjemløse sidder på trappestenen, en mand ligger krøllet sammen i noget der engang var en sovepose. Tommer ølflasker og skrald. Ensomme fortabte sjæle. Tomme øjne.

Trinene bliver ubevidst lidt hurtigere inden jeg går over gaden, forbi en patruljevogn og nogle unge turister. Op af trappen på hovedbanegården, jeg skal se hvilken perron mit tog kommer på.

Kl. er 5.57 her er mange mennesker. Rejsende. Til og fra København. Byen er vågnet .

Jeg finder mit tog og sætter mig ind. Jeg skal afsted til provinsen. Der hvor jeg har hjemme. For nu. For jeg elsker Købehavn, og jeg vi gerne bo der igen, når børnene er større og behovet for hus og have er blevet mindre. Men for nu, kommer jeg bare på besøg, og suger det hele til mig

Hvor er dit yndlingssted i København?
(Klik på overskriften for at skrive/læse kommentarer. Del/følg os gerne på Facebook)

Om uro…

Jeg sidder på terrassen. Her er hot hot hot. Det har været en forrygende sommer i Danmark. Solen har skinnet, siden Maj. Det har været skønt!!

Ebbe havde en legekammerat på besøg til formiddag. Søde Valdemar. Kristian var ude og træne. Mellem børn, lege, madder og hygge, lykkedes det mig at få klippet det meste af hækken på langsiden af huset. Så er der det mindre, der skal klares i ferien.

Vi har nemlig ferie igen i uge 31. Det bliver dejligt. Vi skal holde ferie hjemme. Mine forældre kommer over. Der skal slappes af, vi skal til København, og ud og spise. Ungerne skal have nattøj på det meste af dagen, og hvis vejret fortsætter så dejligt, så skal vi have en masse sol.

Det er dejligt at holde ferie i udlandet, men det er også dejligt med afslapningstimer herhjemme. Få ordnet haven og andet praktisk. Grille pølser. Lege med vand. Børnene nyder, når det hele foregår i roligt tempo uden deadlines.

Jeg glæder mig til uge 31.

Jeg har dog også en uro i kroppen.
Den har været der siden, vi kom hjem fra den lange rejse. Måske er det fordi man var vant til at der skete noget hele tiden. Måske var det den samhørighed jeg havde med familien, der er svær at slippe, her i den virkelige verden. Jeg ved det ikke. Men jeg har uro i kroppen.

En udlængsel. Både til at rejse. Men også til at opleve. Til at være mere sammen.

Kigger rigtig meget på Momondo i disse dage. På rejser til vinterferien. Synes priserne til Thailand er dyre, så har tænkt udenfor boksen; Kenya, Mombasa, Indien, Sri Lanka, Dubai, Miami. Er åben for alt. Bare det ikke koster en formue, nu hvor Ebbe starter i skole, og vi derfor skal rejse henover vinterferien. Nogle gode bud?

Har også kigget på flybilletter til efteråret. Kristian og jeg har lokket farmor til at passe ungerne i november, så vi kan komme alene afsted [Halleluja]… oprindeligt var planen Budapest, som jeg har hørt forfærdeligt meget godt om. Men vi syntes ikke rigtig flytiderne passede. Vi er lidt “kræsne”, når vi skal alene afsted, for det skal passe ind med at aflevere/hente unger mv.
Jeg søgte vidt og bredt… og nu har vi booket billetter til Bologna i Italien. Der har vi aldrig været. 1200 kr. for os begge tur/retur. Det er da et fund… så skal jeg bare have booket et lækkert hotel, inden der er dømt kærestetid, risotto og Amarone.

Men det er svært med den udlængselsfølelse. Uroen.

Jeg har booket restauranter, arrangeret tøseaftener, købt koncertbilletter og aftalt spatur. Hahah… Det bliver vist et dyrt efterår!! Men forhåbentlig også et begivenhedsrigt. Så uroen forsvinder.

Eller måske lander jeg igen, og finder roen i den hverdag, som vi har nu, og altid har været glade for. Det ville være dejligt.

Lige nu vil jeg nyde stilheden i haven og solen lidt endnu. I eftermiddag står den på VM-finale med gode venner. Vi skal grille og se bold. Formodentlig leger ungerne, jeg styrer grillen. Mændenes får en kold øl, damerne lidt lækker hvidvin. Det bliver super godt. Mon ikke, jeg glemmer uroen for en stund… 💛

Om ringridning…

Det var som om der lå noget og ulmede. Ligesom en summen. Noget udefinerbart. Noget der pludselig ville vokse sig større.
Jeg kunne fornemme det i hele byen, da jeg løb en runde i solen i går formiddags. Ned forbi havnen, slottet og stranden.
Der var sat flag op. Dannebrog piskede lystigt i vinden. Heste og ryttere travede forbi. Stod i vejkanten og gjorde sig klar.
Klar til årets ringeridning.

Ringridning er oprindelig en ridderturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en populær underholdning for de europæiske konge- og fyrstedømmer. Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der blev kæmpet med liv og førligheden som indsats. Det står der i hvert fald på wikipedia!

Ren lavpraktisk foregår selve ringridningen ved, at rytterne rider igennem galgen med en lanse, hvor imens de skal forsøge at ramme en lille metal ring og få den til at sidde fast på lansen.
Der rides 12 eller 24 gange, og den der tager flest ringe, vinder. Bliver ridderkonge.

Men i realitet er ringridning mere end en konkurrence på hesteryg – i hvert fald de store ringriderbegivenheder som her i byen. I Sønderborg er det nemlig en stor byfest, og hele arrangementet varer 4 dage.

Det starter fredag med det store optog, med musik og heste. 11.30 går heste, ryttere og musikere fra Sønderborg slot op igennem byen. Langs hele ruten, står byens borgere og hilser og vinker. Børnehavebørn, plejehjemmet, unge og gamle. Når de kommer til ringriderpladsen, hvor der i ugen op til, er opstillet kæmpe Tivoli, åbner det hele. Alt hvad hjertet kan begære af forlystelser, karruseller, tombola, radiobiler, pariserhjul, salg af is, pizza, pølser, popkorn og slushice. Et kæmpe øltelt, med borde og bænke, hvor der underholdes med musik i løbet af dagen, og holdes fest om aftenen.

Vi ser optoget fra indkørslen, hvor mine forældre bor. Lige ved ringridderpladsen. Underboen har stillet små cafeborde og stole op. Serverer vin og snacks i solen for venner og familie. Det er en god årlig tradition at se optoget, og nyde en lille en, samtidigt.

Optoget er virkelig imponerende med de mange heste og den festlige musik. Drengene er helt opslugte. Spiser popkorn, som var det en biografforestilling, og siger ikke noget. Suger bare alle indtrykkene til sig. Min mormor er her også, men nu kalder vi hende olde. Hun nyder at se drengene, og vi nyder at se hende. Det sker desværre for lidt.

Da optoget er slut går vi på pladsen. Først ser vi hestene, men så går vi ned på den lille plads bagved selve ringridderpladsen. Her har de lavet et kæmpe børneland, hvor børnene får udleveret “guld”mønter og kan bruge dem til alt mulig: ponyridning, juice i Rynkebyboden, bowling, forhindringsbane i militærtøj, mountainbike tur. Man kan erhverve sig flere mønter i teltet med guldgravning, hvor de har stillet tre kæmpe containere med sand op, og blandet mønter deri. Man får bolsjer, når man prøver boderne, og det er alt sammen meget flot lavet. Otto får prøvet lidt af hvert. Ebbe er mere tilbageholdende, men suger det hele til sig.

Vi går retur til mine forældre. Kristian ankommer lang om længe med et meget forsinket tog, og gamle venner kommer og spiser med os på altanen. Super hyggelig aften, med dejlig grillmad, god vin, snak og historiefortælling. Vi ses ikke så tit. Vi opdaterer hinanden. Det er dejligt.
Det foregår alt sammen i skæret fra de kulørte lamper fra karussellerne på pladsen. Blå, rød, gul. Musikken fra teltet, de unges hvinen og snakken, latter og grin.
Børnene leger, spiser slik. Ser iPad og VM i tv. Solen går ned på altanen, og det er køligt. Vi pakker os ind i trøjer, tæpper og tørklæder. Vi burde gå ind, men det er så hyggeligt udenfor. Vinen smager lidt bedre og snakken er mere livlig.

Tilsidst er ungerne dog blevet trætte. Vennerne skal hjem, vi skal alle i seng.
De fester stadig på pladsen, vi kan høre musikken. Heldigvis ikke så højt. Vindretningen er perfekt.

I dag har alle sovet længe. Der venter endnu en dag med Tivoli og spas, inden vi i aften kører mod Sjælland. Drengene har ikke været hjemme i tre uger. Mon ikke de glæder sig til lidt ro og eget legetøj.

Vi siger tak til Sønderborg for denne gang. Lægger du vejen fordi en sommer, kan det varmt anbefales at gøre det første weekend i juli, ringeridning er både for store og små.

Om at rejse alene – eller med venner…

Jeg elsker at rejse alene med min familie. Fordi Kristian og jeg er et godt team. Vi vil de samme ting, vi tilpasser os hinanden, og vi er glade for hinanden. Når vi rejser sammen, får vi en masse tid sammen og en masse oplevelser sammen.

Selvfølgelig synes jeg, det er helt fantastisk, når vi kan slippe afsted alene, uden børn. Men jeg synes også det er en gave at rejse med børnene.
At slippe for at hænge os i tid, institutioner, jobs, pligter og krav. At vågne op sammen, og bare gribe dagen. Hygge, putte, snue, kramme, hvis det lige er det, der er mest lyst til eller behov for.
Elsker når dagen ikke er skemalagt, og vi kan tage tingene som de kommer. Dele os op, hvis der er behov for det. Eller lave noget alle fire -som en familie.

Nogen gange rejser vi med andre. For mig er det altid en blandet fornøjelse. Fordi jeg føler, at jeg mister noget af familietiden. Mister noget af den der lille boble, som jeg elsker allermest, og som kun er der, så ganske kort tid.

Men man får også noget, ved at rejse med andre. For udover sin familietid, får man også fordelen ved at have en masse tid med gode venner, som man måske heller ikke ses nok med, i en travl hverdag.

Da vi var på Club La Santa, rejste vi med nogle af vores bedste venner, som vi har rejst med tidligere. Vi ved, at vi har samme interesser og kan lide mange af de samme ting, så det er klart en fordel. Det duer ikke, hvis det ene par er til strand og det andet kun til pool. Eller hvis de ene hold gerne vil være super aktive, og det andet kun ønsker at ligge og flade ud med en spand drinks i hånden.
Vennerne vi rejste med, har børn på helt samme alder, hvilket betyder, vi har nogenlunde samme behov. Jeg tænker ikke, at det er et must, men helt sikker en klar fordel.
Alle vil gerne nyde ferien, og selvom man gerne vil tage hensyn til hinanden, gider man heller ikke lave helt om, på det man selv gerne vil. Så slapper man ikke nok af, og nyder ferien, som man ellers ville gøre.

På denne ferie, var vores børn nået en alder (3 og 6) hvor de virkelig havde glæde af hinanden. De legede på kryds og tværs, og alle med hinanden. Der må jeg bare sige; det er altså virkelig en kæmpe fordel, når børn kan aktivere sig selv med leg. Når vi rejser alene, kan vores to drenge godt skændes en del, eller have ønske om at inddrage os i deres leg. Det var ikke tilfældet, da de var fire børn samlet. Og hvilke forældre nyder ikke, at de også kan få lov til at sidde sammen på en strandstol og slappe lidt af – bare et par minutter?!

Så ja, der er fordelene og ulemper ved begge rejsemåder. Jeg tror dog, at jeg foretrækker en kombination, som vi også havde på rejsen til Club La Santa. En uge alene og en uge med gode venner. Er det ikke en mulighed, så ville jeg vælge alenetiden med min familie. Den kan jeg ikke få nok af. Ville min mand også det…? Det tror jeg han ville…

Hvad er I til? At rejse alene – eller med andre?

 

 

[klik på overskriften, for at læse/skrive kommentarer…]

[Kan du lide bloggen? Så del gerne på Facebook, så andre kan følge med i Bingers Verden 🙏🏼 [Klik på overskriften og derefter på Facebook-ikonet under teksten] ]

Smukke Sønderborg

Jeg er født og opvokset i en lille by et kvarters kørsel fra Sønderborg. Vi har dog altid kommet meget i byen, jeg har gået i gymnasiet der og da jeg efterfølgende flyttede hjemmefra i 2001, var min første lejlighed ligeledes i Sønderborg.

Der er sket en masse siden dengang. Masser af byfornyelse, renovering, opførelse af havnepromenade, lejligheder, bibliotek og meget meget andet.

Jeg tog på kombineret løbe- og fototur i dag i det skønne vejr. Ned forbi havnen, forbi det nye store hotel [Alsik] de er ved at bygge. Op over Bjerggade, rundt om Sønderborg slot, forbi stranden, vikingebadet, lystbådehavnen og villakvarteret inden jeg var retur på Ringridervej og Statsskolen, som mine forældre bor overfor.

Her kan I se billederne fra min smukke tur. Sønderborg er bestemt et besøg værd.

Alt har en ende… [en regnorm den har to ?!]

Ferien er slut!!!
Vi sidder i flyet på vej hjem. Det brummer. Folk taler lavmælt. Ind i mellem kan man høre et barn, der har svært ved at holde sig i ro. Nogen sover. Stewardesserne har været rundt med mad til dem, der har bestilt hjemmefra.
Kristian sidder i midten hos Ebbe og Otto. Lukker øjnene og forsøger at blunde lidt. Det er svært med to små størrelser.
Lige nu, sidder de dog stille. Begge med hver deres iPad og hørebøffer. Otto laver fagter. Han hører sanglege og imiterer damen der synger på skærmen. Farhaj, Morhaj, babyhaj… ja nogle af jer med børn, kender den sikkert.

Det har været en skøn ferie. En god kombination af familietid, sport, lækker mad, gode venner, børnepool og legeplads. Club La Santa kan det hele.

Mandag havde vi reserveret cykler til alle. Otto endte på en løbecykel, for dem med støttehjul var lidt for store, til hans lille krop. Sander kunne lige passe sådan en, mens de store på seks, lånte almindelige børnecykler. De havde dog kun cykler med håndbremser [?!?], så det gav lidt udfordringer i starten, fordi de store blev usikre på cyklerne, og bange for at de ikke kunne bremse.

Afsted kom vi dog alle. Med hjælme på og højt humør. Børnene havde glædet sig til, vi alle skulle afsted på tur.
Ud på vejen, og ned mod La Santa by cyklede vi. Otto og farmand forrest. De små tre-årlige ben, løb afsted på løbecyklen, som var han skudt afsted fra en kanon. Høj latter. Se mig. Se mig.
Emma og hendes mor kort efter. Så Sander med hans far. Til sidst Ebbe og jeg.
Det var varmt og lækkert, og selv om det var lidt svært for børnene på cyklerne, der var lidt store i det, så kom vi alle ned til La Santa by, som ligger omkring 3 km fra Club La Santa.

Vi mødte nogle guider midt i byen, som plejede os over på en af de lokale restauranter. Her skubbede vi et par borde sammen ude på terrassen, så vi alle kunne sidde sammen. Grøn dug på bordene, hvide plasticstole med hynde på. Det føltes meget rustikt og autentisk.
Menukortet bød på lidt af hvert, de små ville gerne have løgsuppe. Vi andre salat, pizza, lasagne, kylling, pomfritter.
Der gik lang tid inden maden kom, men det virkede som om, han havde haft travlt i køkkenet og lavet det hele med kærlighed. Det smagte dejligt.

Anette og jeg kørte i det lokale supermarked efterfølgende, for at købe ind til aftensmad på terrassen. Mændene tog børnene med på havnen. Her kunne de se fiskebådene og lege på de store sten. De lokale lå på havnen, badede i det kølige havnevand. Let brise, høj sol. Dejlig stemning.

Da vi skulle hjem, havde Ebbe lagt usikkerheden ved den nye cykel fra sig, lagde hårdt ud fra start og stak afsted med farmand. Otto til gengæld gad ikke cykle, så vi måtte gå en del af turen hjem, og selvom turen er smuk, måtte jeg lokke lidt, for at komme ud af varmen og hjem til poolen. Op på løbecyklen kom han, og hurtigt var vi retur og klar til at blive kølet af i børnepoolen.

Dagene er langsom gået. En efter en.
Mændenes har været på nogle lange cykelture, mens Anette og jeg mest har svømmet og været på forskellige hold. Fitball. TrampolinFitness. BodyPump. Sjovt at prøve noget nyt og anderledes, og bruge kroppen på en anden måde, end man er vant til.
Børnene har nydt poolen, legepladsen, PlayTime og stranden. De har leget med hinanden, som aldrig før. Som forældre kan vi virkelig mærke nu, hvordan det bliver nemmere og nemmere at rejse med børn.
Tirsdag underholdt guiderne med show på torvet. Onsdag var det børnene fra PlayTime som dansede på scenen. Seje Emma var med, og dansede med de andre børn til lækkert musik og klappende imponerede forældre.
Vi har både spist hjemme på terrassen og i poolbaren. Vi har set VM i fodbold. Mændenes ville godt have set mere, jeg så tilpas lidt. Hver sin lyst.

Og det er faktisk det, jeg synes er indbegrebet af Club La Santa. Man kan gøre hvad man vil, der er noget for alle. Man behøver ikke alle være sportsfreaks for at tage dertil. For hvis den ene gerne vil dyrke en masse sport, kan den anden benytte poolen, restauranterne, wellnessafdelingen. Lave morgengymnastik med resten af resortet rundt om poolen, eller gå en tur rundt om den smukke lagune.
Man kan leje bil og køre rundt på øen, der er masser at se på.
Børnene kan være i PlayTime alene, hvis de har lyst til det, eller med deres forældre, hvis det gør dem mere trygge. Om eftermiddagen er der skattejagt, bagedag og strandsjov. Har man lyst, har man lov.

Igår aftes havde vi bestilt bord på restauranten El Lago. Den ligger midt blandt alle de nye suiter, med frit udsyn til lagunen og havet. Vi sad udenfor i det skønneste solskinsvejr. Bestilte en masse forskellige tapas og lækre lokale vine.
Gedeostesalat, ibericoskinke, oste, tuntartar, kæmperejer med avokado, svinemørbrad, spansk tortilla og de gode salte kartofler med dip til.
Stemningen var god. Børnene løb rundt på det store græsareal og legede. Kiggede ned i bassinet med skildpadder. De voksne nød roen, snakkede, hyggede, grinte.

Solen gik ned over havet. Den smukkeste solnedgang. Vi bestilte espressoer og dessert; flydende chokoladekage, jordbærmousse, pandekager.
Godt mætte og småberusede fik vi samlet ungerne sammen og gik tilbage til vores værelser. Det var blevet mørkt og køligt. Det var sengetid for børn og voksne.

En dejlig aften, der afsluttede en fantastisk ferie på Lanzarote inden vores hjemrejsedag i dag.

Har I mon allerede brændt sommeferien af ligesom os? Eller har I nogle spændende destinationer i vente?