På toppen af verden… – sådan ca.

På vores sidste dag i Sapa tog vi en taxa 5-6 km ud til Fansipan Cablecar. Her hoppede vi på liften, og tog turen op på Vietnams højeste bjerg. En super flot tur på 20 min. Vi fik vognen for os selv på opturen, og havde alle frit syn til de flotte bjerge, marker og landsbyer. Ind i mellem var vognen helt omringet af skyer, og vi kunne intet se omkring os. Stille gled vi bare afsted.

På toppen skinnede solen, og vi kunne kigge ned på skyerne og rundt på bjergene.

Ca. 600 trappetrin førte os helt op til toppen – 3143 meter over havets overflade. Ebbe gik hele vejen, men der blev holdt mange pauser, for luften var tynd, og man kunne let blive stakåndet.

Stor oplevelse ⛰☀️.

 

Facebook

Én kommentar til “På toppen af verden… – sådan ca.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *