At rejse i tre måneder – hvorfor og hvordan?

Billede fra Furteventura jan. 2017 – Aftensmad på stranden.

3 måneder er lang tid – det siger mange. Både dem, der har har og dem der ikke har, lyst til at rejse så lang tid. Men også dem der kommer til at savne os.

Jeg giver dem selvfølgelig ret. 3 måneder er lang tid. 3 måneder uden at skulle op og gå på arbejde, uden at skulle hente unger, lave mad, løbe fra det ene til det andet. Tid til afslapning, oplevelser, familietid, nærvær.

For 8 år siden rejste jeg med en veninde fra nord til syd i Vietnam. Følelsen af, ikke at have en plan, men at tage dagene som de kommer og leve mere ud fra lyst end pligt, var helt fantastisk. Jeg har altid drømt om, at komme på en længere rejse siden. Da jeg kom hjem fra rejsen fandt jeg sammen med Kristian og tiden sammen har givet os to børn og en masse gode oplevelser. Drømmen om den lange tur har dog fortsat siddet i kroppen – nu med mand og børn, hvilket givet det hele endnu en dimension og måske endda endnu mere mening.

Kristian har været på en længere tur til Australien inden han mødte mig, og har også rejst meget med venner og familie. Heldigvis har vi den samme passion for at rejse, se nye steder og kulturer. En fælles lang tur, faldt derfor også naturlig for ham.

Men ja, 3 måneder er lang tid. Det er som om, vi det seneste år, har opdelt mange ting i kategorien “før” eller “efter” rejsen.  F.eks. skal vi have en ny bil, fordi den vi har nu, er ved at være gammel. Den skifter vi “efter” rejsen. Jeg har været i tvivl om jobbet var det rigtige, men hele tiden tænkt, det beslutter jeg “efter” rejsen. At jeg så pludselig faldt over et spændende job og fik det “inden” rejsen, er jo hvad der sker 🙂 Det er helt sikkert, at rejsen føles som en “milepæl” eller et “afbræk” i et ellers dejligt liv.

Hvordan får man så råd til det…? Jamen vi har sparet op i mange år. Sat penge til side hver måned, og suppleret med feriepenge, skattepenge osv. Og så er vi så heldige, at jeg har kunne gemme feriedage under begge mine barsler. Jeg kan således rejse afsted i 3 måneder, og stadig få løn undervejs. Kristian har også kunne spare ferie op. 8 uger. Han har desuden fået en måneds orlov, som er uden løn, for at have lige så mange uger fri, som mig. En månedsløn er altså, hvad vi må undvære undervejs. Begge drengene har dog fået orlov fra institution, så der sparer vi sammenlagt ca. 14.000 over tre måneder. Mens vi er afsted, forventes udgiften til mad at være mindre end i Danmark, ligesom vi sparer på udgifter til bil, benzin, generel opsparing mv.

3 måneder er lang tid… at være væk fra det hele. At rejse. Men når det være sagt… så er 3 måneder jo også meget kort tid i et meget langt liv.

3 måneder, så er vi tilbage på job, i børnehave, skole. Tilbage i hamsterhjulet. Og så er det vi har glædet os til i mange år “overstået”.

Forhåbentlig får vi en masse minder, vi kan glæde os over, og tænke tilbage på resten af livet ❤️

Og mon ikke… når det hele har lagt sig… vi så går i gang med at spare op og drømme om den næste lange tur!

At rejse med små børn…

Der er meget at opleve i en lufthavn for et lille menneske…

Jeg har det altid som om jeg holder vejret… indtil vi sidder i flyveren og endelig er på vej. Men faktisk også en lille smule indtil vi sidder i flyveren – og er på vej hjem, for så er det hele gået godt.

Der er mange, som ikke orker at flyve langt med børn – eller er bange for den lange flyvetur. Hvad nu hvis de skriger hele vejen!? Mine børn har altid været gode til at rejse. Jeg plejer at sige, at lige så umulige de kan være derhjemme, lige så fantastiske er de, når vi skal ud og rejse.

Vi plejer at forberede dem godt, hvad er det der skal ske, hvornår skal vi hjemmefra, hvor lang tid skal vi flyve osv osv. Og så har drengene hver deres lille kuffert med i flyet, som håndbagage. I den er der alt der vigtigste: ekstra skiftetøj, hvis der skulle ske uheld. Bleer og rød-numse-creme. Gerne lidt flere end man tænker, man har behov for. Vi har prøvet, at Ebbe fik diarre på vej til Rom – og måtte skifte ham 4-5 gange i lufthavnen alene, så er det godt ikke at gå ned på bleer og skiftetøj. I deres kufferter har vi også bøger, ipads (og hørebøffer), lidt legetøj, sovedyr og sutter. Tuscher og malebøger – eller de der bøger man kan sætte klistermærker ind i – kan man også bruge lang tid på. Og så er det vigtigt at være godt udstyret med alt det, som kan konsumeres: mad og snacks. Vores børn elsker knækbrød og riskiks, så det medbringer vi. Måske nogle boller, pølsehorn eller pizzasnegle. Man ved aldrig om ham den kræsne, kan lide maden i flyveren, og vi skal ikke have nogle sure miner pga. lavt blodsukker. Sidst men ikke mindst har vi lidt chips, slik og slikkepinde med, det er rigtig godt, hvis utålmodigheden skulle indfinde sig. Drikkevarer må I ikke have med gennem security, så køb noget i lufthavnen, som I kan supplere med, udover det, I får i flyet.

Som udgangspunkt rejser vi altid de lange ture om natten, og vil gerne betale lidt ekstra for det, så sover børnene det meste af turen. Men hvis man er godt forberedt, så går tiden som regel hurtigt. Heldigvis kan man jo også gå lidt rundt i flyveren og få strækket benene.

Skulle I være så uheldige, at komme afsted med et sygt barn, ondt i ørerne eller andet, der gør, at barnet græder eller bliver hysterisk så husk; alle i flyet (også dem der synes det er lidt irriterende) de synes det er mest synd for jer. Så bevar roen, gå lidt rundt i vug. Pludselig falder de som regel i søvn.

Husk desuden – at flyve er en del af rejsen. Gør det til noget hyggeligt. Vær forberedt og klar – så det ikke bliver stressende. Tag jer god tid. Snak og guide børnene, så skal det nok blive en fantastisk tur.

 

2017 – året der gik…

Jeg har brugt aftenen på at lave en kahoot! (Quiz) Vi kan nemlig godt lide at quizze. Både os herhjemme. Men også de venner vi får besøg af i morgen. Gode venner – som vi har gode traditioner med. I morgen – på årets sidste dag.

Når jeg tænker tilbage på året der er gået, er der mange ting der går gennem hovedet.

Synes stadig livet bærer præg af, at vi har små børn, der kræver meget af os, og at vi har travlt med hverdag og job. Jeg kalder det tit et hamsterhjul, for sådan synes jeg det føles. Overvejer ofte, hvordan tid og rutiner kan optimeres. Men i bund og grund, tror jeg, vi er gode til at udnytte tiden. Vi handler ind på nettet, har en rengøringsdame, træner når ungerne sover.
At det alligevel føles som et hamsterhjul er nok bare fordi, man altid har lidt travlt. Lidt travlt om morgenen, fordi det hele tog lidt længere tid end man havde håbet på. Lidt travlt på job. Lidt travlt med at hente unger, hjem og lave mad, klar til aftenhygge og putning.
Måske skal det bare være sådan – eller måske skal man bare lære at slappe mere af i det, og acceptere tingenes tilstand.

Vi er gode til at skabe åndehuller. Gode til at give hinanden fri, men også til at lave noget sammen – bare os, uden børnene. Nogengange med venner. Nogengange alene.

2017 startede ud med en tur til Furteventura – Playitas. Der var ikke super varmt, men vi nød at være afsted sammen. Som familie. Ungerne badede i poolen, vi andre slappede af. Havde en tro på, at vi undslap nogle af bakterierne i vuggestuen/børnehaven og istedet fik en D-vitaminindsprøjtning. Om det er rigtigt, ved jeg jo ikke. Men vi havde ikke så mange sygedage i vinteren 2017, som året før.

I Maj var vi med gode venner på Mallorca. Dejlig tur. Masser af sol, strand og pool. Mændenes lavede en halv IronMan, vi andre heppede.

Sommeren tilbragte vi i Danmark. Det regnede en del… men jeg fik et afbræk på tøsetur i Barcelona, så det var lige til at klare.

August har de seneste par år været præget af Kristians ironman. Spændingen op til. Hvordan kommer det til at gå? Er formen perfekt? Hvordan bliver vejret? Regn? Sol? Punkterer han eller holder udstyret? Selvom han ikke selv var helt tilfreds, kom han endnu engang i mål under 10 timer. Vanvittigt sejt. Min jernmand.

Herefter skulle de sidste detaljer til brylluppet på plads. Vi havde valgt at holde et lille bryllup for kun de nærmeste. Vi blev viet i haven og rykkede efterfølgende festen ind i stuen til god mad, vin, taler og dans. En helt igennem fantastisk dag, aften og nat.

Nu går vi og venter på bryllupsrejsen… der er ikke længe til!

2017 var på mange måder et udfordrende år, men også et år, hvor vi endnu engang rykkede sammen, som familie, og viste hvor stærke vi er.

Så længe vi er gode sammen, kan hele verden bare komme an.

A Pro Pro verden… så rejser vi afsted om 10 dage. Det bliver så crazy. Hvad mon vi får at se. Ebbe glæder sig mest til at sove i nattog og besøge Turtle Island (Borneo). Otto vil gerne sejle med en færge. Forhåbentlig kommer vi at opleve det hele.

Godt nytår derude.

Hvad pakker man til 3 måneder…?

Juleaften kom og gik… og fridagene mellem jul og nytår bruges på at rydde op, og så småt begynde at pakke… men hvad pakker man egentlig til 3 måneder..? Vi starter i Hong Kong, forventeligt er vejret omkring 20 grader, så der skal t-shirts til – men måske også en hættetrøje… Hanoi er omtrent samme temperatur, men det er koldere oppe i Sapa, hvor vi også forventer at lægge vejen forbi. Senere går turen sydpå ned til strandene. Så. Vi skal pakke alt fra badetøj, til varme trøjer. Badebleer, dykkerbriller og strandhåndklæder. Vandresko, fleecetrøjer, og lange bukser. Løbesko og -tøj. Knækbrød og riskiks til de første dage, så børnene får en blid overgang fra det de kender, til det nye og ukendte. Vitaminpiller. Pas. iPads og legetøj til ungerne. Sutter og sovedyr. Plaster, hovedpinepiller, solcreme. En godnathistorie eller to… Planen er en stor kuffert og en rejserygsæk – det bliver da vist spændende, hvordan vi skal få plads til det hele…