Club La Santa – we are back!

Torsdag spiste vi aftensmad i Sønderborg hos mine forældre. De havde disket op med lækkert smørrebrød, sild og fiskefiletter.
Vi gik i seng med børnene 20.30, for allerede 1.30 ringede vækkeuret. Børnene blev pakket i bilen og vi kørte afsted mod Hamborg, hvorfra vi skulle flyve 6.10.
Og hvorfor så flyve fra Hamborg, når man bor i Roskilde, ville nogen måske spørge?! Det er meget simpelt: penge! Besparelsen var omkring 5000 kr. ved at flyve fra Hamborg fremfor Kastrup. Idet vi kan kombinere det med at se mine forældre, er det [for os] win win.

Flyveturen herned gik fint. Både Kristian og ungerne fik indhentet lidt af søvnen, og vi ramte Club La Santa omkring 11.30.
Et kæmpe sted, sin egen lille by med lejligheder, minimarked, PlayTime [børneklub], frisør, sportsbutik, restauranter. Dertil kommer alle sportsfaciliteterne; hallen, svømmebassinerne, løbebanen, stadion, tennisbanerne, cykelcenteret og meget andet. For på La Santa kan man alt i sportens verden; windsurfing, Padel Tennis, TRX, Golf, Step, Zumba, Fodbold, Kajak, Cykling, Petanque, Aqua Jogging, springgymnastik og alt muligt andet… Hver dag er der massevis af forskellige hold, som man kan melde sig på og prøve. Der er også masser af konkurrencer og races. Mange triathleter kommer herned for at løbe og cykle i bjergene, alene eller på hold. Kun fantasien sætter grænser!

Vi sov og hvilede lidt på skift igår. Spiste frokost i poolbaren, sandwiches og Mickey Mouse Pizzaer. Kristian badede med drengene i poolen, selvom det var lidt køligt, fordi skyerne skærmede for solen.
Jeg havde dem med på legepladsen, mens Kristian svømmede lidt i den olympiske pool, og aftensmaden nød vi på terrassen. Tapas og hvidvin fra supermarkedet.
Kristian listede på torvet for at se VM i fodbold [ja det er rigtig, jeg kan ikke huske hvilken kamp det var!] mens jeg puttede ungerne. De sov på under 5 min.!

I dag tog vi ungerne med ned i børneklubben PlayTime. Her er alle mulige sjove aktiviteter for børn og i dag blev det til maling med vandfarve, perleplader og fodbold.
Jeg nuppede en times bodytoning og Kristian løb en tur.
Otto røg en tur til frisør og fik kort og frækt sommerhår.
Ungerne spiste is med udsigt over poolen, men vejret indbød ikke til badning, så vi gik på legepladsen i stedet.

Jeg havde meldt mig på et cykelhold kl. 15.15. Vi var 11 i alt + 2 guides der cyklede afsted på racercykler i det kuperede terræn. Naturen hernede er fascinerende. Lanzarote er en vulkanø, og landskabet bærer præg heraf. Tør, gold og stenet. I dag i overskyet vejr med god frisk vind. Alle husene er hvide, firkantet, uden for megen pynt og pragt. Smukt bestemt.

Jeg havde gode ben på turen, så det var fedt, at jeg ikke havde brændt alle kræfter af på bodytoning om morgenen.

Den sidste stejle bakke, trak tænder ud. Måtte oppe og stå for at få kræfter nok, andre stod af cyklen. Op kom vi. Herefter gik det nedad det meste af hjemturen. Huhej og afsted, masser af fart på og vind i hjelmen.

Nåede hjem lige inden kampstart. Danmark mod Peru. Torvet var fyldt med fodboldfans i nationalfarver. Fandt Kristian og drengene i sportsbanen, hvor de var klar parat til en sejr!! Og det fik de heldigvis.

Nu er der ved at være ro på sættet. Drengene spiser slikkepind og ser iPad. Kristian og jeg nyder roen på terrassen.

I morgen venter endnu en masse familiehygge og nok også lidt mere sport!

Little India og China Town

Little India var et hyggeligt sted. Intet som havnefronten med de flotte hoteller og kontorbygninger, men små huse i stærke farver. Farverige små boder med grøntsager og frugt. Små butikker med smykker, souvenirs, små æsker, drømmefangere, tasker, sko og meget meget andet.
Vi gik en runde og snusede det hele ind; turisterne der kom for at kigge og købe, inderne med pletten i panden – et anderledes men venligt folkefærd.

Vi tog metroen videre til China Town, men da vi stod af, begyndte det at regne. Vi gik forbi de første madboder og fulgte i stedet efter den gule pil, hvor vi vidste ungerne med garanti ville få noget at spise, som de kunne lide.
På McDonalds købte vi happymeals, wrap og burger, og drengene nød, at sidde længe med maden og lege lidt med det nye legetøj.

Da vi igen begav os ud, var regnen aftaget, så det kun dryppede lidt. Endnu en gang passerede vi forbi deres specielle mad; de nøgne ænder der hænger på rad og række, risretterne, svineben og ører. Gang på gang bliver jeg mindet om, hvor afsindigt forskellige [mad]verdener vi kommer fra.
Nede på de små gader, hang deres røde lanterner hen overos, fra side til side. Masser af små butikker med alt godt fra Kina; smykker, glaskugler, vifter, elektronik mv. Rigtig hyggeligt og bestemt en oplevelse værd.

Metroen førte os videre ned til havnen. Alle var lidt trætte af at gå, så vi fandt en hyggelig cafe/bar med udsyn direkte over til det imponerende Gardens By the Bay hotel. Her fik vi alle en drink og drengene legede længe. Både sammen, med deres fly og til sidst med iPads. Vi besluttede os for at gå videre og finde en restaurant til aftensmad.

Vi fandt en super lækker [og selvfølgelig dyr!] restaurant henne ved Esplanade centeret. På 1. sal med udkig til haven, alle skyskraberne og det flotte hotel sad vi i læ for regnen, og nød ost, bruschetta og pizza. Vel akompagneret af en kold flaske Chardonnay og en gennemgang af alle de fantastiske steder vi har været. Hvilke har været mest smukke, skønne, underlige, utrolige, uforglemmelige osv.

Vi har oplevet så fantastisk meget på tre måneder, det er helt vanvittigt. Rejsen gennem Vietnam, det utrolige nord, det varme syd. Filippinerne, de smukke strande, de skønne mennesker vi mødte. Dyrene på Borneo. Malaysia, hvor ingen af os har været før, øhop og storby.
Hold nu op, hvor er der meget på harddisken, der skal lagres, når vi kommer hjem!

Og hjem skal vi. Om ca. 26 timer letter vi fra Singapore og tager den lange flyvetur mod Danmark. Vi glæder os helt vildt. Det har været nogle fantastiske måneder, og den vildeste rejse, men selvfølgelig glæder vi os til at komme hjem til huset, til familie og venner, til stearinlys i vinduerne og rugbrød på bordet.

 

 

Godnat Singapore 🖤

Sidste destination

Turen fra Kuala Lumpur til Singapore, gik nemt og smertefrit.
I Kuala Lumpur, prøvede vi for første gang at checke alt ind selv. Altså først på maskinerne, hvor man vælger sæder og får boardingpas, som man efterhånden kan det i mange lufthavne. Men vi skulle også selv smide bagagen op på bagagebåndet og scanne dem ind, og sende dem afsted. Det var rigtig fint, og idet de kunne have mange skranker åbne, fordi de ikke behøvede personale, var det en hurtig process. Smart.

I Singapore landede vi på Ibis Hotel. Det dyreste hotel vi har boet på [næstefter det i Hong Kong] men langt fra det lækreste. Vi har fået et meget lille [rigtig fint] værelse, hvor vi kan kigge ud poolen og den lille restaurant, og stedet virker lidt, som et sted, backpakkere ville søge til. Det siger lidt om prisniveauet her i Singapore.

Hotellet ligger heller ikke i centrum. Så efter et par timers afslapning og lidt sen frokost, fandt vi vej til metroen. Vi kørte ind til Marina Bay, hvor det kæmpe store Marina Bay Sands hotel ligger. Et kæmpe stort, fascinerede arkitektonisk byggeri, og vel også et af Singapores vartegn.

Vi gik en runde nede i Gardens By the Bay, mens det dryppede lidt fra himlen. Temperaturen er faldet fra de 33/34 grader i Kuala Lumpur til omkring 30 her. Det er kun behageligt, selvom vi gerne havde været foruden regnen.

Vi sad længe på havnefronten og kiggede på de flotte bygninger, de små turistbåde i vandet mv. Singapore er intet mindre end SMUK! Og selvom jeg også blev en lille smule melankolsk, så er det dejligt at rejsen ender her, i denne smukke by.

Om KLCC Park, æg og bustur…

Igår formiddags var vi i parken. KLCC Park. En stor og flot park, midt i centrum, omringet af hoteller, høje kontorbygninger og lejlighedstårne.
Parken blev designet af Roberto Burle Marx i 1998, samtidig med man opførte Petronas tvillingetårne, som dengang var verdens højeste. Den indeholder det hele: bakker, søer, træer, vandfald, bro og vilde planter. En 1,3 km løbebane. Kæmpe legeplads til børnene samt stort soppebassin. Et stort springvand nede foran Petronas tårne, der kan sprøjte vand op til 89 meter!
En dejlig oase midt i byen.

Vi havde 34-36 grader og sol. Svedte voldsomt. Vi fandt hurtigt legepladsen. Kæmpe. Børnene drønede rundt for at se og prøve en masse. Røde kinder.
Inden længe måtte vi en tur på cafe, sidde i skyggen og drikke noget koldt.
Bagefter gik vi ned til soppebassinet, og børnene fik badebukser på inden de røg i.
Stort hit og dejligt nedkølende.

Kl. 13 satte vi os i to taxaer. Kristian ud mod kiropraktoren, os andre mod hotellet. Troede drengene ville til poolen, men det endte med, de hellere ville lege på værelset med biler og fly.

Aftensmaden blev nydt på en Italiensk restaurant, vi havde fundet frem til på TripAdvisor. Risotto og hvidvin til de voksne – whats not to like?

Kristian har det langt bedre. Det er som om antibiotikaen virker på hosten, og han er ikke længere dårlig og har feber. I dag kan han igen rette ryggen ud, så der er stor bedring på den front. Han listede endda ned for at sidde lidt på en kondicykel i fitnesscenteret tidligt i morges, så det er gode tegn.

Vi brugte lidt ekstra tid på morgenmaden i dag. Otto insisterende på at pille sit eget hårdkogte æg, fra start til slut. Det blev en langvarig, omend hyggelig, affære, mens vi andre fik indtaget vores yoghurt, røræg, brød, frugt, salat, kage mv.
Morgenmaden er rigtig fin på hotellet og vi nyder, at der er noget alle kan lide.

Tasken blev pakket, jeg fik Otto på ryggen, og vi gik op til det sted, vi vidste, vi kunne hoppe på en tourbus [hop-on hop-off]. Afsted med os, siddende ovenpå i varmen, med vind i håret, når bussen kørte.
En rigtig fin tur, det meste af turen. Fik set indre by; China Town, Central Market, Little India. Gjorde stop ved Kongens palads, så fugleparken, alle de prægtige hoteller, national teatret og meget mere.
Ungerne blev lidt utålmodige, og vi aftalte at stå af ved Petronas tårne. Det skulle dog vise sig, at det sidste stykke hen mod dem, ikke var andet end kø i en tung bytrafik, og tog næsten 40 minutter uden stop.
Frem til tårnene kom vi dog, og tålmodigheden holdt ved hjælp af sodavand og kiks i bussen.

Man kan ikke bare komme op i tårnene, der skal bestilles tid, det vidste vi godt. Så vi stod bare og beundrede dem lidt, hvorefter vi gik ind i storcenteret der lå lige ved siden af. Endnu et kæmpe betagende center, med butikker der kan friste enhver.
Vi fandt en foodcourt, hvor vi spiste frokost og efter lidt shopping, tog vi en taxa hjem.

Som altid nyder ungerne roen på værelset. De leger med deres ting, ser iPad og slapper. Ebbe installerede sig i et skab med iPad og Oreos. Otto lokkede jeg en tur under bruseren. Han ville ikke i bad, men han ville godt tage tøjet af, og vaske glasset med håndbruseren – og da han først var derinde, ville han også godt tømme sæben, og vaske sig lidt på maven. Ja, nogengange skal man bare lokkes lidt i gang!

Nu får Kristian sig en “morfar” under dynen, jeg ligger og skriver lidt til jer. Dejligt med oplevelser, men også dejligt med de rolige stunder.
Kommer til at savne begge dele, når vi kommer hjem.

Perhentian Island… Can we stay forever?

Nogengange, når man rejser som vi gør, med børn, må man gemme sine egne følelser, tanker og frygt lidt af vejen, for at det hele kommer til at glide let.
Som i dag, da vi sad i båden fra Kota Besut til Perhenthian Island.

En 15-personers rød speedbåd med to motorer lagde fra land, med os, bagagen og tre andre ombord.
Så baldrede den ellers bare derudaf for fulde gardiner. Fuld kræft frem fløj vi nærmest hen over vandet. Bølgerne gjorde, at snuden hævede sig mere
end en meter over vandet, for derefter at falde fladt ned igen, på det hårde vand. Som at sidde i en rutchebane, gav det vildeste bumb, og nærmest stød igennem hele kroppen.

Børnene syntes bestemt ikke det var sjovt, men for ikke at alle skulle sidde og tude, grinede vi højt, over “rutchebane-turen”, og gemte egen ubehag hele af vejen.
Jeg lover jer, at jeg får ondt i morgen i mine [ikke-trænede] mavemuskler efter den tur, hvor jeg spændte i hele kroppen, fra start til slut, for at stødene ikke skulle gøre for ondt.

Da vi var ca. halvvejs ude ved øerne, stoppede han båden, umiddelbart fordi, der var kommet noget i en motor. Kristian og jeg smilte til hinanden, det var bestemt ikke her, man håbede på at motoren satte ud, med kufferter og børn, og ingen andre både i syne. Men igen, da Ebbe spurgte, hvorfor vi ikke sejlede, greb vi det med et smil, og sagde at der blot var pause, mens vi sendte hinanden et skjult blik, og håbede inderligt på, at alt var ok.

Nå, motoren kunne fortsætte og i land kom vi. Og hold nu kæft!!! [ja, undskyld mit franske!] Vi er jo landet i et lille stykke af paradis. Vandet er klart som postevand. Sandet så hvidt, at vi må knibe øjnene sammen, når solen skinner på det.
Her er på ingen måde crowded, her er SÅ lækkert!

Vi har fået et værelse i en lille dobbelt bungalow. To store dobbeltsenge, som vi skal dele. Aircondition fungerer og der er tynde dyner i lækkert hvidt sengetøj. Udenfor en lille terrasse med to stole og et bord og udsigt ned til vandet.

Vi spiste frokost i deres restaurant, sad i strandstolene i sandet og bestilte ris, salat, tomatsuppe, nuggets mv. Alt rigtig fint og lækkert, til overkommelige priser.

Efterfølgende gik vi til nabostranden [500m] som lige er lidt bedre end vores, der har små sten i vandkanten.
Her er der til gengæld fuld valuta for pengene. Halleluja. Bounty strand med et par få store resorts, lidt restaurant og mini butikker, få gæster. Hvid sand, blåt vand. Vi badede i flere timer. Spiste is og varmede os ved tanken om, at vi heldigvis skal sove syv nætter dette fantastiske sted!

Vi har fået alt hvad vi har drømt om, og mere til. Her er intet mindre end FANTASTISK!!!

Om komfort, gode hoteller og kærligheden til at rejse…

Jeg tror nogle af de fedeste hoteller jeg har boet på, ligger i Barcelona. Hotel Universal og Barcelona Raval – begge lækre hoteller til 1-1500 kr/nat.

Double Tree by Hilton i London, var også mega lækkert – ikke så centralt beliggende, men deres ‘skybar’ gjorde op for den del. Resten spillede maks.

Normalt vælger vi ikke dyre hoteller, Kristian og jeg. Devisen er, hvis hotellet ikke koster så meget, er der råd til flere nætter – eller en tur mere. Men det er selvfølgelig en balancegang. For man vil gerne bo centralt, have noget lækkert at sove i, god morgenmad – og ja: til lav pris.

Nogle gange, når jeg har været på pigetur, har vi givet den lidt ekstra gas. Når værelset skal deles i to, virker det ikke så slemt, som hvis man som familie, afholder hele udgiften selv.

Jeg bruger som regel booking.com til at finde hoteller. Kan nemt sidde i timevis og finde det, jeg synes virker som det helt rigtige, inden vi skal et sted hen. Jeg elsker at planlægge.

Elite Plaza i Malmø er også godt, fed beliggenhed og lækker morgenmad. Men det ligger i Malmø og har jo dermed ikke stor pool og tropisk klima!

Novotel, Manila, har det hele. Stor lækker pool. Legeplads. Børnelegerum. Fitness. Lækre værelser med minibar, dyner og aircon der bare spiller. Beliggende lige ved siden af kæmpe storcenter med alle mulige forskellige forretninger; HM, Adidas, Mango mv. Stor foodcourt med Tacobell, Burger King, Wendys osv.
Novotel må siges at være et kup til 500kr/nat og jeg tror vi har været heldige.

Vi har tilbragt aftenen i Executive lounge. Først med hvidvin og øl, så rødvin fra Malbeck – Argentina. Til sidst: drinks: gin/Tonic og Vodka/Gingerale.
Drengene har slappet med iPads, pizza og snacks. Kristian og jeg med drinks, lækre små retter og hygge. Drøftet rejsens højdepunkter. Hvad har været mest overraskende, anderledes, fedt at opleve osv. Talt om fordele og ulemper. Hvad vi ville have haft mere af, hvad vi kunne have undværet. Sjovt, som vi oftest er enige om det hele. Vi er på mange måder forskellige, men når det kommer til at rejse og se verden, er vi virkelig meget i samme båd. Mig og min mand. Ham jeg elsker.

Vi har elsket al den strand og sand, vi de seneste uger har set, men trængte også begge til noget andet.  Til at sove i en ordentlig seng. Til at blive kølet ned, så man ikke hele tiden var varm og fedtet. Til noget ordenligt at spise. Alt sammen noget, som vi har fået på dette hotel. Og selvom vi sagtens kunne være blevet en nat mere, eller to, er vi klar på nye eventyr.

I morgen går turen til Borneo, hvor vi skal bo 7 nætter på et jungle resort. Sikkert uden wifi, lækker mad og almen komfort. Det bliver spændende og anderledes – og måske noget, vi aldrig kommer til at prøve igen.

Jeg håber, at jeg kan uploade på bloggen – ellers må I vente med spænding.

[Som altid: husk at klikke på overskriften for at læse/skrive kommentarer. Del/følg gerne på Facebook]

 

Farvel Palawan – Hej Manila

Der var ikke meget tid til reflektion i dag, da vi kørte fra hotellet til lufthavnen. Det tog omkring 7 minutter. Normalt tager jeg mig et mentalt pusterum, hvor jeg siger farvel, når vi skal fra et sted, til et andet.
Det blev vist kun til en kortvarig strøtanke i dag.

Men Palawan har nu været fantastisk. Spændende og anderledes på alle måder.
Puerto Princesa, der for de fleste nok bare er et stop-over, men hvor vi boede på hyggeligt hotel med pool.
San Vicente, som de fleste springer over på vejen til El Nido. Vi boede på et roligt hotel, med fantastisk udsigt over bugten, og var på den vildeste sejltur, til øde strande og koralrev, hvor vi så fisk, søstjerner og havskildpadder.
El Nido, som efter min mening, må have mistet noget de seneste par år, pga. den massive turisme, der strømmer til byen. Vi boede tre forskellige steder, så flere strande og var på to bådture. Der var masser af forskelligt at byde på, og det meste bestemt et besøg værd. At vi så krydrede det med en nyt bekendtskab, med nogle fantastiske personligheder, gav det bare endnu en dimension.

Efter lang tid med vand og sand, trængte vi til et lækkert hotel, uden sand på gulvet [og i sengen], og til et værelse med aircon der virkede, uden at larme vanvittigt hele natten. Så vi havde booket et værelse to nætter på Novotel i Manila.
Det var på tilbud til 500 kr/pr nat, hvilket jo i sig selv, er en ret fin pris, og det så mega luksuriøst ud, så det var værd at prøve.

Vi har ikke hørt noget godt om Manila. Tvært imod, er vi af mange, blevet frarådet at tage til byen. Kriminalitet, terroisme, forurening, trafik. Ikke et sted for børn.  Dette var også en af grundende til valget at lækkert hotel, vi ville bare ligge ved en lækker pool og ikke nødvendigvis skulle en tur ud i byen!

Det tog 45 min. i tæt trafik fra lufthavnen til Novotel. Vi blev mødt af super professionelt personale og et meget flot hotel. Da vi checkede ind, blev vi spurgt om, vi ville benytte os af et særligt godt tilbud: Executive lounge på 24. Etage. For ca. 300 kr om dagen, kunne vi benytte loungen, fitnesscenteret, ekstra børnerum, få gratis drinks, snacks og meget mere. Det hoppede vi på, og vi har ikke fortrudt. Efter at have set det lækre værelse, gik vi på 24. etage og fik drinks, samt de lækreste kager, croissanter, boller mv.
Kristian hoppede på cyklen i fitnesscenteret mens jeg var med børnene, først i det “almindelige” legerum og derefter i det på 24. etage – kun for Executive Members. En ansat satte en film på, som Ebbe kunne se, mens Otto legede.
Kl. 17 åbnede de op for drinks og snacks, men det var så mega lækkert, og så meget at vælge i mellem, at det endte med at blive vores aftensmad. Små sliders, fish’n’chips, frugt, brød, salater, sushi – og en skøn skøn Chardonnay.

Novotel Manila – det bliver et stort “ja-tak” herfra!

[Husk at klikke på overskriften for at læse/skrive kommentarer]

Om at planlægge for lidt og for meget…

Vi har med vilje forsøgt at planlægge så lidt som muligt hjemmefra. Flere har sagt til os, at man får mest ud af rejseoplevelsen, hvis man ikke har planlagt for meget, så man kan blive kortere eller længere de forskellige steder, ud fra om stedet er godt eller skidt.

Det er også gået godt i Vietnam… vi har hele tiden booket hotel ud fra, hvor vi var nu, og gerne ville hen. Der har været masser af hoteller at vælge i mellem.
Da Ebbe slog sig på Phu Quoc, var det også fedt at vi ikke havde købt nye flybilletter, så vi kunne blive en ekstra nat i Ho Chi Minh og få fjernet sting i storbyen.

Men da vi så skulle til Filippinerne opstod udfordringen. For på Palawan, hvor vi gerne ville hen, var 60-90% af hotellerne udsolgt, alt efter, hvor på øen vi søgte. Vi fik dog booket de første 6 nætter, to forskellige steder. Resten er endnu ikke planlagt, vi synes fortsat det er svært at finde noget til os alle 4. Enten er hotellerne meget billige med dårlige anmeldelser, eller meget dyre. Flere steder kan vi heller ikke sove alle 4 sammen, men skal have to værelser, og det vil vi jo helst undgå. Hvis man blot var to rejsende, ville det helt sikkert være nemmere.

Man skal ikke have visum, for at rejse til Filippinerne, hvis man skal være der under 30 dage. Det havde vi undersøgt hjemmefra. Men det viste sig, at man skal have en udrejsedato, når man rejser ind i landet. Det vidste vi ikke. Så da vi skulle checke ind i lufthavnen, bad hun om vores udrejsedato, for at hun kunne give os vores boardingpas. Vi kunne ikke flyve uden visum eller udrejsedato!
Der var ikke andet for, end at vi i lufthavnen, 20 min. inden check ind lukkede, måtte tage en hurtig beslutning.
Heldigvis virkede lufthavnens wifi, så vi kunne købe flybilletter på telefonen, ellers havde gode råd været dyre.

Vi har derfor allerede nu planlagt, at flyve fra Filippinerne til Borneo 23.2. Her virker det ligeledes som om, man med fordel skal booke hotel i god tid, så vi har kig på et jungleresort tæt på de berømte orangutanger. Det bliver super spændende!!

Planen er fortsat at vi slutter af i Malaysia, måske med lidt øhop.

Mekong Delta

I dag måtte vi vække drengene, for selvom det havde været en lang dag i går, havde vi bestilt en tur i dag. Vi må jo ud udnytte tiden, mens vi er her!!
Kl. 8 var vi klar parat til en tur til Mekong Delta. Mekongfloden løber gennem 5 lande [Kina, Cambodia, Thailand, Laos, Burma] inden den løber igennem Vietnam og ud i havet.

Køreturen derned tog næsten 2 timer, og chaufføren kørte elendigt. Han skiftede hele tiden mellem at gasse op, og bremse. Så hvis man havde tendens til køresyge, så var man da helt sikker på dagens tur.
Begge børnene brækkede sig i en pose, og vi revurderede et øjeblik de gode intentioner med den lange køretur. Men efterfølgende fandt de begge ro, og Otto sov det sidste stykke af turen.

Vi kørte i en lille minibus, som var mega luksus. Den havde 4 “lænestole” som nærmest kunne ligge ned, samt et bagsæde. Foruden os, var to unge Koreanere med på turen. Foran sad chaufføren, vores engelsktalende guide og en hjælper.

Vi gjorde stop ved den ældste og største pagoda [tempel] og fik set de 4 store Buddha’er. Ungerne fik besøgt toilettet og Otto fik erhvervet sig en orange kasket til den nette sum af 10 kr.!

Ved floden hoppede vi på en båd, som sejlede os afsted ud på en lille ø. For dem, der ikke har været på Mekong Deltaen kan jeg fortælle, at floden er bred. Brunt vand omgivet af vildt og fascinerede frodigt buskads. Masser af træer og frugter. Ananas. Mango. Kokosnødder. Bananer.

På øen så vi, hvordan de bruger kakaoplanter til at lave chokolade. Der var også smagsprøver!!
I “baghaven” havde de en pytonslange, som hurtigt fangede drengenes opmærksomhed. En ung pige, var sød til at tage den frem, så vi rigtig kunne se og røre.

Vi fik serveret honningthe [the, honning, lime] og lov til at kigge ned i en af bistaderne.

Vi sejlede videre og lagde til land for enden af nogle små flodstier, hvor en ældre dame i en båd, sejlede os en tur ind igennem den vilde natur. En spændende lille tur, i skyggen af de høje træer.

Vi kom hen til frokostrestauranten, og fik serveret det lækreste mad. Stegte ris, braiseret fisk, suppe, kæmpe hvidløgsrejer, friske forårsruller der blevet lavet ved bordet, indeholdende rispapir, salat, nudler og lækker fisk. En virkelig spændende oplevelse.

Efterfølgende besøgte vi et sted, hvor de lavede karameller af kokosmælk. Kristian smagte på en slangesnaps… og inden vi så os om, var vi på vej hjem igen. Heldigvis sov begge drengene på hjemturen.

Retur i Ho Chi Minh spiste vi aftensmad nede på Street Food markedet – kan virkelig anbefales, – og gik en tur inden vi vendte hjemad mod hotellet.

 

På tur i Ho Chi Minh…

Vi har været ude og se på Ho Chi Minh i dag. Fra morgen til aften…!
Lonely Planet [guidebog] havde en “hvis du har een dag i Saigon” anbefaling. Den inkluderede en gårute i det gamle Saigon, tæt på hvor vi bor, så det begav vi os ud på.

Vi havde ikke gået langt, før vi var nede ved en park [23/9 Park], hvor drengene hurtigt spottede en legeplads. En rigtig fin en af slagsen, med gynger og rutchebaner, klatrestativ og meget andet. Drengene for rundt. Skulle prøve det hele. Solen bagede og de fik røde kinder. Vi købte noget at drikke, prøvede at trække drengene lidt ind i skyggen, men der var ingen ro. Det var en god legeplads!

På Ben Trahn Market kan man købe alt; mad, snacks, tasker, smykker, tøj, souvenirs. Alt hvad hjertet begærer indenfor kopivarer.
Ebbe fik en kasket og en vietnamtrøje [rød med gul stjerne] som har været et ønske på hele turen. Og så fandt vi endelig, Barcelona fodboldtrøjer med nr. på ryggen, til begge drengene. Stort ønske der gik i opfyldelse!

Vi gik igennem et lille lokalt madmarked, og fandt en hyggelig græsk restaurant, hvor vi fik frokost. Rigtig lækkert, og vi nød at sidde i en kolde airconluft og få en pause, fra varmen udenfor.

Da vi nåede ned til floden, blev vi stoppet af en gut, som ville have os med ud og sejle. 1 time på vandet blev det til, og vi fik set lidt af byen fra søsiden.
Drengene var imponeret af de store både, vi sejlede forbi, og vi syntes det var fascinerende at se hvordan nogle af vietnameserne bor, helt ned til vandet, i nærmest ingenting.

Tilbage på land gik vi retur op mod centrum. Vi gik forbi operaen, den store kirke [Notre Dame katedralen] og den gamle postcentral. Sidstnævnte kunne vi gå ind i, fordi bagerste del af den store imponerende hal, stadig fungerer som posthus.

Jeg havde en drøm, om at sidde på en rooftop bar… og det lykkedes for os, på toppen af det femstjernede Hotel Des Arts. Vi tog elevatoren 25 etager op, og fandt plads ved et lille bord, på kanten af terrassen. Her havde vi frit udsyn over hele byen, mens solen gik ned. Stemningen var fed. Lounge musik. Blide rytmer. Infinitypool. Små borde, hvor flotte mænd i skjorte og bukser, og smukke kvinder i kjoler mødtes for at drikke lækker vin og dyre drinks. Vi var mildes talt underdressed. Kristian i sin Nike undertrøje, Ebbe i bar mave. Otto blev ved med at ville vise sine sorte tæer frem. Der var ingen andre børn på terrassen, og jeg garanterer, havde vi ikke haft vores med, havde Kristian og jeg siddet der hele natten!

Men hjem skulle vi, for solen var gået ned, og vi var alle trætte og sultne. Kristian og ungerne gik op på værelset, da vi fandt hjem til hotellet. Jeg gik ud for at finde noget take away. Det viste sig, at jeg ikke skulle gå langt. For lige rundt om hjørnet, på vej med til Ben Tranh markedet, ligger et kæmpe street food market. Det mindede mig om det, vi har på papirøen. Masser af små boder, med alt muligt forskelligt mad. Der var ikke den ting, man ikke kunne få!! Ude foran var der langborde, hvor man kunne sidde og nyde sin mad, hvis man ikke tog den med hjem. Jeg gik lidt rundt for at danne mig et overblik og konkluderede hurtigt, at derfra kommer vi nok til at hente mad flere gange!!


Jeg vendte hjem til hotellet med ris, sandwiches, pizza og nuggets – alle var tilfredse med udvalget. Glade, trætte børn blev puttet, og snart sover vi alle.