Cph Half – om 21,1 km i hovedstaden…

Jeg må indrømme at motivationen ikke var stor i morges, og troen på egne evner lå på samme niveau. For selvom jeg har fulgt en løbeplan, så synes jeg ofte at benene har været tunge og kondien i bund.

Det var en af de der dage, hvor jeg havde sovet virkeligt dårligt, kom afsted i de forkerte løbesko og missede toget, da jeg kom til stationen.

Afsted kom jeg dog. Med toget til Østerport station, og på gåben ned til Øster Allé ved Parken, hvor startskuddet til Copenhagen Half skulle lyde 11.15.

Jeg fik afleveret min rygsæk og gik lidt rundt mellem de mange løbere, der stod klar til at blive sendt afsted. Overvejede at stille mig bag 2:05 ballonerne, men gik lidt fremad og endte et par meter før 2:00. Jeg vidste at det var for optimistisk, at kunne komme under 2, men tanken var, at jeg kunne løbe med dem en del af turen, for at holde fart, så længe som muligt. Faktisk var 15 km planen… og håbet, at komme under 2.10.

Allerede ved 3 km, var gruppen med de gule 2-timers balloner, ved at overhale mig, så jeg måtte sætte lidt tempo i benene, for at holde dem i skak. Det lykkedes, og i lang tid, hjalp de mig til at holde farten.

Solen skinnede og vejret var skønt, til tider lidt til den varme side, men bestemt ikke noget at klage over. Masser af tilskuere, musik, tilråb. To gamle damer klædt i guld. klappede og heppede. Vi løb ud af Nørrebrogade og drejede ved stationen ud mod Frederiksberg ad Nordre Fasanvej. Kroppen var god. Tempo fint. Overskud ok.

“Eksamen er en festdag for de velforberedte”… kender I det udtryk…? Mens jeg løb der, tænkte jeg, at det jo gælder til eksamen – men også i sportsbegivenheder som denne. Er der trænet nok, bliver finalen en fest, hvis ikke, kan det blive en langvarig kamp. Jeg har som sagt fulgt en løbeplan – men er uden tvivl gået for sent i gang med at træne – og nu skulle det altså vise sig, hvor godt det ville gå.

Da vi drejede ned af Godthåbsvej overhalede vi en løber, med en kæmpe højtaler på ryggen. Anslået 60*40*25 i mål. Den må have været virkelig tung. God musik, dog.
Sådan er der altid til løb, nogen der finder på et eller andet skørt.

En ældre dame, havde taget stol med, og sad med åben mund og fulgte med, når de mange tusinde løbere passerede forbi. Mon det er mig om 40 år? Siddende der, mens man tænker tilbage på dengang, man selv havde kræfter til sådan en tur?

Playlisten var lavet klar til dagens løb – med alt muligt blandet. Faktisk havde jeg forsøgt at vælge numre, som jeg tidligere havde hørt meget. Forhåbentlig kunne tankerne rejse lidt tilbage i tiden, til begivenheder i fortiden, med det formål at få fokus væk fra løbet, træthed og ømme stænger, hvis der var behov for det. Reamon’s “Supergirl”, fra dengang jeg boede i Sønderborg, Aqua fra de helt unge dage. “I Gotta Feeling” -med Black Eyed Peas, fra verdens fedeste skitur, “Fest” med Morten Breum og Nik & Jay, med mindet om en sommerhustur i Vig… – og en hel masse andre beats.
Ind i mellem røg høretelefonerne dog ud af ørerne, for bedre at kunne opfatte stemningen og tilråbene i Københavns gader.

Ved 11 km overhalede ballonerne mig i et øjebliks uopmærksomhed. Det længste ben måtte forrest, og tempoet op. Passerede ballonerne og skabte et lille forspring. Der var stadig lidt fart tilbage i stængerne… Op ad Ingerslevgade og ud forbi ved Fisketorvet. Kalvebodbrygge. Ved 13 km pressede bankede ballonerne endnu engang på og en sidste gang, løb jeg fra dem. Ved 14,5 km lod jeg dem passere. Der var ikke overskud til mere tempoløb.

Jeg fandt et nyt tempo – langsommere javist, men stadig acceptabelt. Var nede at gå ved de sidste to væskedepoter, fyldte op med energidrink. Og selvom jeg så småt havde ondt i ben, fødder, ryg… og røv, var jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skulle kunne løbe hele vejen i mål.
Jeg gik efter 2:05 – og nåede det næsten.

Ud af Strandboulevarden og ind af Østerbrogade. Pludselig var der ikke langt til mål. De to damer klædt i guld, var der endnu engang. “Kom så, Kom så…”

2:06:03 løb jeg over målstregen, og kunne ganske tilfreds konstatere, at jeg havde gennemført mit 3. halvmarathon. Ikke under 2 timer, som målet var, da jeg oprindeligt startede op… men når man går fra 3 til 21 km på ti træningsuger, så kan man vist ikke være andet end tilfreds.

Jeg er i hvert fald…

Facebook

Én kommentar til “Cph Half – om 21,1 km i hovedstaden…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *