Perhentian Island… Can we stay forever?

Nogengange, når man rejser som vi gør, med børn, må man gemme sine egne følelser, tanker og frygt lidt af vejen, for at det hele kommer til at glide let.
Som i dag, da vi sad i båden fra Kota Besut til Perhenthian Island.

En 15-personers rød speedbåd med to motorer lagde fra land, med os, bagagen og tre andre ombord.
Så baldrede den ellers bare derudaf for fulde gardiner. Fuld kræft frem fløj vi nærmest hen over vandet. Bølgerne gjorde, at snuden hævede sig mere
end en meter over vandet, for derefter at falde fladt ned igen, på det hårde vand. Som at sidde i en rutchebane, gav det vildeste bumb, og nærmest stød igennem hele kroppen.

Børnene syntes bestemt ikke det var sjovt, men for ikke at alle skulle sidde og tude, grinede vi højt, over “rutchebane-turen”, og gemte egen ubehag hele af vejen.
Jeg lover jer, at jeg får ondt i morgen i mine [ikke-trænede] mavemuskler efter den tur, hvor jeg spændte i hele kroppen, fra start til slut, for at stødene ikke skulle gøre for ondt.

Da vi var ca. halvvejs ude ved øerne, stoppede han båden, umiddelbart fordi, der var kommet noget i en motor. Kristian og jeg smilte til hinanden, det var bestemt ikke her, man håbede på at motoren satte ud, med kufferter og børn, og ingen andre både i syne. Men igen, da Ebbe spurgte, hvorfor vi ikke sejlede, greb vi det med et smil, og sagde at der blot var pause, mens vi sendte hinanden et skjult blik, og håbede inderligt på, at alt var ok.

Nå, motoren kunne fortsætte og i land kom vi. Og hold nu kæft!!! [ja, undskyld mit franske!] Vi er jo landet i et lille stykke af paradis. Vandet er klart som postevand. Sandet så hvidt, at vi må knibe øjnene sammen, når solen skinner på det.
Her er på ingen måde crowded, her er SÅ lækkert!

Vi har fået et værelse i en lille dobbelt bungalow. To store dobbeltsenge, som vi skal dele. Aircondition fungerer og der er tynde dyner i lækkert hvidt sengetøj. Udenfor en lille terrasse med to stole og et bord og udsigt ned til vandet.

Vi spiste frokost i deres restaurant, sad i strandstolene i sandet og bestilte ris, salat, tomatsuppe, nuggets mv. Alt rigtig fint og lækkert, til overkommelige priser.

Efterfølgende gik vi til nabostranden [500m] som lige er lidt bedre end vores, der har små sten i vandkanten.
Her er der til gengæld fuld valuta for pengene. Halleluja. Bounty strand med et par få store resorts, lidt restaurant og mini butikker, få gæster. Hvid sand, blåt vand. Vi badede i flere timer. Spiste is og varmede os ved tanken om, at vi heldigvis skal sove syv nætter dette fantastiske sted!

Vi har fået alt hvad vi har drømt om, og mere til. Her er intet mindre end FANTASTISK!!!

Facebook

8 kommentarer til “Perhentian Island… Can we stay forever?”

  1. Wauw, hvor lyder det dejligt. Skønt for jer at I kom til paradiset❤️ Man for noget ekstra når man ikke vælger en chartertur. Kram og nyd det ‍♀️

    1. Med undtagelse af den lidt vilde bådoverfart er det jo nemt at komme hertil. Bestemt også et sted for jer!!!
      Kram

  2. Landet i paradis, det må vare være skønt. Trods pause undervejs, var det turen værd.nyd dagene. Vi tænker på jer.

    1. Hej farmor.
      Ja, der er virkeligt en skønt skønt smukt sted!!!
      Vi tænker også på jer, og glæder os også til at komme hjem, når vi lige har fået Malaysia med.
      Kram

  3. Det ser (stadig) fantastisk ud. Malaysia kan åbenbart også noget 😀 Tak for nogle skønne dage på Palawan 🙂 Fortsat god rejse!

    1. Hej Carsten.
      Nå, så fandt du vej til bloggen.
      Malaysia kan virkelig noget!!! Det er vores første gang her – men ikke sidste!
      Selvtak for nogle fantastiske dage. Håber at I er kommet godt retur i trædemøllen.
      Kram

  4. Hejsa, hvor boede i henne på Perhentian. Vi overvejer en tur i August 2019. Men vil gerne høre om overnatningssteder. Vores børn er 8 og 10 til den tid.
    Mvh Heidi

    1. Hej Heidi. Undskyld det sene svar, havde ikke set din besked! Vi boede på The Barat – og der tager vi helt sikkert hen igen, næste gang vi skal til Perhenthian. Vi boede i de små bungalows med to dobbeltsenge, som vi delte os fire. Der er tv – og man kan låne en boks, så man kan se forskellige film. Maden var helt fin, og man kan nemt tage vandtaxi rundt på de forskellige strande. Der er ikke badestrand lige ved hotellet – men 500 m derfra, ligger den smukkeste strand, med det smukkeste vand! Go go go – siger jeg bare!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *