Lægebesøg [igen!!] og næseaber.

Jeg havde ikke været på toilettet i fire dage… altså jo, jeg havde været på toilettet og lave nr. 1 men ikke nr. 2.
Vi havde gjort en del grin med det. Sådan er det når man er afsted, man er nødt til at dele det hele. Jeg har ikke haft ondt i maven eller mindre appetit, så på den måde, gjorde det jo ikke så meget… men altså, kunne jo godt regne ud, at det ikke var så fantastisk, hvis ikke snart der skete noget.
Med udsigten til to rejsedage fra i morgen, og derefter 7 nætter på en lille ø, tog jeg derfor beslutning om i morges, at få gjort noget ved det.
I receptionen fik jeg bestilt en taxa ned til apoteket 6 miles fra hotellet.

Da vi kom frem, viste chaufføren mig ind på en lille lægeklinik. Hrm… jeg havde tænkt, jeg bare kunne få lidt magnesium på apoteket, men chaufføren insisterede.
Efter få minutter [på trods af mange i venteværelset] kom jeg ind til en læge, en ældre herre, der talte ganske fint engelsk. Vi fik drøftet situationen, og han spurgte lidt til vores rejse, hvor jeg kom fra og i øvrigt hvordan det gik med flygtningesituationen i Danmark [?!!].
Det hele var hurtigt klaret og jeg kunne købe mine medikamenter samme sted til den nette sum af 40 dkr.

Efterfølgende gik jeg en kort runde i den lille by sammen med chaufføren. Fik købt frugt og “bagerbrød” med hjem.
Tilbage på hotellet fandt jeg drengene i poolen.
Jeg vil ikke kede jer [uarkghhhh….] med detaljer om det efterstående toiletbesøg, men jeg kan berette, at der nu er bedring på den front.

Sidst på eftermiddagen tog vi en taxa hen til Næseaberne. Der var fodring 16.30, som vi gerne ville se. Turen tog 20 min. og var bestemt det værd. “Gammelfar” sad på kanten, da vi kom hen til observationsplatformen, og vi kunne komme helt tæt på ham, og tage selfies med ham.

Da fodringen gik i gang, kom der hurtigt mange aber til. Men gammelfar styrede løjerne, og det var ikke alle der fik lov til at komme og smage på frugten. Således sad de 10-11 aber på den lille platform, mens 5-6 aber måtte sidde på et træ ved siden af, uden at få lov at smage. Forsøgte de at komme over til maden, var gammelfar hurtigt på fødderne og oppe i kampstilling. Simpelthen den sjoveste forrestilling at være vidne til.

Da vi kørte retur, blev vi sat af ved nabohotellet, hvor vi har spist aftensmad hver dag. Altid lækker mad og god service.

I morgen går turen mod Malaysia og om 2 dage er vi forhåbentlig fremme på Perhentian øerne.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *